Det jødiske kvarter i Krakow

Jeg vågner tidligt og er øm i ryggen af at have ligget for længe. Morgenmadsbuffeten er fin. Mælken smager som kaffefløde, siger Helle og slikker knurhårene. Jeg kan endnu forsvare mig selv og skal ikke nyde noget.

Det gamle jødiske kvarter, Kazimierz, ligger syd for Wawel. Under anden verdenskrig blev næsten alle indbyggere dræbt af tyskerne, og i nyere tid er bydelen blevet kendt som stedet, hvor Steven Spielberg optog Schindler's List.

Plakatsøjle  

Det er myldretid, og folk haster af sted, så vi med vores ferietempo ofte må træde til side. Der er mange butikker på vejen, og på denne strækning er der langt flere nyttebutikker end i den gamle by. Tøj er meget billigt, og en butik skilter med XXXL. På gadehjørner sælges kringler fra mobile glasbure, og plakatsøjler reklamerer for koncerter.

Vi når det jødiske kvarter, slentrer rundt og runder kirkegården hvor indhegningen på den ene side er et faldefærdigt plankeværk. Der er en del småbutikker, antikvitetshandlere, pubber og restauranter, men vi er kommet så tidligt, at de fleste steder endnu er lukkede.

Der er grøntmarked på et torv. Krogede bondekoner med tørklæder sælger kartofler, grøntsager, æg og sågar frisk ost i klæde. Varerne vejes på gamle vægte, og kunderne håndsorterer kartoflerne. På torvets midte står en pavillon, hvor der sælges kålsuppe med god omsætning. En betjent får sig en pølse i brød, eller "HOD DOG" som der står på skiltet.

Grøntmarked Grøntmarked i Krakow Sporvogn
Klik for større billede

Tilbage i Krakows gamle by

Baggården med café Zakatek Vi går tilbage mod centrum og falder ind på café Zakatek i ul. Grodzka 2 tæt på Rynek Glowny. Man skal gennem en dyb port og ind i en lille baggård, hvor man også kan leje cykler og blive tatoveret.

Vi trænger i den grad til at sidde ned. Kaffe til Helle og dobbelt espresso til mig. Der er fine billeder på væggene, og motiverne kunne være toskanske. Der er også en gammel dampradio, en skrivemaskine og en symaskine fra oldemors tid. Kaffen er rigtig god, og pigerne der serverer er smilende og effektive. Et rart sted.

Duer i en vandpyt

Efter dette hvil fortsætter vi byvandringen, til vi finder en bænk i den grønne parkstrimmel, som omkranser den gamle bydel, hvor bymuren stod i sin tid. Her kan man sidde og betragte amourøse duer.

Da jeg var her for to år siden, fandt jeg en udmærket smykkeforretning lidt uden for centrum med masser af rav og venlig betjening. Vi bliver enige om at prøve at finde butikken.

Vi går længe og runder bl.a. højen med kongeslottet Wawel, men butikken finder vi ikke. Tilbage på Rynek Glowny får vi en kedelig toast som frokost og går så hjem til siesta.

Efter en tiltrængt blund går vi ud igen. Med bykort og udelukkelsesmetode mener jeg nu at have lokaliseret gaden med ravbutikken, og ganske rigtigt - vi er der efter små 15 minutter. Helle vælger og vrager og vælger så et halssmykke i sølvindfattet rav.

På Rynek Glowny er der nu mange mennesker. Solen titter frem, forstærker farverne og får kirketårnenes guld til at gløde. Hestevogne kører med turister, og duer tripper rundt i elskovsrus uden at ænse hverken turistfødder eller hestehove. Underligt nok har vi ikke set en eneste kat i denne by.

Mariakirken på Rynek Glowny Smukt vindue Rådhustårnet i Krakow

Café på markedspladsen Markedshallen i baggrunden Hestevogne kører med turister
Klik for større billede

På vores vej finder vi arkæologisk museum, og på et turistbureau forhører vi os om ture til Wieliczka saltminen. Den korsikanske restaurant 'Paese' ligger lige rundt om hjørnet ved hotellet, og spisekortet ser spændende ud. Det er tid til dagens anden siesta.

Gademusikant
Denne pige sad på ul. Grodzka og sang som en engel.

De fleste gademusikanter i Krakow er fantastisk dygtige og overgår langt, hvad jeg har hørt andre steder. Jeg tror, flere af dem er elever på byens musikkonservatorium, og så er det svært for jævne spillemænd at få et ben til jorden.

