Onsdag den 23. maj 2010

Stille dage i Naxos

Det bliver en stille dag i Giardini Naxos. Vejrudsigten lover 75 % risiko for regn, så vi dropper alle ideer om en smuttur til Taormina. Det gør ikke Helle spor, hun har ikke et nyt videokamera at lege med.

Vejret er nu fint nok, og havet er roligt, da vi går morgenturen ud på molen og nyder vores morgencappuccino hos Da Angelina, men inde over land hænger svangre skyer, og hverken Castelmola eller mondæne Taormina i højderne får del i morgensolen.

Båd i Naxos' havn Fra havnen i Naxos Udsigt over Giardini Naxos
Klik for større foto

Der holder taxier og venter ude ved cruiseterminalen. Der er nok et krydstogtskib i vente. Det er sent. Normalt ankrer de op om natten eller tidlig morgen, så passagererne kan komme i land efter morgenmaden.

Derefter slentre, slentre og nogle indkøb i supermarkedet. Jeg trænger til at blive klippet, og frisøren har åbent, men der sidder kunder og venter, og da vi er kommet hjem med varerne, gider jeg ikke gå tilbage.

Medvirkende til denne beslutning er, at det begynder at regne. Det blæser vi med markise på, og frokosten indtages på balkonen, men senere tager regnen til, og vi må redde nogle af de yderligste stole og hynder.

Der sker ikke stort videre den dag, regnen lægger en dæmper på udfoldelserne. Ved aftenstide spadserer vi igen ud til l'Isola del Gelato, hvor adskillige - børn som voksne - spolerer appetitten.

Femmastet krydstogtskib
Klik for større foto

Et flot femmastet krydstogtskib ligger i bugten, og vi griner hjerteløst af de passagerer, som sikkert har været på Etna i regnvejr. Vi fantaserer lidt om at tage på krydstogt i Middelhavet en måneds tid, men det er nok svært at finde noget, som passer os. Vi trives ikke i flok og vil helst selv bestemme, hvordan klaveret skal spille.

Når Taverna Naxos har lukket, er det småt med små familiedrevne restauranter. Vi spiser på Capannina, som vi har prøvet før. Forretten med røget sværdfisk er lækker, men det ristede toastbrød, som serveres til, er kedeligt.

Helle får kalvekød i gorgonzolasauce til hovedret og jeg en fladbanket bistecca. Det er okay. Vi vender hjem til balkonen og går tidligt i seng.

Torsdag den 24. maj 2012

Vejret er vidunderligt igen, og vi går ud på molen og sætter os uden for restaurant Da Angelina. Der ligger et nyt stort krydstogtskib i bugten. Havet er helt roligt i dag, og vandet er krystalklart, så man kan se stimer af småfisk.

Fiskere og Etna Etna set fra molen Frisøren Pippo & Salvatore
Klik for større foto

Da vi passerer frisøren på hjemvejen, er der ingen kunder, så jeg går ind og bliver klippet hos Pippo & Salvatore. Det er altid en oplevelse at blive klippet i udlandet, og denne klipning har jeg skrevet om på bloggen: Klipning hos Pippo og Salvatore.

På eftermiddagsturen vil vi besøge det lille naturhistoriske museum, men det er tilskoddet og lukket. Lukningen ser uhyre permanent ud. Det er nok krisen, der har ramt denne gratis seværdighed.

Personalet sørgede altid for, at du signerede gæstebogen, og vi har før snakket om, at det sikkert var for at dokumentere, at museet og den gratis adgang trak turister til. Det gør os lidt triste. Museet havde en sjov blandet samling af sten, kunst og gamle fotos fra byen.

I stedet går vi ud på molen og sætter os i parasolskygge uden for Da Angelina. Krydstogtpassagerer vender tilbage i spredt fægtning, og det er pragtfuldt at sidde i varmen med den flotte udsigt over byen.

Musikanten på Taverna Naxos

Taverna Naxos i den blå time
Klik for større foto

Vi spiser igen på Taverna Naxos. Der er ikke så mange gæster, men Angelo ser alligevel træt ud. Det bliver til en enkelt grøntsagshapser mellem retterne, og Helle snakker om, at den vil hun prøve at eftergøre, når vi kommer hjem.

En mand i folkedragt kommer ind med en guitar. Han veksler et par ord med Angelo og begynder så at spille. Han synger bl.a. "O sole mio," og gid det var sandt, for guitaren er så pivfalsk, at det gør ondt.

Da han går rundt og samler ind, overvejer jeg et kort øjeblik at tilbyde at stemme guitaren, men der er ingen grund til at gengælde smerte med fornærmelse, og han skal jo også leve. Helle giver ham en skrup-af-mønt, hvorpå han straks giver et ekstranummer. Lad det være en lære.

Angelo kommer forbi med en stak fotos i A4-format. Vi så dem også sidste år, men det kan han selvfølgelig ikke huske, og flotte er de. Grappaen i aften er ældre, blødere og bedre.