Søen ved Bled

Bled sø er ikke større, end at man kan spadsere rundt på et par timer. Er man mageligt anlagt, kan man køre turen med et lille tivolitog.

I søen ligger Sloveniens eneste ø. Stor er den ikke, men der har været kirke i mange år. Den første stenkirke blev indviet i 1142, og før den kristne tid var øen slavisk kultsted.

Pilgrimme til kirken var Bleds første "turister," siden er Bled mest besøgt for sine termiske kilder og enestående skønhed.

Hvis du besøger øen, så bemærk iøvrigt at mistelten stortrives overalt - der er næppe ét træ uden denne snylter.

Bled sø i morgenlys Øen i søen Man kan sejle ud til øen. Foto: Henrik Kaysfeld På øen i søen
Klik for større billede

Mod betaling kan man blive sejlet ud til øen. Båden er overdækket med solsejl, og der er plads til 12-14 passagerer. Skipper ror stående i agterstavnen. Helt billigt er det ikke - 50-60 kr. pr. næse kom vi af med uden at forhandle, og med sans for det taktiske opkræves betalingen, når man skal tilbage til fastlandet. Om sommeren er turen en fornøjelse, men i november var det bidende koldt.

Tilbage i 1780'erne foreslog slotsbestyreren flere gange, at søen skulle tørlægges og udlægges til landbrugsjord. Som nebengeschäft kunne man så bruge leret på bunden til mursten. Det blev heldigvis aldrig til noget, men nogle af de termiske kilder lykkedes det ham at kaste til.