Home > Rejsebeskrivelser > Ferie i Paphos på Cypern > Måske Cyperns bedste cypriotiske restaurant This travelogue in English

Spadseretur i Pano Paphos

Efter morgenmaden snakker vi med receptionen - vi kan skifte værelse kl. 12.30. Vi pakker og går så op til byen - den egentlige by altså: Pano Paphos.

Markedet, som Helle gerne vil se, er souvenirs og ragelse til overpris, men over gaden er et apotek, hvor vi får plaster og antihistamin til Helles voldsomme myggestik, og til forebyggelse mod nye luftangreb køber vi også en myggespray, som dufter af citron.

  Turistmarkedet i Pano Paphos

Da farmaceuten ser Helles myggestik, spørger hun forskrækket, om ikke Helle vil have et glas vand med det samme til en antihistamin-pille? Det er rart med medfølelse, og Helle takker ja.

Vi spadserer rundt i centrum, går åbenbart i ring og havner uforvarende tilbage ved markedet. Nå, men så lad os da købe en livrem - lædervarer er billige på Cypern. Vi nyder en kop kaffe med flot udsigt over bugten, men det er lidt koldt i skyggen, så vi går hen til The Pie King, hvor vi var forleden. Til kaffen får vi en lækker mandelkage, som er befugtet med noget spirikum af en slags, og den gør det ud for frokost.

Blomstrende træ i Paphos på Cypern   

Tilbage på hotellet flytter vi til lejligheden ovenover den gamle. Her er sengen(e) ok, og som tillægsgevinst er der sengelamper, og toilettet er ikke revnet og lækker ikke vand på gulvet.

Mens Helle holder siesta, går jeg ned på internetcaféen, som ligger overfor den store nye kirke. Jeg spørger, hvad det koster, og da han vil have 2 £ i timen - det dobbelte af taksten i Nicosia - svarer jeg, at det er alt for dyrt og går min vej. Selvfølgelig skal de leve, og jeg går helt ind for bæredygtig turisme, men der må være en blonde.

Agia Kyriaki og Erik Ejegod

Så i stedet for at checke mail bliver det til en lang spadseretur. Tilfældigt kommer jeg forbi kirken, Agia Kyriaki, hvor Erik Ejegod skulle ligge begravet. Erik Ejegod drog som den første danske konge på pilgrimsfærd til det hellige land.

Turen gik via Rusland og Konstantinopel, men kongen blev febersyg, og selskabet gik i land på Cypern, hvor Erik døde i juli 1103. Ved ruinerne af den gamle basilika er der en mindetavle, hvor navnet staves "Eric". Dronning Bodil fortsatte pilgrimsrejsen og døde efter sigende på Oliebjerget ved Jerusalem.

Agia Kyriaki kirken i Paphos Mindetavle for Erik Ejegod i Paphos på Cypern Agia Kyriaki kirken i Paphos
Klik for større billede

På hotellet slår et bryllupsselskab sig løs i baren. Mange engelske par bliver gift i Paphos; det anses måske for særlig romantisk med bryllup på Afrodites ø, og skulle du få samme idé, skal du bestille vielsen i god tid - gerne et år i forvejen. Nogle i selskabet er klædt i det store skrud, andre er i T-shirts og shorts.

I receptionen har jeg opdaget en PC, hvor man kan få Internetadgang mod møntindkast, men der står ikke, hvor lang tid man får pr. mønt. Portieren oplyser, at 50 cent giver ca. 5 minutter - altså 6 £ i timen. Det er jo vanvittigt - hvad tænker de på?

Cyperns måske bedste cypriotiske restaurant

  Seven St. Georges Tavern, måske Cyperns bedste cypriotiske restaurant

Klokken 19.30 tager vi en taxi til Seven St. Georges Tavern i Geroskipou, en landsby nogle få kilometer fra Paphos. Da vi holder ind, står taxameteret på 2,98 £, så jeg tæller 3 op og roder efter drikkepenge, men chaufføren siger, at prisen er 4 £. Nå, fire pund er absolut rimeligt. Chaufføren følger med ind og giver sit nummer til tjeneren, så de kan ringe efter ham, når vi skal hjem igen. Jeg får også et visitkort.

