Museer og koncert med Bocelli

Fortovet er tørt og vinden kold tirsdag morgen. Københavns rådhus får pudset vinduer, og der bruges liftvogn. Det må koste kassen.

Vi behøver ikke lift til de hjemlige vinduer, men de trænger alligevel. Foråret kommer vel på et tidspunkt med motiverende lys.

Nationalmuseet

Dørparti

Vi er foran nationalmuseet, lidt før det åbner kl. 10. Vi vil bare se danefæ-udstillingen, og det er sørme gratis.

Den er nu heller ikke ret stor: Et par runesten, der har været brugt i en havebænk, og så tre montrer med mønter og andre metalgenstande, som for de flestes vedkommende er fundet med metaldetektorer.

Det er ret utroligt, hvad jordens bankboks gemmer på af skjulte eller tabte skatte.

Glyptoteket

Nu vi er i gang, kan vi lige så godt besøge Glyptoteket igen, men det åbner først kl. 11, så vi sjosker lidt rundt i kvarteret og ser på huse og kanaler.

Enkefruekloster

Over for Nationalmuseet finder man dette dørskilt (billedet til højre). Enkefrueklostre er der ikke mange af i provinsen.

Der står allerede en pæn flok og venter på, at Glyptoteket åbner. Jeg kommer hen, hvor jeg kan se, hvad det koster, og tirsdag er det sandelig gratis. Det er måske forklaringen på de mange ventende.

Vi har været her flere gange før og koncentrerer os om de danske guldaldermalere, som har lagt navne til nogle af de villaveje, vi kører ad, når vi skal på arbejde: Martinus Rørbyes Vej og Købkesvej. Eckersberg, Dahlsgaard og Carl Bloch har også deres veje, men dem kører vi forbi og ikke på.

Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk
Buer i Colosseum, Eckersberg 1815. Statens Museum for Kunst.

Gad vide, om Martinus Rørbye ville bifalde den cyklistfjendtlige bakketop, han har fået, og ville professor Eckersberg mon blive mopset over, at hans vej blot er en sidevej til Rørbyes? Har de kommunale navnemagere mon tænkt på palettens hierarki?

Fra Glyptoteket

Vi bemærker, at mange af malerne ikke blev ret gamle; 30-40 år var ikke usædvanligt. De har måttet skynde sig for at male alle de billeder og føjte rundt i Italien.

På hjemvejen køber vi et par bananer + chokolade, som kan gøre det ud for frokost. Bentøjet er ikke vant til at gå så meget, og nu skal der bare slappes af, til vi skal til koncert i aften.

La Vita è Bella

Vi har bestilt bord til kl. 17:30 på den italienske restaurant, La Vita è Bella, på Falkoner Allé - et kvarters gang til Forum og koncerten med Andrea Bocelli. Her spiste vi i 2015, dog var vi ikke så tidligt på den dengang.

Inden længe er restauranten fyldt op med gæster, der spiser tidligt, fordi de skal til koncert. A la carte er suspenderet i dagens anledning, og man kan vælge mellem to menuer eller dele heraf.

Vi er ikke voldsomt sultne og bestiller kun to retter: carpaccio af røget sværdfisk og pastaruller med spinat, ricotta, parmesan og salviesmør.

Det smager himmelsk, og vi kan lige klare en panna cotta med vanilje som dessert. Der er for lidt lys til at tage billeder, og maden ser kold ud, hvis jeg bruger blitz.

Vi havde forventet at skulle bruge mere tid på måltidet, men serveringen er hurtig og effektiv, og det hænger nok sammen med, at de har lavet nummeret med Bocelli-menuerne, samt at flere fra personalet også skal nå koncerten.

Så vi går mod Forum i god tid. En anden italiensk restaurant på vejen er også fyldt op. Kulinarisk koncertopvarmning.

Koncerten med Andrea Bocelli

Billet til koncerten

Koncerten er den direkte anledning til vores miniferie i København, og den er udsolgt, hvilket vel svarer til 8.500 gæster.

Det tager tid for så mange at komme ind og finde deres plads, og køen til dametoilettet er meget lang.

Forum før koncerten

Vi bliver ikke skuffet. Bocelli synger fantastisk og er klangfarvens mester. Første halvdel er mest klassisk, hard core opera, anden halvdel mest filmmusik som rækker ud over hans album "Cinema".

Men der er også klassikere som "Funiculì, Funiculà," der blev skrevet i 1880 til åbningen af en kabelbane på Vesuv.

Det irriterer mig en smule, at man kan ane ventilationsanlæggets brummen - sådan lidt som fjern trafikstøj, men med så mange mennesker under samme tag, var alternativet ikke rart at tænke på.

Forum er lidt slidt, og hen mod koncertens slutning dufter der ikke af mimoser.

Publikum er begejstret, ovationerne er stående, og Bocelli er ikke nærig med ekstranumre, selvom dirigenten skal agere førerhund hver gang, Bocelli skal på scenen.

Koncerten var en god oplevelse, og vi går fra Forum boblende af musik.

Folkevandring

Det fylder i gadebilledet, når tusindvis af mennesker myldrer ud fra Forum. Vi går mod Rådhuspladsen, i starten er der trængsel, men vi får sat de fleste, og så hjælper det.

Nu trænger vi til en forfriskning, og Sørens Værtshus i Vandkunsten har åbent. Der er ingen gæster, da vi kommer, men vi har hinanden, og koncerten bliver genoplevet over en Svaneke Classic.

Sørens Værtshus er et af de små steder, hvor man endnu må ryge. Jeg tænder piben, inden det er for sent.

I morgen skal vi hjem. Hjemturen har jeg skrevet om i dette blogindlæg.

København er ikke toppen i trist februarvejr, men vi bestemmer ikke Andrea Bocellis turnéplan, og selvom vejret er trist, kan man godt forkæle sig selv og nyde et par fridage.

Det gjorde vi så, og det var dejligt.