På flodbådsrejse i Holland

Fra Schoonhoven til Amsterdam via Gouda, Leiden og Haarlem

Schoonhoven

Om eftermiddagen den første dag anløb vi Schoonhoven, et idyllisk smørhul med gamle dekorative huse og små gader. Men lige den dag var det smeltende varmt at gå rundt, og efter et par timers traven var vi ikke i tvivl om, at det bedste sted at opholde sig var på Reginas dæk med en kølig pilsner.

Jeg husker ikke, hvad menuen stod på, men skipper selv var kok, og aftensmaden ombord var altid solid og velsmagende uden at være artistisk på nogen måde. Frokosten derimod var en monoton gentagelse af morgenmaden: halvkedeligt brød med ost og pølse.

Skipper var også kok Fra Reginas salon
Klik for større foto

Rotterdam og Gouda

Dagen efter gik det videre mod Rotterdam. Her lagde vi ikke til, men tog en havnerundfart før kursen blev sat mod Gouda, Hollands osteby. Osten er glimrende, skal jeg hilse at sige, og den gotiske bymidte ligner kulissen fra en eventyrfilm af Disney.

Goudas byport Gadeparti fra Gouda
Klik for større foto

Det var vist også i Gouda, nogle forbipasserende danskere på aftentur opdagede, at Hanne var blandt passagererne. Altså Hanne fra den første Robinsonekspedition, som tryllebandt danske TV-seere.

Jeg genkendte hende, da hun steg på bussen med sin mand i Fredericia, men vi og de andre passagerer holdt lav profil - alle har krav på privatliv. At Hanne så en aften på dækket selv følte trang til at fortælle om showet bag kulisserne, og hvordan hun følte sig misbrugt af TV3, er en anden historie.

Hannes historie afslørede i øvrigt tydeligt, hvordan vi manipuleres af TV. For eksempel havde deltagerne i Robinson ekspeditionen lov til at medbringe én personlig ting, og Hanne medbragte sin beautybox. Men det med beautyboxen var noget TV3 havde fundet på - Hanne skulle castes i en bestemt rolle.

Jeg ved egentlig ikke, om Hanne havde "fans" ombord, men det var interessant at iagttage, hvordan Reginas passagerer gjorde fælles front mod de "invaderende lømler" og gjorde hvad de kunne for at beskytte Hanne og privatlivets fred.

Robinson-Hanne var jo en medieperson - dengang - men der var andre interessante typer ombord. For eksempel de tre, to herrer og en dame, som tilbragte næsten hele turen i salonen med støt og udholdende at reducere barens beholdning af øl og brændevin. Jeg tror dog, de steg i land, da vi nåede tilbage til Amsterdam.

Leiden

På strejftog i Leiden. Klik for større billede. Fra Leiden Fra Leiden

De ældre hollandske byer er ikke blot maleriske, men også meget rene og velholdte. I Rembrandts fødeby, Leiden, gik vi skyldigst på nationalmuseum og så bl.a. en udstilling om det gamle Egypten med originalt minitempel, mumier og hvad ved jeg. Vi var lidt trætte af skibskosten, og fandt os et godt frokoststed, hvorefter vi gik fødderne ømme i den gamle kulturby.

Haarlem

Gade i det gamle Haarlem

Til Haarlem ankom vi kraftigt forsinket. Besætningen havde festet, efter gæsterne var gået i seng, og jeg tror, vi kom for sent til sluser og broer, fordi vi ikke kom af sted til tiden om morgenen. For en gangs skyld lå vi til kajs temmelig langt fra centrum, og da vi endelig nåede derind, var alle butikker ved at lukke.

Hollandsk blomsterglæde

Haarlems middelalderlige centrum er malerisk med smukke gamle huse og blomster og grønt i gaderne. Vi slentrede rundt i den krinklede gamle bydel, fik os en pilsner på et lokalt værtshus og droppede ind på en Jugoslavisk restaurant, da menukortet vakte minder om vores ture til Slovenien. Efter skippers lidt ferske mad var det godt med krydrede cevapcici og ajvar.

Amsterdam

Dagen efter kom vi igen til Amsterdam, og her skulle vi ligge et par dage, før turen gik hjem til Danmark. Som da vi ankom, lå Regina lige ud for hovedbanegården i hjertet af det gamle Amsterdam.

Til venstre, når man kommer ud fra banegården, ligger det gamle kvarter, som også rummer bordellerne og lignende serviceerhverv. Er man ikke for puritansk, kan det være ganske underholdende at spadsere gennem "kødtorvet", hvor man mange steder kan vurdere "varerne" i vinduerne. Kvarteret har ikke det bedste ry, men da vi var der, vrimlede det med politi, så vi følte os ganske trygge.

Kattemuseets skilt er lige over den røde bil

Lidt frem og til højre fra banegården ligger det lidt nyere kvarter (1600-tallet og frem!) med pæne friserede huse. Går man lige frem og følger hovedstrøget, passerer man kongeslottet og kommer siden til shoppingkvarteret. Endnu længere ude er attraktioner som Rijksmuseet og Van Gogh museet.

Det var dog så som så, hvor meget vi fik set den første dag efter anløb. Regnen stod ned i stænger, og det var bare for meget. Vi nåede dog at finde kattemuseet og opdage, at der var lukket den dag.

De efterfølgende dage fik vi spadseret en del. Amsterdam er en charmerende by - kanaler og vand giver altså en særlig stemning, som man også kan mærke i afglans på Københavns Christianshavn. Som i Danmark er der mange cyklister - ja flere - og de kører ikke så lidt frækkere end de danske.

Nogle af husene i Amsterdam er meget små og meget smalle. Og så er der selvfølgelig kanalerne med husbåde og almindelige både.

Smalt hus i Amsterdam Kanal med bl.a. husbåde Smalt hus i Amsterdam
Klik for større foto

Kanalrundfart skal man ikke snyde sig selv for, og Van Gogh museet er bestemt også en oplevelse. Men kom tidligt! Det gjorde vi og slap ret hurtigt ind, men da vi gik ud igen var køen simpelthen enooormt lang. Holder man ligefrem af at stå længe i kø, kan jeg anbefale et besøg i Anne Franks hus.

Så er der knap så overrendt på kattemuseet, som har en imponerende samling af katte-effekter i flere etager i en smuk historisk bygning. Rigtige levende misser er der skam også, her og der hvor de finder for godt at lægge sig.

Med besøget på Van Gogh museet havde vi fået nok af billedkunst og orkede ikke Rijksmuseet også. Nej, så hellere madkunst, og i Amsterdam skal man selvfølgelig prøve ristaffel - den indonesiske nationalret i Europa.

På vore strejfture havde vi ikke bemærket nogle indonesiske restauranter, så vi gik i stedet professionelt til værks og gik frem efter telefonbogen. Egentlig var der forbløffende få indonesiske - jeg vil næsten tro, der er flere i København, og efter at have rekognosceret valgte vi den dyreste. Det var heller ikke ringe, men siden har jeg fået det mindst lige så godt på restaurant "Bali" i Vestergade i Århus.

Nu var vi der kun i to og en halv dag, så man skal passe på at drage forhastede konklusioner, men mit umiddelbare indtryk var, at såvel hvad angår udbud som pris, er København et langt bedre sted for den kulinarisk opdagelsesrejsende.

Den sidste aften spiste de fleste sammen på skibet. Skipper havde lavet spaghetti, og det var populært hos ungerne. Turen hjem til Danmark var i sovebus, og efter at have prøvet det, gør jeg det aldrig mere. Men bare erindringen om timerne på dækket, mens Regina tøffede af sted, virker den dag i dag afstressende.