Sol og regn i Polignano a Mare

Fredag den 13. maj 2016

Der er strålende vejr fra morgenstunden, og ved 10-tiden går vi hen til supermarkedet og køber brød og smør.

Jeg har taget videokameraet med. Jeg vil optage, mens vi går rundt i den gamle by. Det kommer til at gynge noget, når jeg filmer gående, men jeg har en idé om, at man så får et bedre indtryk af de labyrintiske smågader.

Resultatet kan du se herunder, og har du en hurtig forbindelse, kan du med fordel vælge HD (det lille "tandhjul" som kommer frem forneden til højre, når du starter videoen).

Vi går også ad Via Tritone ud til parkeringspladsen syd for byen. Det anbefalede damen på turistkontoret, men vi har svært ved at se hvorfor - måske er de stolte af den nye brolægning, hvad ved jeg.

Vi går tilbage og slår os ned i parasolskygge på Caffè dei Serafini. Gademusikanten fra i går er tilbage, men en lokal kvinde dukker op på pladsen og kræver højlydt ro.

Måske kan hendes hund ikke kan sove; hun skulle prøve Via Roma med vejarbejde og popmusik. Musikanten bøjer sig og pakker sammen.

Der er varmt i dag, meget varmere end i går, og vi lister hjem på tagterrassen. Der er kun en halv time til vejarbejdernes frokost. Da vi runder hjørnet af Via Anemone og Via Roma, ser vi, at rendegraveren snart er færdig med at grave denne etape.

Så skal der "bare" kloakeres og dækkes til, og så falder der forhåbentlig noget mere ro på, når vi er rejst.

Alt som vi tror, at vi skal have en dag med pragtfuldt vejr, skifter det ved middagstid. Tunge skyer trækker ind over byen, og det begynder at buldre og regne.

Det regner næsten nonstop til ved sekstiden. Vejarbejderne nedenfor holdt vejrlig efter en times tid, og derefter var der kun barens popmusik til at forstyrre roen.

Vi går en aftentur, da det klarer op, og slår os ned på en café på Piazza Vittorio Emanuele II. Det er aperitivo-tid. Ved nabobordet sidder holdet bag den filmoptagelse, vi var vidne til i går.

Trattoria Casa Mia

På Trattoria Casa Mia (Piazza Garibaldi) byder de os velkommen tilbage. Vi er der ved ottetiden, og det er tidligt at spise på disse kanter.

Vi deler to forretter. Den ene er røget sværdfisk og laks med melon, som jeg fik forleden, og den anden er en terrine/suppe med små, hele blæksprutter og grøntsager.

Jeg synes, den sidste er kedelig og smagløs. Det hjælper lidt, da jeg beder om salt. Salt står ikke på bordene.

Tudsehale eller havtaske?

Hovedretten er Coda di Rospo, "tudsehale" eller havtaske. Den serveres med oliven og kapers og er virkelig delikat. Helles ene hale er tør og træls, men den anden heldigvis ok.

Vinvalget var heldigt. Jeg pegede på en tilfældig Chardonnay, og det viser sig at være en svagt mousserende ("frizzante") vin fra Venedig-regionen. Den er som en tør Prosecco og virkelig delikat.

Et italiensk selskab på fire får pizza ved nabobordet. Den ene kvinde skærer husmoderligt i kanten, og viser de andre, at den ikke er ordentlig bagt.

Til dessert bestiller vi kaffe, tiramisu og en grappa til mig. Grappaen dukker aldrig op, og nu har de virkelig travlt, for italienerne spiser sent. Vi vælger at betale og gå.

En stund tilbringes på tagterrassen. Vi glæder os over, at det er lørdag i morgen, og at der så vil være fred for kloakarbejdet nedenfor.