|
Hvis du ønsker besked ved større opdateringer af disse sider (f.eks. en ny rejsebeskrivelse), så send en mail. Et lakonisk "Opdateringer" eller "Nyt, tak!" er nok.
6. februar 2010
På siden om Puerto de la Cruz i min rejsebeskrivelse fra Tenerife fantaserer jeg om historien bag den lukkede danske restaurant, Casa Tina, som ligger hen med forfalden facade i en lille sidegade. Den må gemme på en historie!
Venlige læsere har nu fortalt noget af denne historie og også sendt billeder fra Casa Tina. Dette er nu kommet med i et efterskrift på ovennævnte side.
23. januar 2010
Mere VBA & Excel. Jeg har skrevet en side om ListBoxe på egne userforms. ListBoxe (eller ComboBoxe) bruges ofte til at give brugeren en række valgmuligheder.
Her gives eksempler på forskellige metoder til at udfylde en ListBox (f.eks. fra statiske celleadresser, dynamisk range, AddItem metoden), og det vises, hvordan man finder ud af, hvad brugeren har valgt.
17. januar 2010
Mere VBA & Excel. Jeg har skrevet en side om brug af textboxe på userforms/formularer. Hvordan sikrer man sig lige, at det indtastede er et tal og ikke en tekst? Eller hvordan sikrer man, at det er store bogstaver? Eller hvordan forhindrer man brugeren i at bruge copy + paste i stedet for at skrive?
Hvis man har mange textboxe, som skal behandles ens, er den smarte og arbejdsbesparende løsning et klassemodul. Det er ikke svært.
3. januar 2010
I december 2009 var vi på en herlig vinterferie til Tenerife. Det var lige, hvad vi trængte til i den allermørkeste tid. Jeg har nu skrevet nogle sider om turen og Tenerife.
12. november 2009
Siderne om Excel VBA har fået tilføjet en side med eksempler på, hvordan man kontrollerer en celles indhold - om cellen er tom, om værdien er et tal, en tekst, en dato, en fejl, en formel eller om cellen har en kommentar eller er betinget formateret.
25. oktober 2009
I september var vi på 2 ugers ferie i Grækenland, nærmere bestemt øerne Leros og Telendos. Det er der nu kommet to rejsebeskrivelser ud af:
Gensyn med Leros og Telendos 2009
Især turen til Telendos var en stor oplevelse, da den grundet særlige omstændigheder (som forklares i rejsebeskrivelsen) blev et kulinarisk eventyr med fantastisk græsk gæstfrihed.
25. juli 2009
Siderne om Excel & VBA er opdateret med en side om, hvordan man laver og bruger egne collections. Collections (eller "samlinger") kan ofte med fordel bruges i makroer i stedet for arrays til at holde styr på værdier eller objekter, som ikke behøver være af samme datatype.
23. juli 2009
Så har jeg installeret en ny gæstebog og overført de gamle indlæg. Den nye gæstebog er meget bedre end den gamle og kan finde ud af at vise de danske karakterer æ, ø og å.
Jeg har valgt en engelsk version, selvom de fleste besøgende er danskere. Jeg tænker, at I nok har nemmere ved engelsk, end udlændinge har ved dansk!
21. juli 2009
Alle de store websites har en politik til beskyttelse af personlige oplysninger, så sådan én vil vi også ha'! Den kan du læse om her.
19. juli 2009
Så skulle tingene være på plads efter flytningen til ny server. Det har imidlertid været en omfattende sag, og falder du over noget, som ikke er i orden, vil jeg være taknemmelig for et praj: Kontakt. Gæstebogen er oppe at køre igen, men kan ikke finde ud af de danske karakterer - jeg arbejder på en bedre løsning.
18. juli 2009
Hele dette website er ved at blive flyttet til en anden server, og indtil alle navneservere har opdaget, at domænet sitestory.dk er flyttet til en anden host, kan der være koks og utilgængelige sider.
Min blog er nede, og jeg kan ikke fikse det, før der er "ro over land". Der går nok en dag eller to. Jeg beklager ulejligheden og kan kun opfordre til at vende tilbage senere, hvis du er gået forgæves.
11. juli 2009
Der er gået koks i vores gæstebog. Jeg tror, det skete i forbindelse med servernedbruddet i sidste uge. Først insisterede den på at vise danske karakterer (æ, ø, å) som "sjove" tegn, og da jeg ville reparere dette, gik det selvfølgelig helt i kage, og jeg kan heller ikke få min backup til at virke. Ak ja. Jeg arbejder på en løsning, men det går næppe hurtigt.
14. juni 2009
I maj var vi på ferie på i Napoli, hvor vi bl.a. besøgte Pompeii og Herculaneum. Ved samme lejlighed tilbragte vi en uge på Ischia, den grønne ø i Napolibugten. Det er der nu kommet to rejsebeskrivelser ud af, Napoli 2009 og Ischia 2009.
