Vejarbejde og indkøb

Mandag den 9. maj 2016

Første hele dag i den syditalienske by, Polignano a Mare.

Jeg vågner ved 6-tiden, laver kaffe og sætter mig på tagterrassen. Der er kun få by-lyde på dette tidspunkt, og fuglene kvidrer. Fred!

Freden slutter 10 minutter over syv, da vejarbejdet nedenfor begynder. Der skal ny kloakering.

I starten er det "kun" larmen fra rendegraveren, der graver klippestykker og fyldmateriale op og dumper det på en lastbils stållad, men det lyder som en sonate i sammenligning med den udhuggermaskine, der tager over.

Lydsiden på den korte video herunder giver et indtryk.

En arbejdsleder kigger på. Hans status markeres af, at han ikke bærer selvlysende arbejdstøj, og at han ikke laver en dyt.

Vi flygter fra larmen og går via den gamle by til delikatesseforretningen, Salsamenteria Laselva Bruno, som ligger ved Piazza Garibaldi lige før politistationen.

Lidt inden for døren sidder en gammel mand og sover på en stol, og en gråhåret herre i hvidt delikatessetøj bag disken siger "Buongiorno".

Vi køber vand, brød, ost og pølse og så har han ligesom ikke mere af det, vi skal bruge. Turistkontoret lige ved siden af har lukket om mandagen, så vi går hjem med varerne.

Jeg googler mig frem til et supermarked i nærheden. Der er ikke langt, 5-10 minutters gang, men vi havde aldrig fundet det på egen hånd, medmindre vi havde spurgt en lokal.

Også her hilser man imødekommende, det må være et familieforetagende. Det er et rigtigt, lille supermarked, og vi fylder i kurven. De eneste grøntsager, de har, er dog cherrytomater. "Arrividerci!"

Hjemme udholder vi larmen en stund og flygter så ind i den gamle by, hvor vi slår tiden ihjel på Caffè dei Serafini på Piazza S. Benedetto.

Den unge tjener er venlig og kompetent. Byen er meget stille i kontrast til søndagens menneskemylder, og enkelte andre turister finder hvile på caféen. Der er flere tungemål: flamsk, tysk, fransk og engelsk.

Vi går hjem kl. 12 i håb om, at vejarbejderne er gået til frokost, men nej - de er stadig i gang. Dog er udhuggeren afløst af rendegraveren, så det er ikke helt så slemt, og vi arrangerer frokost.

Endelig kl. 13 går arbejderne til frokost, og den varer til 14:30. Vi oplever, hvor fredeligt dette sted ville have været under normale omstændigheder, når baren er lukket.

På La Locanda Porta Picc igen

Senere spadserer vi igen rundt i byen, og ved ottetiden går vi på samme restaurant som i går. Vi bestiller insalata di mare som forret og pasta som hovedret. Hertil en lokal hvidvin på flaske, men den har de ikke flere af, så tjeneren tilbyder en anden og bedre til samme pris.

Pasta med rejer og pocini-svampe

Den lækre forret med rejer og forskellige sprutter i marinade havde egentlig været nok, men med viljestyrke klemmer vi også pastaen ned.

Helles er med rejer, jomfruhummer og porcini-svampe (Karl Johan), min med rejer, zucchini og tomat.

Det er meget lækkert, og hvidvinen er fremragende. Det er en fuldfed Chardonnay fra Salento, og før gæringen har druerne fået lov at tørre, så de mistede 15 % af deres vandindhold.

Vinen hedder "Numen" og er fra huset Paololeo (paololeo.it).

Vi slutter af med limoncello, og så er det hjem.