På opdagelse i Larnaca

Den lille 2-værelses lejlighed på hotel Kition er fin. Lidt ramponeret måske, men OK. Soveværelse, badeværelse og en stue med te-køkken. Spisebord, sofa, to lænestole og fjernsyn.

I soveværelset er der en aircooler, som jeg får skiftet fra at varme til at køle efter at have læst brugsanvisningen. Køkkenet er ganske veludstyret. Vandhanevandet kan drikkes, men smager ikke super. Vi må ha' købt nogle flasker...

I soveværelse og stue er der skydedøre af glas med udgang til en lille balkon. På den ene balkon står to plasticstole og et lille bord. Her kan man sidde og nyde morgensolen og den begrænsede havudsigt, som vi har betalt ekstra for. Tafikstøjen i nat var dog rimelig heftig og betød sammen med de ret hårde madrasser, at vi kunne have sovet bedre.

Startours informationsmøde

Kl. 10-11 er der informationsmøde i hotellets bar. Startours (svenske) guide fortæller om forskelligt. Det kunne nok være klaret på den halve tid, men OK. Samme guide fortalte allerede i går - i bussen fra lufthavnen - om det handicappede kloaksystem, som omgående vil tilstoppe, hvis man smider toiletpapir i tønden, som vi plejer. Næh, det brugte papir skal deponeres i en dertil indrettet spand ved siden af lokummet. Det stod der ikke noget om i de kulørte brochurer.

Vi udforsker Larnaca

Klokken 11 slipper vi fri og stiler straks mod strandpromenaden, som skal beses i dagslys.

Larnacas strandpromenade Taghave

Her ligger hoteller, restauranter og barer side om side med parasoloverdækkede fortovsafsnit afgrænset af en palmeallé og hav og badestrand lidt længere ude. Vi spadserer langs promenaden, ud forbi det gamle fort og dér på kryds og tværs i den gamle bydel.

Her har gadenavnene tyrkisk præg, og det er ikke ligefrem velstand, der præger bybilledet, men her og der er det ganske kønt med tag- og gårdhaver.

Vi kommer forbi Lazaruskirken, men går dog ikke indenfor - fortsætter i stedet gennem de krinklede gader til hotellet. Det er søndag, og de mange butikker holder lukket. Tid til siesta...

Lazaruskirken

Lazaruskirken

Siges at være bygget hvor Lazarus blev begravet.

Lazarus var manden, Jesus bragte tilbage til de levendes rige. Ifølge overleveringen blev den opvakte fyr senere fordrevet fra Det Hellige Land.

I en lille båd gyngede han til Kition, hvor han boede i 30 år, til han døde for anden gang. Gravfred fik den stakkels mand dog heller ikke denne gang.

Hans hvilested blev opdaget i år 890, og man byggede en kirke på stedet efter at have flyttet hans knogler; først til Konstantinopel siden til Marseille. Kirken på billedet er opført i det 17. århundrede, mens tårnet kom til i det 18.

Efter siestaen får vi en kop cypriotisk kaffe på promenaden. Vejret er pragtfuldt. Hobo Café har mange borde udenfor, men alligevel er der næsten fyldt op. Søndag er åbenbart dagen, hvor cyprioterne går ud og lufter børnene.

En rigtig familiedag. Lige ved siden af Hobo Café er der "Hobo Games" med maskiner, mekaniske ridedyr, automater og hvad ved jeg. Et helt mini-tivoli som ungerne elsker. Hvis ungerne kan klare sig selv, sidder forældre, venner og familie og drikker kaffe og nyder lidt sødt.

Familiedag  på Hobo Café Familiedag & sæbebobler
Klik for større foto

Knægten her var helt uimodståelig i sin begejstring, når det lykkedes ham at lave en sæbeboble. Det lykkedes ikke så tit, for det kneb med teknikken.

Som oftest punkterede trutmunden boblen, før han fik pustet, og det meste sæbevand røg nok indenbords, for ind imellem, når han snakkede, kom der flere bobler end ord!


Aften på restaurant Archontiko

Restaurant Archontikos visitkort.

Vi spiser til aften i en restaurant, Archontiko, på promenaden. Alle gæster er turister. Betjeningen er elskværdig, ja nærmest fidel. Maden er rigelig og OK, omend ikke i top.

Til forret får Helle grillet Halloumi (fåreost), den salte variant, og jeg får Taramosalata (rognsalat). I forhold til de rognsalater, jeg har smagt hjemme, er denne næsten frugtig, sød/syrlig og konsistensen er som luftig mayonnaise. Lidt vammelt.

Til hovedret får Helle svinekød på spid (lidt sejt) og jeg Kleftico (ovnstegt lam). En cypriotisk rødvin, Othello, ledsager. Til slut cypriotisk kaffe og en lille én til halsen. Den lokale brandy skænkes med rund hånd og koster "kun" £2. Helle vil have Metaxa, og tjeneren spø'r, om det skal være fra flasken, eller om hun vil have en miniature. Helle beder om miniatureflasken, og den bliver højtideligt hentet i et aflåst vitrineskab.

Regningen er i lokaltop (£37). Inkluderet er £2 til den levende musik, hvilket selvfølgelig er OK, men det havde man ikke advaret om. Måske det er en selvfølge her, hvem ved? Helles miniature plus ceremoni figurerer på regningen med £5, hvilket efter lokale forhold tangerer røveri, men pyt - vi er ikke taget på ferie for at spare, men det får mig nu ikke til at anbefale stedet.