Fra Toscana til Rom

Det er sidste dag på denne del af turen. Vi skal være en uge i Rom, og det skal den fotoglade nordmand og hans kone også, mens O. & G. tager en uge til stranden. Resten skal hjem i morgen.

Et stykke efter Firenze drejer vi fra motorvejen og kører ad snoede veje ind i hjertet af Chianti Classico-land, hvor de mange søndagscyklister har god brug for gearene.

Greve in Chianti

Jeg venter her!

Vi gør holdt i Greve, "slow city", der er venskabsby med Greve i Danmark. På det smukke torv er der marked hver søndag; i dag er det bøger, og TG fortæller, at det i sidste uge var pålægsmaskiner i alle mulige størrelser og udgaver. Der er også træf for sportsvogne og deres entusiaster.

Torvet i Greve

Vi får en exceptionelt god espresso og går derefter rundt og ser på de rappe biler og forretningsvinduerne. Greve oser af livskvalitet. "Skulle vi ikke blive her?", spørger Helle og finder straks et opslag med en ledig toværelses med to balkoner for den grevelige pris af godt € 200.000.

Frokost i Arezzo

Men turen går videre syd på mod Rom. Der er frokoststop i Arezzo, hvor vi spiser på "Buca di Franchesco" ("Franchescos mund"), en kælderrestaurant med fresker på hvælvinger og vægge. Maden er traditionel toscansk og forrygende god:

  • Panzanella all'aretina
  • Pappardelle condite con Sugo anatra e coniglio
  • Stracotta al chianti con polenta
  • Stufatino di manzo con fagioli
  • Crostata casalinga
  • Biscotti con Vin Santo
Hvilket betyder noget i retning af:
  • Panzanella - brødkrumme blandet op med tomat, løg, hvidløg, krydderurter, vand, olie og balsamico.
  • Pasta (pappardelle) med sauce af hakket and og kanin tilsat bittesmå tern af løg og gulerod.
  • Kød i chiantisauce med polenta og hvide bønner i tomatsauce.
  • Kage og to biscottini med en god Vin Santo.
  • Og så espresso, som "korrigeres" med et skvæt anislikør.

Gamle papa nusser rundt og ser til, at alt er som det skal være, og er tydeligt glad, når folk spiser op og udtrykker berettiget tilfredshed. Ovenpå Bostons elendige mad, er dette himmerrige.

Rom

Vi forlader Arezzo i god tid og er fremme ved hotellet i Rom ved femtiden. Hotellet er nyt, har fire nyslåede stjerner og ligger i en sidegade til Via Ostiense ikke så langt fra pyramiden i et halvstjernet kvarter. Hotellet har "moderne" design overalt og er meget lidt hyggeligt.

Vi mærker slet ikke optræk til sult og går en tur forbi "potteskårshøjen" og rundt i kvarteret for at finde en bar. Det er et beboelseskvarter, og der er masser af barer og restauranter - de har bare søndagslukket fra en ende af.

Det står sikkert i lokalplanen, at mor skal lave mad om søndagen. Omkring en central legeplads vrimler det med lokale beboere, både store og små, og der er kø ved isforretningen, som ikke har lukket.

Vi fortsætter stædigt vores søgen, som krones med held, da vi kommer op til en hovedgade. Stedet er udpræget lokalt, og vi nyder et glas hvidvin og den venlige atmosfære.

Det går op for os, at vi sidder ganske nær broen til Trastevere, og så er det jo fristende at spise på La Villetta, som vi blev så glade for, sidst vi var her.

Aften i Trastevere

På Trastevere-siden af Tiberen er der tæt trafik, selvom det er søndag aften. Vi finder vej til Vicolo del Buco og konstaterer, at der er åbent, men traditionerne må holdes i hævd, så først skal vi ha' en aperitivo på "vores" enoteca.

I Via della Lungaretta er der et mylder af mennesker, og som sidst sidder der en tigger med hunde og hvalpe: "Abbiamo fame" ("Vi er sultne") står der på et papskilt.

Lige så fredelig og landsbysøvnig Trastevere er i dagtimerne, lige så tivoli-hektisk er her om aftenen, hvor de mange mennesker tiltrækker alle parasitterne: tiggere, gademusikanter og gadehandlere.

Men alle borde er optaget uden for enotecet, så vi går tilbage til La Villetta og får et bord i det fri. Det er så som så med appetitten, så vi nøjes med at bestille spaghetti carbonara.

Tjeneren er "ny" og aldeles ucharmerende, hvilket er en pæn omskrivning for "decideret grov og uhøflig". Han er en midaldrende, solbrændt og senet sergenttype, der behandler gæsterne som rekrutter, og som ikke kan holde styr på folks bestillinger.

Til gengæld er han særdeles effektiv til at jage gademusikanterne væk - her kan han rigtig få afløb for sin kommando-galde. Spaghettien er heller ikke så god som sidst, og da vi vil betale, må vi vente meget længe på byttepengene. Sikke en skuffelse!

Vi spadserer den halvlange vej hjem til hotellet. I baren spilles teknomusik, som må være til glæde for det unge personale.