Udefra i aftenmørket ligner tavernaen mest af alt en bondebarak, og det er sikkert også meningen. Indenfor er der to rum med hvidkalkede vægge, flettet loft, træstolper, mørke træborde i forskellige højder og klinker på gulvet. Rustikt, landligt og stemningsfuldt.

På Seven St. Georges er der intet menukort, for der er nemlig kun én menu, og det er dagens. Der sammensættes hver dag en ny meze, og retterne dikteres af årstidens bedste råvarer.

Tjeneren spørger, hvad vi vil drikke, og et øjeblik efter står der en mælkeflaske med vand og patentprop samt en literkaraffel rødvin. Rødvinen er behageligt tør, robust og med mere garvesyre end vi plejer at smage i cypriotiske vine. Straks efter kommer et rundt og helt friskbagt brød ind på en planke med fordybning.

Retterne følger nu i en lind strøm serveret på små tallerkner/underkopper, så vi selv kan fordele mellem os. Tjeneren indlægger passende pauser og er stilfærdigt venlig og opmærksom.

Jeg opgiver hurtigt at holde styr på og huske, hvad vi får, men der er bl.a. en stump hård fåreost (à la italiensk pecorino) med hjemmelavet spegeskinke, revet/hakket gulerod i hvidløgsdressing, finthakket blomkål i dressing (yoghurt?), syltede rødbeder, syltede drueagurker, lam og couscous med sart kardemommesmag, marinerede kogte porrer, broccoli-kisch, squash i æg, spæde asparges så tynde som strikkepinde, små marinerede auberginer, kanelkrydret kylling med champignons, kleftico, oksekød, salat og meget mere, som jeg ikke husker. Alt sammen meget lækkert og velsmagende.

Ved 9-tiden ankommer værten. George er vel i halvtredserne, kompakt og med en kropsprofil, som passer en krofatter. Det grå hår er samlet bagtil i en hestehale, og det solbrændte ansigt prydes af et kraftigt overskæg og buskede øjenbryn.

George går rundt og hilser, præsenterer sig og fortæller, at han vil beværte os, til vi siger stop. Alt er hjemmedyrket og hjemmelavet, fortæller han med stolthed - råvarerne er alfa og omega. Derefter sætter han sig ved et bord lige uden for køkkenet. Ungtjeneren har allerede stillet et glas vin. Fra hjørnebordet styrer George slagets gang, og ind imellem snakker han med folk, når han da ikke tager imod nye gæster.

Her ligger Seven St. Georges Tavern Lige uden for køkkenet ligger en cypriotisk krukke i suppegrydestørrelsen. Her bor katten Harriet med sine 5 dage gamle killinger. Fløde og andre lækkerier stilles med mellemrum på gulvet foran krukken, og Harriet kommer ud for at spise og strække sig.

Helle har snydt flere gange ved ikke at tage hele halvdelen af de små anretninger - man vil jo gerne smage og smage og smage. Men tiden kommer, hvor vi med bedrøvelse må sige: "Stop!" til George. Der sluttes af med kaffe og kager.

Da vi vil betale, fortæller tjeneren George, hvad vi har fået at drikke, og hvor langt vi nåede i retternes maraton. George gør op med sig selv, at så må det blive 31 £. Her får man virkelig noget for pengene, både kvalitet og kvantitet.

Skulle du finde på at besøge Seven St. Georges Tavern, som måske er Cyperns bedste cypriotiske restaurant, så vær opmærksom på, at man ikke modtager kreditkort - kun kontanter. Mandag er der lukket.

Der ringes efter en taxi. Hjemme på hotellet vil jeg gerne smage på gevinst-rødvinen, men selv med vores forenede anstrengelser og forsøg med en grydeske som vægtstang kan vi ikke få proppen op, så det bliver i stedet til en dele-øl på altanen. Dørene lukkes omhyggeligt for myggene.


Forrige side | Home | Rejsebeskrivelser | Fakta | Gæstebog | Næste side