Sidste dag på Ischia

Det er vores sidste dag på Ischia. Det er utroligt, som tiden flyver af sted, og i morgen formiddag går turen tilbage til Napoli.

Vi har 2 ubrugte eller snarere ustemplede busbilletter fra dengang, billetautomaten ikke virkede, og så kan vi jo smutte en tur til Lacco Ameno. Her køber Helle tre små flasker limoncello til pigerne på kontoret, og så tager vi tilbage til Ischia Porto på samme billet. Det er for varmt at trave rundt i dag.

Af en eller anden grund tager det lang tid at komme gennem Casamicciola Terme. Vi sidder på bagsædet og kan ikke se hvorfor, men da vi er gennem flaskehalsen, får bussen fuld pedal for at indhente det forsømte, og motoren brøler højt i protest mod dette hastværk.

I minimarkedet

Vi køber brød i minimarkedet bag rutebilstationen og må vente længe, fordi italienske husmødre skal have pålæg og ost i lange baner.

Der skæres skiver af en gigantisk mortadellapølse, som må være mindst 40 cm i diameter, og én får revet ost på en særlig maskine, der hyler så højt, at det danske arbejdstilsyn omgående ville gribe ind med påbud.

Ved kassen pludres og snakkes, men vi kommer da igennem med vores brød og spadserer ned på Bar delle Rose til cola og kaffe.

Om tyndt hår og forfængelighed

Mange ældre italienske kvinder er tyndhårede - i hvert fald her på Ischia. Om det så skyldes solen, noget genetisk eller noget ved kosten, aner jeg ikke, men når man først én gang har bemærket det, ser man, at det er et udbredt problem.

For et problem må det være, når damerne gør deres bedste for at rejse frisuren til noget luftigt og fyldigt, selvom det er svært med det sparsomme byggemateriale. Nogle griber også til at farve lokkerne, men det snarere fanger end afleder opmærksomheden.

Oh, den forfængelighed! Men jeg skulle snakke - var jeg måske ikke ved frisøren forleden, og var jeg måske ikke opmærksom på, om folk kiggede en ekstra gang?

Hedebølge i Italien

Hot dog

Kl. 15:10 er kaffen klar til indtagelse på altanen. Vejret er smukt - næsten for smukt.

Der er en vis ironi ved, at man rejser i maj for bl.a. at undgå den værste sommervarme og så render ind i en hedebølge med temperaturer et godt stykke over de 30 grader.

I fjernsynet snakker de om temperaturer "tropicale", og læger kommer med de sædvanlige formaninger om at drikke rigeligt med væske og undgå at være gammel og svagelig. For vores skyld må det bestemt gerne være lidt køligere, når vi skal til Pompeii, men vejrudsigten giver ikke anledning til optimisme.

Færger, folk og fodtøj

De store færger lægger til på den nordlige side af det gamle krater, som er havnen i Ischia Porto. Her har færgeselskaberne Caremar og Medmar også billetkontor. På terrassen udenfor sidder havnens dagdriverbande og spiller kort. Vi køber billet til i morgen - så skal vi ikke tænke på det, når vi skal af sted og har kufferterne at slæbe på.

Skilt med fremmedsprog

I lystbådeafdelingen tættere på centrum sætter vi os på en bænk og nyder den både afslappede og travle havneatmosfære. Hurtigfærger afgår og kommer med deres last af passagerer, og kølvandet får lystsejlerne til at gynge.

Folk haster forbi for at nå den næste Medmar-færge kl. 19. Det er sjovt at betragte folks fodtøj, når de går forbi. Det kan man gøre helt diskret, og fodtøj har en historie at fortælle.

Der er "kondisko" i mange varianter fra de snavsede grå til de sølvskinnende. Nogle af fødderne har tydeligvis aldrig brugt de fine løbesko til at løbe i. Sandaler i alle afskygninger passerer også vores bænk.

Der er sandaler, som fremhæver kulørte tånegle, og der er høje og lave hæle, plateauer og vaklende stiletter, og så er der dyre italienske lædersko, som ikke ville overleve 10 minutter i dansk sjap tilsat tøsalt.

Vi siger "buona sera" på Bar delle Rose og nyder vores sidste aperitivo på Ischia. Den flinke tjener ved også, det er fredag, og spørger, om ferien er slut nu. Vi tager afsked: "Arrividerci!"

Sidste aften på Ischia

På Ciro har de fået nyt menukort, og de har benyttet lejligheden til at give priserne et ordentligt gok opad. Skinke og melon er vist den ret, der er hårdest ramt. Den er steget med hele 60 % fra 7,5 til 12 euro.

Vi får bruschette, som ikke er steget i pris, og oksefilet i gorgonzolasauce. Hertil salat, frites, vand og en halv liter af husets røde. Bøffen er perfekt stegt, og saucen er rigtig god. Desserten er dejlig italiensk is. Regningen serveres med en limoncello, som er så kold, at den kun modstræbende forlader glasset.

Tjeneren står i den åbne dør, da vi går. Han spørger, om vi ses i morgen, og da jeg siger, at vi rejser i morgen, tager han mod til sig og spørger, hvor vi kommer fra. Med vores blanding af italiensk og engelsk har han jo nok regnet ud, at tyskere er vi ikke. Igen bliver det til afsked med håndtryk. Arrividerci!

Vi går hjem til den sidste aften på altanen. Et hotel 500 meter væk har levende musik på terrassen. Orkesteret gør det mest i latinamerikanske rytmer, og trompeten må kunne høres i Ischia Ponte.

Vi lukker dobbeltdøren, og det kan næsten holde trompeten ude. Aircooleren har kørt i soveværelset, og det er som at træde ind i et kølerum. Vi slukker skyndsomt og går til ro.

Lørdag den 23. maj 2009

Fra Ischia til Napoli

Vi får kaffe på altanen, og morgenmad med det huset formår. Det sidste pakkes, der ryddes op og køkkenet gøres rent. Klar til afgang.

Det kan blive en varm omgang. Vejrudsigten siger 28 grader i Napoli i eftermiddag, og det er som bekendt i skyggen.

Vi siger farvel i receptionen, takker for et behageligt ophold og går så ned mod færgelejet. Det er træls at trække kufferterne på den ujævne stenbelægning, og vi holder pause på en skyggefuld bænk. Der er god tid.

Ved færgelejet er der selvfølgelig en bar med skyggefulde borde. Der er et kaos af biler og busser på kajen, og baren fyldes op med ventende passagerer. Lørdag er sikkert en af de store rejsedage.

Ved nabobordet sidder et selskab på en 10 stykker, og de har en organisator. Du ved: typen som organiserer alt. Organisatoren finder ud af, hvad folk skal have. Organisatoren tilkalder tjeneren og afgiver bestilling. Organisatoren taler højt og tager for givet, at man gør det, han foreslår.

Jeg vil vædde på, at denne Organisator er formand for en eller anden forening og går ind for private vagtværn.

Færgen lægger til tyve minutter før afgang kl. 10:30. Set nede fra kajen er den stor og mægtig. Nu skal den lige tømmes, før vi kan gå ombord.

Vi får to af de ganske få dækstole, som er i skygge, men efter en tid med fed olierøg fra skorstenen fortrækker vi til den svale salon på mellemdækket. Her sidder man også meget bedre i magelige stole med god benplads.

Vi får fat på kufferterne og står klar på bildækket, da færgen lægger til. Forrest står Organisatoren og kigger utålmodigt på den matros, som skal sikre, at alt er i orden, før passagerer og biler lukkes ud.

Feriens sidste dage skal vi tilbringe i Napoli, og der fortsætter historien.