Villa Farnesina

I overmorgen skal vi hjem, og skal der handles, skal det være i dag. Vi køber ost og tørrede porcini-svampe (Karl Johan). Parmesanen er årgang 2002 til € 19,90 kiloet. Derefter tager vi til Trastevere - Farnesina-villaen skal have en chance mere.

Billet til Villa Farnesina

I dag er der åbent, og vi kommer ind for € 5 pr. næse. Det er kun en del af villaen, der er åben for publikum, men der er såmænd nok at se endda.

På vægge og lofter er der malerier, og det vrimler med kornfede basunengle og amoriner uden en trevl på kroppen og i alle mulige akavede stillinger, som må være smertefulde i længden.

Der er en interessant sal, hvor der er malet balkoner, søjler og udsigt i perspektiv, og frisen der løber foroven har Rafael fået skyld for. Bortset fra perspektivsalen siger billederne mig ikke meget, men gulvene er meget smukke med marmor i forskellige farver og mønstre.

Vi går tilbage ad Via Scala og slår os ned på caféen, hvor vi også sad forleden, og hvor kulturen trives uden nøgne drengebørn med deller og flitsbuer.

Det er middagstid, og så er der fredelig landsbystemning i Trastevere. Folk sidder afslappet og nyder livet, snakker med vennerne, læser avisen eller bare sidder.

Helle stifter venskab med to små gæste-hunde, der ikke kan slappe af og sidde stille. Den ene har nogle underlige flapører, men sådan skal den se ud, forsikrer Helle.

Via Scala Via della Lungaretta
Caféliv i Trastevere Trehjulet varebil Gadehandel i Trastevere
Klik for større billede

Tilbage på Termini får vi en panino på baren i arkaden overfor. En flok spraglede sigøjnerkvinder går forbi, og værten prøver irriteret at få dem væk i en fart, men de er ophøjet ligeglade og rækker tiggende plastickrus frem mod de få gæster, de passerer.

Tiggere, hjemløse og gadehandlere

Der er mange tiggere og hjemløse i Rom, og koncentrationen synes særlig høj i kvarteret omkring Termini.

Mange tiggere har en hund og en hvalp eller to, og det er sikkert det bedste, hvis man da ikke har et lille barn. De sidder som regel opad en husmur, og nogle kvinder knæler med hænderne foldet som i bøn.

Når vi går hjem om aftenen, ligger de hjemløse på papkasser eller i pjaltede tæpper. Gadehandlernes boder med ragelse er dækket til med presseninger, og en mand sidder på en stol og holder vagt til næste morgen.

Der er et hierarki blandt gadesælgerne. Der er dem med fast stadeplads og en bod, og så er der dem, der slår et bord op et sted og falbyder deres varer derfra.

De, som ikke har bod eller bord, breder et tæppe ud på jorden og arrangerer varerne herpå. Endelig er der dem, som går rundt med varelageret i hænderne og lommerne - som opportunisten, der sælger paraplyer uden for hotellet, når det regner, eller som ham der går fra café til café med sine Rolex ure, Mont Blanc fyldepenne eller langstilkede roser.

Aften i Monti-kvarteret

Parkering i Via del Boschetto

Kl. 17 er der stadig varmt, men det er til at bære, hvis man bevæger sig langsomt. Asfalten bliver så blød og fjedrende på dage som denne, så det næsten er som at gå på kork. Vi går den vej ad restauranten med gårdhave, hvor vi var forleden, og bestiller bord.

Gademusikant

På springvandspladsen prøver vi en ny bar, men da den unge tjener åbenbart afventer den næste krig før han vil servere, går vi tilbage (15 meter) til det sædvanlige sted, hvor tjeneren er andeledes kvik.

Harmonikaspilleren, der har sin faste rute i kvarteret, stiller sig op, og en lille pige fra nabobordet får sig en dans med bedstefar. Storebror Franchesco drøner rundt, da han har drukket sin Fanta, og ignorerer mors kalden.

Der er ikke mange i restauranten med gårdhave, da vi kommer. Grøntsagssuppen er stadig finito, så jeg bestiller skinke med melon. Helle lader sig friste af pasta med laks. Som secondo bestiller vi begge en bøf med salat.

Skinken er tør i kanten, men smager ok, og bøffen er stor, mør og velsmagende. Der er plads til mere, så vi bestiller ost til dessert: gorgonzola og ciacciotta. Den sidste kendte vi ikke i forvejen, og da den ikke smager af meget, koncentrerer vi kræfterne om gorgonzolaen.

Den ekstremt overvægtige tjener krabber besværet rundt; fødderne er udadvendte, og skridt foretages ved at slynge benet frem i en halvcirkel, så hele det store korpus ruller fra side til side.

Fire teenagere har fået bord bag Helle og er som en sæk lopper. Et større selskab engelske piger i tyveårsalderen bænkes i midten af gårdhaven. Man kunne høre dem som en flok undulater, allerede da de trådte ind fra gaden.

De har brillemasker på og er meget fjantede - polterabend? Vi har fået nok at spise og nok af den fjantede kvidren - lad os komme hjem.