This page in English Home > Rejsebeskrivelser > Ferie på Cypern > Troodos bjergene på Cypern

Troodosbjergene

Vi skal igen på tur: til Troodos, det centrale bjergmassiv.

Denne gang i en stor komfortabel turistbus. Ja, faktisk er der to busser: én til svenskerne og én til danskerne. Det er ikke så intimt eller "privat", om man vil, som gårsdagens udflugt, men OK. Vi ser et par bjerglandsbyer og en gammel kirke fra 1000-tallet. Sct. Nicolaos eller noget i den dur.

Kirker har aldrig haft min store interesse, men de malede vægge er da imponerende, og forklaringen på, hvorfor kirken nærmest ligger gemt så utilgængeligt er da også malerisk: det var fordi man på byggetidspunktet var plaget af arabiske pirater.

Jeg synes nok, vi kører temmelig meget, men guiden lader munden løbe og får da også fortalt en del om Cypern og stedets kultur. For eksempel vidste jeg ikke, at det er helt normalt med 2-3000 bryllupsgæster!

Agros og rosenolie

I landsbyen Agros besøger vi en familiefabrik, hvor de fremstiller rosenolie, rosenvand, rosenlikør og rosenbrandy! Der var smagsprøver på drikkevarerne, og jeg skal love for, at likøren var en intens smagsoplevelse! Helle og mange andre købte noget bliv-smuk-vand og så fornuftigvis også noget ildvand.

Agios Nikolaos tis Stegis Landsbyen Agros Agros Agros Ved rosenoliefabrikken Destillationsapparat til rosenolie
Klik for større foto

Jo, der er smukt i bjergene på denne tid, og man bemærker de mange terrasser. Ikke hus-terrasser, men terrasser på bjergsiderne. Møjsommeligt opbyggede "trapper", som det må have taget generationer at lave.

På mange vokser der vinstokke, som er helt nedskårne og endnu uden løv. Høsten må være hårdt arbejde, for her kan der ikke bruges maskiner, og mange steder er der små stiger, som man må bruge for at komme fra den ene terrasse til den anden.

Blandt deltagerne på turen er de 4 ældre damer, som bor på samme hotel som os. De tre er dårligt gående og bruger stok(ke), og man må uvilkårligt beundre, at de har modet og viljen til at trodse skavankerne og tage på bjergtur!

De får da også en hjælpende hånd en gang imellem og fortæller, at de er gamle skoleveninder og har rejst sammen i mange år. Det gør de så stadig, og selvom det bli'r sværere at komme rundt med tiden, kan de jo støtte sig til hinanden. Jeg håber, jeg har sådan et gå-på-mod, når og hvis jeg bliver lige så ringe til bens!

Solfangere på Cypern
Klik for større foto

Hjemturen går gennem Nicosia i myldretid, og der gøres tisse- og kaffeholdt på et nyt landevejscafeteria. Kaffen er lunken Nescafé. Bvadr! Omkring os er der byggeplads og uplejede græsmarker, og minsandten om ikke jeg får et anfald af høfeber! Hjemme melder allergien sig normalt først i juni, men der er ikke noget at tage fejl af: jeg nyser, og øjnene klør.

Vi er hjemme i Larnaca ved 17-tiden, og mens vi nyder de sidste solstråler på promenaden, får vi på Café Hobo en ordentlig kop cypriotisk kaffe med anstændigt bundfald og dertil et glas vand, som sig hør og bør.

Da promenaden vender mod øst, går solen snart ned bag husene, og mod den synkende sol går vi hjem på hotellet for at slappe lidt af.

Aften på restaurant Militzis

  Regning

Efter slapperen styrer vi målbevidste, men langsomt ud til Militzis. Det er igen en af de lune aftener, og det giver fred i sindet at slentre langs bølgesvulp i skumringstimen, hvor horisonten viskes ud.

Igen får vi grillet halloumi til forret, og jeg tager godt for mig af de velsmagende oliven. Helle vælger Kleftico til hovedret denne gang, og jeg får grillet svinekød, som har været marineret i vin, "svin i vin" må det være på dansk.

I dag tager vi ikke årgangs, men i stedet husets røde som er en behagelig landvin til sølle £3,25. Kaffe og den cypriotiske brandy, der skænkes med schwung, springer vi ikke over.

Måltidet er fuldt på højde med sidste gang, portionerne er bare for store! Jeg får regningen, mens Helle er ude at lette-nette sig, og gør tjeneren opmærksom på, at han har glemt at sætte brandyen på. Han kigger lidt forbavset på mig og siger så, at den er "on the house". Ja, hvor dumt kan man spørge?

Aftenen er for lun og lækker til at gå hjem, så vi sætter os på terrassen foran "The Meeting Pub". Den blæksorte aftenhimmel går i ét med Middelhavet. Ude i bugten ligger et skib med lysguirlander. Krydstogt?

Trods det lækre vejr er der forbavsende få gæster på promenaden, og vi kan fordøje i fred og ro bortset fra et intermezzo med en bande unge englændere, som er meget fulde og meget højrøstede. Hooligans i svøb.

De vil med taxier (hjem?), men brokker sig højlydt over turens pris. "No fuckin' way I'm payin' fi-fi-five quid!" Ét hold stuver sig dog sammen i en Mercedes limo alligevel, men kommer snart sjoskende tilbage. Chaufføren må have smidt dem ud henne om hjørnet (ha!).

En stiller sig op og pisser bag en affaldscontainer på fortovet og ænser næppe de rystede blikke fra et par forbipasserende cyprioter. Han ville sikkert også være ligeglad, og banden fortrækker heldigvis til et fjernere værtshus.

Vi er trætte og overmætte og spadserer direkte hjem i kassen.


Forrige side | Rejsebeskrivelser | Home | Gæstebog | Fotos torsdag | Næste side