This page in English Home > Rejsebeskrivelser > Ferie på Cypern > Strandpromenaden og fortet i Larnaca

Strandpromenaden i Larnaca

Helle hilser på katte

Tidligt op. Solid morgenmad og så på en lang spadseretur ad strandpromenaden. Vi drejer selvfølgelig ned til venstre ved turistbureauet, så Helle kan få hilst på sine misser.

En flok unge, halvtamme og heltynde katte holder til her. Helle fortryder sikkert bittert, at hun ikke fyldte lommerne op med tørkost før afrejsen.

Derfra besøger vi marinaen, hvor der ligger en masse flotte lystbåde. Der er også turbåde med glasbund, så man kan se vraget af det svenske fragtskib, der ligger et sted på bugtens bund. En af turbådene er et dykkerskib, hvor en flok amerikanere er i gang med at fylde dækket op med udstyr.

Larnaca fort

I dag går vi ind og ser fortet, der ligger for enden (syd) af promenadens "turistede" del. Entré 75 cents, som betales til en ældre herre, der ser højtidelig ud ved sit skrivebord i portens kontor. Mor går og hænger vasketøj til tørre.

Det lille museum er der ikke megen grin ved - mest gamle sort/hvid fotos, men det lille fort har charme og ligner mest af alt noget fra tegneserien "Legionærerne". Fint brystværn med kanoner og skydeskår, og fra brystværnet er der også en en fin udsigt.

Fangehullerne, hvis der da er nogle, kan man ikke komme ind at se. Håndværkere er i gang, formentlig med bygningsvedligehold, men det er svært at se, hvor de er kommet til, og hvor de er færdige.

Lige bag fortet ligger Djami Kebir-moskéen, hvor minareten er under reparation. Stilladset ser livsfarligt ud. Skelettet er ganske vist af stål, men ellers er det bare løstliggende planker, og umiddelbart ser vi ingen stiger, så formentlig kravler man bare op ad selve stilladset. Det danske arbejdstilsyn ville gå i koma.

Larnaca Bay mod nord set fra fortets brystværn Djami Kebir-moskéen minaret set fra Larnacas fort Minaret Fra den gamle bydel
Klik for større foto

  Gårdhave i den gamle bydel Larnaca Bay

På fortets sydside er der stadig en laaang vej langs vandet. Smal, men ensrettet. Der er ikke høje hoteller før et godt stykke ud mod lufthavnen, og så langt går vi ikke. Der er stadig nogle smårestauranter, men de fleste huse er étplans beboelse.

Som vi når længere og længere ud, bemærker vi, hvordan prisen på moussaka falder. Efter en afstikker ind i den gamle bydel med tyrkiske gadenavne vender vi tilbage til strandvejen og finder en taverna, hvor vi nyder en skyggefuld forfriskning på verandaen med havudsigt.

På tilbagevejen besøger vi en af de mange guldsmede, og Helle køber sig et par sølvarmbånd. Derefter er det vindues-shopping indtil frokost- og siestatid. Efter siestaen driver vi den af på strandpromenaden. Vejret er pragtfuldt, og på Café Hobo sidder man godt og kan frit vælge sol eller parasolskygge.

Driverliv

Moussaka på restaurant Militzis

Kleftico-ovnene ved restaurant Militzis
Klik for større foto
  Regning

Aftensmaden spiser vi på restaurant Militzis, der ligger på strandpromenaden syd for fortet. Efter formiddagsturen var der ikke nogen tvivl om, at det var i dette kvarter der skulle søges, og Militzis viste sig at være det helt rigtige valg.

Om formiddagen havde vi beundret de tre udendørs murede ovne, som vi senere lærte hedder "Kleftico-ovne". Kleftico er en af de traditionelle retter: 6-8 timers ovnstegt lam der er så mørt, at det falder fra hinanden, blot man kigger på det. Senere så vi flere kleftico-ovne, men som regel så de ikke ud til at blive brugt. Det blev de hos Militzis!

Vi kommer forholdsvis tidligt (ca. 19.30) og kan næsten vælge frit, hvor vi vil sidde, men inden længe myldrer det ind med folk og heriblandt mange lokale. De mange lokale gæster siger mere om stedets kvalitet end min lovprisning.

Vi får grillet halloumi til forret. Hertil serveres frisk brød og et lille fad grønne oliven, der er marinerede i olie, koriander og hvidløg. Mums! Hovedretten er moussaka. Dertil en Othello 1986.

Cyperns rødvine har ikke så megen krop, men de er krydrede og solbrændte - bestemt ikke dårlige. Portionerne er rigelige, og kun Helle kan determineret klare is til dessert. Efter kaffen vralter vi mætte hjem og lover hinanden, at Militzis fortjener mere end ét besøg.


Forrige side | Rejsebeskrivelser | Home | Gæstebog | Fotos tirsdag | Næste side