Shopping og driverliv i Larnaca

De sidste medbragte kaffebønner bruges fredag morgen. Dagen går med driverliv og shopping. Helle er svært glad for sit nye armbånd, og har siden købet jævnligt snakket om den matchende halskæde. Den drager uimodståeligt, så den må vi ha' købt, inden det bliver for sent.

Vi køber andre småting også, såsom olivensæbe og Cyprus Delight - nogle afskyeligt søde gelé-bolcher. Den gode frugtbutik aflægges endnu et besøg, og her finder vi et par oste. Der står godt nok ikke Halloumi på nogen af dem, men om ikke andet er der tegnet et får.

Ellers er det bare driverliv på promenaden med friskpresset appelsinsaft, fadøl og læsning af den frisktrykte Cyprus Weekly.

Aftensmaden indtages selvfølgelig hos Militzis. Helle får tavas, en slags biksemad, og jeg grillet ungt lam. Godt som altid. Efter hovedretten sunder vi os med det sidste af vinen, og bestiller så is til dessert.

Der er travlt, men da ventetiden overskrider det forventede, fanger jeg igen tjenerens opmærksomhed, og han havde ganske rigtigt glemt os i skyndingen. Straks kommer han farende med en undskyldende ferskenlikør til Helle og en megastor brandy til farmand. Han var omgående tilgivet.

Hjemrejse fra Cypern

Lørdag står vi op 5.30. Vi skal hjem. Bussen kommer 6.45, og vi kører til lufthavnen lidt i syv. Igen har vi den svensktalende guide med, og som da vi ankom, instrueres vi samvittighedsfuldt i placeringen af nødudgange og brandslukningsudstyr. På de 10 minutter, det tager til lufthavnen, kunne vi jo rammes af både jordskælv og nedfaldsfly.

Lufthavnen i Larnaca

I lufthavnen er der kun to check-in skranker til de 180 passagerer.

Vi står næsten bagerst, og det tager op mod en time, før vi får byttet bagagen med vores boarding-pass. Færdig med den ene kø starter vi på den den næste ved paskontrollen og security check. Denne gang tager det kun et kvarters tid.

I det toldfri område er der tid til en tissetur og et besøg i den skattefri. Efter indkøb af en Metaxa og en halv Ouzo, er der 70 cent til overs, og så er vi lovlydige borgere uden smuglergods.

Jeg ser, at der minsandten er endnu en sikkerhedskontrol ved udgangen til gatene. Det er på sin vis betryggende, for vi kunne jo have købt en AK47 og en motorsav i kiosken, men det er nu lidt irriterende, at de kun bruger den ene af de to låger.

Vi stiller os op i god tid, men køen er igen lang, og der går panik i nogle, som får final call til Amsterdam. De maser sig hæmningsløst frem, og den fine kø forvandles til en uformelig klump af masende og pressende mennesker.

Alle når det dog, er jeg sikker på, men lufthavnen er alt i alt temmelig underdimensioneret. Det ved de nu godt dernede, men planerne om udbygning er kontroversielle, fordi det vil påvirke miljøet omkring saltsøen, hvor tusinder af fugle overvintrer.

Søen fordamper om sommeren, men i vinterhalvåret er den opholdssted for bl.a. rejerøde flamingoer fra Anatolien. Den gamle internationale lufthavn ligger ubrugt hen i ingenmandsland nær Nicosia mellem den græsk og tyrkiske zone.

I flere måneder efter den tyrkiske invasion i 1974 var Cypern faktisk uden lufthavn, indtil man fandt ud af at bruge den gamle engelske (fra 2. verdenskrig) ved Larnaca. Det er ikke nemt.

I flyet køber vi smøger til Svend og Eva og lander ved 12.30-tiden i Aalborg. Her er hverken pas- eller toldkontrol, og da vores kufferter er blandt de første på båndet, går alt ekspedit. Taxichaufføren foreslår tunnellen i stedet for broen. Der er anti-Israel demonstration på Nytorv. Vi er hjemme igen.