Home Rejser Gæstebog Erics blog
 

Home > Excel makroer & VBA

Excel makroer & VBA - tips, tricks og eksempler

Dette er mine sider om programmering i Excel med makroer, eller VBA (Visual Basic for Applications) som det også hedder.

Programmering med makroer i Excel er et stærkt værktøj til at automatisere opgaver, som ellers ville kræve meget tid, og man kan ligefrem udvikle applikationer med dialogbokse og hvad ved jeg til andre brugere.

Det er ikke en lærebog - dem er der i forvejen tonsvis af. Nej, jeg videregiver blot nogle af de erfaringer, jeg har gjort, med eksempler på kode, jeg har haft gavn af. Der er ikke meget begynderstof - det meste henvender sig til brugere, som er kommet i gang, og som måske spekulerer over, hvordan de lige kringler et bestemt problem, eller hvordan de kan gøre koden mere effektiv.

Men der kan alligevel sagtens være inspiration at hente for de Excel-brugere, som leger med makro-optageren og gerne vil rette koden til, så den bliver mere strømlinet.

På de fleste sider vil der være kode, som du kan markere og kopiere (CTRL+C) og sætte ind i et VBA-modul. Der er også nogle regneark med eksempler, som du kan downloade.

Jeg har primært arbejdet med programmering i Excel på mit arbejde. Det er især automatisk import af procesdata, dataudtræk til rapportering og programmer som kan blande råstoffer i det rette kemiske forhold ved at bruge Excels problemløser til løsning af ligninger med flere ubekendte.


Opdateret 23. januar 2010 med ListBoxe på egne userforms. ListBoxe (eller ComboBoxe) bruges ofte til at give brugeren en række valgmuligheder.

Her gives eksempler på forskellige metoder til at udfylde en ListBox (f.eks. fra statiske celleadresser, dynamisk range, AddItem metoden), og det vises, hvordan man finder ud af, hvad brugeren har valgt.


Opdateret 13. juli 2010 med Arrays. Arrays kan bedst sammenlignes med tabeller, hvor man kan have en masse elementer, som man så slipper for at deklarere som variable. Arrays kan være statiske eller dynamiske størrelser, og så kan de have flere dimensioner! Et nyttigt værktøj, og indholdet af et array kan kopieres til et range i regnearket med et snuptag.