Torvehallerne, bolsjer med mere

Rådhustårnet

En pige i morgenmadsrestauranten byder os velkommen på engelsk og forstår først værelsesnummeret, da jeg gentager det på engelsk.

Da vi går ud, stopper jeg ved receptionen og ser efter et bykort. "Can I help you?" spørger portieren. Jeg svarer på engelsk, at jeg søger et kort over det centrale København, og under disken har han en hel stak som afrivningsblade i en blok.

Torvehallerne

Vi er rimeligt fortrolige med den indre by, men man ved jo aldrig, hvor skæbnen fører en hen. Det støvregner, da vi går mod Torvehallerne. Jeg slår paraplyen op, men den er for uregerlig i blæsten.

Der er mange unge i bybilledet, og de fleste er nok studerende. De studerer i hvert fald flittigt deres smartphones, ser knap hvor de går og er klart i risikogruppen for falduheld og personsammenstød.

Vi har læst og hørt om Torvehallerne. Der er da også mange ting, som ser lækre ud, men 50 kr. for et rugbrød? Bruger de mon sjældne og truede kornsorter?

Ikke et ondt ord om Torvehallerne (bortset fra priserne), men jeg tænker med længsel på markedet i Siracusa på Sicilien.

Siracusas marked bombarderer sanserne meget mere intenst. Frugt og grønt strutter mere af sol, udvalget af fisk er overvældende, og sælgerne falbyder deres varer højt råbende.

Bolsjer

Bolsjemasse

På hjemvejen går vi inden om Sømods Bolcher i Nørregade. Zebrabolsjer er udgået, æret være deres minde, og for en mindre formue køber Helle to små poser blandede bolsjer.

Ude bagved arbejder et par mænd med ravgul bolsjemasse. Den unge og meget høflige pige, som passer butikken, inviterer os ud på tilskuerrækken, hvor man kan se dem lave håndværksbolsjer.

Hvile på værelset

Vi går hjem og hviler. Vi orker ikke længere spadsere fra morgen til aften, der skal indlægges pauser.

Værelsets eneste stol er væk, men værelset er ikke gjort i stand. Lidt mystisk, men måske skulle stolen skiftes ud, selvom den ikke fejlede noget. Det opklares nok.

Det er godt at hvile lidt, men så banker det på, og jeg åbner. Der står en sortklædt kvinde med en rullevogn fuld af håndklæder og rengøringsremedier.

"Roomservice?" spørger hun. Jeg er ikke vant til at kalde rengøring for roomservice, men siger, at vi går nedenunder, så hun kan komme til. Det er godt, vi behersker engelsk, for her kommer man ikke langt med dansk.

Jeg går ud på fortovet for at få en smøg og bemærker en masse stole i en container parkeret på cykelstien. Nu ved jeg da, hvor stolen er henne.

Pseudofrokost og regnvejr

Tærte Café Katz

Den sene og solide morgenmad levner ikke rigtig appetit til frokost - vi skal også kunne få en bid ned i aften. Så vi går på Café Katz og får kaffe og kage (tærte). Planen er at fortsætte til Glyptoteket - det er museumsvejr.

Da vi kommer ud, er regnen rimeligt kraftig, så vi runder hotellet for at få paraplyerne med, men ak: Glyptoteket har lukket mandag. Vi går ikke glip af noget, vi har været der flere gange, det var bare et godt sted at besøge, når vejret er så ugæstfrit.

Vi går hjem igen, og efter en halv times tid banker en mand på døren, og vi får en ny stol. Den har ikke armlæn som den gamle, så måske er det en slags besparelsesprojekt.

Vejret er trøstesløst, så vi underholder os på værelset med computer og e-bøger. Hotellets WiFi gør ikke netkortet forpustet, men der er da hul igennem.

Et par gange går jeg ned på fortovet for at ryge og få en live vejrstatus. Jeg kan stå i læ ved indgangen.

Mennesker haster forbi i regnen, mange på cykel. Nogle af de gående har paraply, flertallet har ikke. Det er nok ikke, fordi de ikke har råd. Vinden har lagt sig noget.

Le Pave igen

Regnen er ophørt, da vi går hen til Le Pave. Vi har bestilt bord til to dage i træk. To gange er dobbelt så godt.

Der er ikke så mange gæster denne mandag aften, og pigen er ene om at servere. I går bestilte vi et glas crément fra Loire som aperitif, der kunne strække til forretten, og uopfordret kommer pigen med to glas crément. Sympatisk træk.

Heller får salat med gedeost i filodej til forret, og jeg får kammuslinger med spinat, rogn og blomkålspuré. Puré er moderne, fortæller Helle, der ser kokkekonkurrencer på TV.

Til hovedret får vi lammekrone med grøntsager og timiansauce og hertil en krydret Fleurie. Det er rigtig, rigtig godt.

Kammuslinger Lammekrone Sorbet
Klik for større billede

Parret ved næste bord snakker uden lyddæmper om træning, spinning, vægttræning, løb og den slags. Måske får de samvittighedskvaler af det gode måltid.

Til dessert får vi sorbet, om end vaniljeisen er is - det er ikke nemt at lave sorbet af fløde.

"Espresso og Metaxa som i går?" spørger pigen. "Ja tak, gerne!".

Hverken crément, kaffe eller Metaxa står på regningen. Jeg spørger dæmpet pigen: "Er det med overlæg, at …" - "Ja" afbryder hun lakonisk, men venligt.

Vi slentrer hjem. God mad og god behandling er godt for sjælen.