2. maj 2009
En del gæster havner på mine Excel VBA sider, fordi de har søgt på "If" og "If Then". Jeg har derfor skrevet et par begyndersider om test af betingelser i Excel VBA med If-Then-Else og Select Case.
9. april 2009
I marts var vi på miniferie i Tallinn, Estlands hovedstad, og nu er rejsebeskrivelsen lagt ud: Miniferie i Tallinn
13. marts 2009
Så har jeg lavet nogle sider om programmering i Excel med VBA (makroer). Det er ikke nogen lærebog, men der er tips, tricks og eksempler, som jeg selv har haft gavn af.
12. oktober 2008
Så blev jeg færdig med første del af rejsebeskrivelsen fra Leros og Kalymnos i det græske øhav: Leros 2008.
27. september 2008
For en uge siden vendte vi hjem fra to ugers ferie på de græske øer Leros og Kalymnos. En rejsebeskrivelse er i støbeskeen, og indtil den er færdig, kan man læse om glimt fra rejsen, appetitvækkere, på Erics blog.
22. august 2008
Det sidste par dage har serveren, som huser disse sider, været under angreb af spammere, hackere eller hvad ved jeg. Der har derfor været begrænset eller slet ingen adgang. Jeg kan kun beklage og håbe, at angrebet er afblæst for denne gang.
Man kunne jo ønske banditterne en rejse; hen hvor peberet gror, medmindre selvfølgelig det er der, de kommer fra.
2. august 2008
Eric er begyndt at blogge. Endnu ved han ikke helt, hvor det fører hen. Hvor de øvrige sider på sitet www.sitestory.dk er af mere statisk natur med rejsebeskrivelser som hovedindhold, kan bloggen være mere dynamisk og også omhandle andet end rejser. Et lidt ustruktureret, men fremadskridende rodehjørne, hvor læserne har mulighed for at kommentere.
Erics blog
20. juli 2008
Siden med Fakta om Prag er opdateret. Politiet i Prag kan nu give folk bøde for at smide affald på gaderne, og under affald hører f.eks. også cigaretskod og tyggegummi.
12. juli 2008
I maj genså vi Sicilien. To dejlige uger i det sicilianske forår med afslapning i Giardini Naxos og ture til Taormina, Castelmola, Catania, Siracusa m.m.
Rejsebeskrivelse: Gensyn med Sicilien 2008.
6. april 2008
I marts var vi på miniferie i Prag. Byen er med rette berømt for sin skønhed, og den gamle by fremstår nok flottere end nogensinde, nu hvor næsten alle huse er renoverede. Der er masser at se og lave, og priserne er turistvenlige.
Rejsebeskrivelse med fotos fra Prag 2008.
8. januar 2008
Så er der en billedreportage fra italienskholdets gastronomiske juleafslutning 2007. Mest interessant for deltagerne og de madglade.
5. januar 2008
Forleden fandt vi en gammel notesbog, som indeholdt Helles dagbog fra vores første fælles udlandsrejse i 1983. Den tur gik til Skotland, og det er der nu kommet en rejsebeskrivelse ud af: Ferie i Skotland.
30. december 2007
Jeg har nu fået oversat min fars erindringer. Se den 8. december for intro.
27. december 2007
I december tog vi på en forlænget weekend til København. Vi havde ingen specifikke planer udover et museumsbesøg eller to, gåture og så noget godt at spise. Vi har været der mange gange før, men nu var det på tide at skrive om turen: Weekend i København 2007
8. december 2007
Man kan nu læse Sven Nielsens erindringer. Min far skrev sine erindringer, da han var 85 år gammel. Født i 1920 voksede han op i Kærby ved Aalborg. Familien var fattig, men med 10 børn var der masser af sjov. Han blev udlært som møbelsnedker, men interesserede sig mere for elektronik, og det blev hans levevej, da han med min mor og søster emigrerede til Canada i 1951. Endnu er erindringerne kun på engelsk, men jeg arbejder på en oversættelse.
4. november 2007
Rejsebeskrivelsen Larnaca 2002 er shinet lidt op, så den layoutmæssigt ligner de øvrige sider, og billedkvaliteten (fotos) er forbedret. Samtidig er der føjet nogle oplysninger til Faktasiden om Cypern.
23. oktober 2007
Serveren, som hoster disse sider, har været nede fra fredag den 19.10. til mandag den 22.10. Det er usædvanligt længe og selvfølgelig skrækkeligt irriterende. Jeg beklager, hvis du er gået forgæves.
6. oktober 2007
Der er tilføjet en rejsebeskrivelse fra den græske ø Karpathos, som vi besøgte en uge i september.
9. september 2007
Jeg har længe tænkt på at lave en gæstebog, hvor læserne kunne fortælle om deres egne oplevelser, skrive deres kommentarer eller stille spørgsmål. Og nu er den her så: gæstebogen.
|