Hotellet samarbejder med et turselskab, og i receptionen kan man bestille guidede ture til f.eks. saltminen og Auschwitz/Birkenau. Priserne er de samme som på turistbureauet, men så bliver man afhentet på hotellet. En tur til Auschwitz tager hele seks timer, og det synes jeg er i overkanten.

På vej ud spørger vi i receptionen, om der er ture til saltminen søndag. Portieren siger, at der normalt er en kl. 16, men det skal hun lige have bekræftet.

Aftensmad på Aqua e vino

Vi spadserer hen til Aqua e vino, hvor vi bestilte bord i går. Til i aften havde det nu ikke været nødvendigt med bordbestilling, for der er kun en lille håndfuld gæster, og i rygeafdelingen kan vi vælge bord efter behag.

Der er mange restauranter i Krakow, og når vi har udset os denne, skyldes det de helt overstrømmende anmeldelser, jeg har læst på nettet. Jeg har især noteret mig, at de også kommer fra italienere, som ellers er meget kritiske. Én italiener skrev som sin foretrukne ret: "Tutti !" (alle).

Jeg bestiller straks to prosecco, som vi kan nippe til, mens menukortet studeres. Før studierne fortæller pigen os, hvad de har i dag, som ikke står på menukortet. Det er bl.a. carpaccio af blæksprutte, spaghetti med venusmuslinger og parpadelle med…og så går hun i stå og siger, at hun ikke ved, hvad det hedder på engelsk, men det er ligesom en gris der lever i skoven. Det må være vildsvin, og jeg foreslår "wild boar".

Vi beslutter os begge for en oksefilet gratineret med parmesan som hovedret. Vi kan ikke klare pasta først. Som forret bestiller Helle røget scamorza-ost med skinke, og jeg lader mig friste af blæksprutte carppacio.

Det smager forrygende godt, og den røde cabernet fra Veneto er lækker. Den marinerede blæksprutte smager næsten som tunge. Bøfferne er smørmøre og saftige. Vi blev ikke spurgt om, hvordan vi ville have dem stegt - der er kun én måde: den perfekte. Der er nogle buketter blomkål og broccoli som tilbehør, samt nogle ovnbagte kartofler der har soppet i en bouillon, så de faktisk er saftige.

Betjeningen er venlig og opmærksom, og indehaverne, Roberto og Francesco, sludrer på italiensk med en enlig herre, som tydeligvis er stamgæst. Senere kommer et italiensk selskab på fire, som også virker stedkendte.

Vi får dessert. Chokolade mousse med mandler til Helle og mousse af skovbær til mig. Meget lækkert og kunstnerisk anrettet. Vi har det så godt, at vi slutter af med espresso + en amaretto til Helle og grappa til mig. Regningen for al denne herlighed lyder på 299 PLN. Fantastisk billigt - et måltid af denne kaliber og kvalitet ville mindst koste det dobbelte i Danmark.

Carpaccio af blæksprutte Skovbærmousse

4½ glas af 5 mulige 4½ glas af 5 mulige 4½ glas af 5 mulige 4½ glas af 5 mulige 4½ glas af 5 mulige
Aqua e vino

ul. Wislna 5/10, Krakow
Tlf. +48 12 421 25 67
www.aquaevino.pl

Italiensk ristorante. Roberto og Francesco har skabt denne italienske perle i hjertet af Krakow. Her får man fremragende mad, gode vine og glimrende omsorgsfuld betjening i en afslappet atmosfære. Kun en lille kommunikationsbrist under vores andet besøg (se senere) forhindrer mig i at give 5 glas.

Prisleje: halvdyr efter polske forhold, men kvaliteten taget i betragtning er der fuld valuta for pengene - og sammenlignet med danske priser er det rørende billigt.

Den irske pub

Døren til den irske pub

Forunderligt hvad et godt måltid kan gøre for humøret, og vi falder ind på den irske pub, 'Irish Arms', som ligger små 50 meter fra hotellet. Imellem hotellet og pubben ligger også et kebab-sted, og på pubbens dør er der et skilt: "No Kebabs Allowed. Thank You".

Her er stuvende fyldt, men vi får en ståplads ved en lille hylde. Der er fodbold på en storskærm. Nogle mænd begynder at spille skak, og da der bliver et par ledige pladser ved siden af, drages jeg som myggen mod nøgen hud.

De spiller som gode klubspillere. På et tidspunkt flytter sort dog en bonde, så hans konge står i skak af den hvide løber, der gemmer sig nede på A2. Ingen af spillerne bemærker, at trækket er ulovligt, så jeg kan ikke nære mig for at række ind over brættet og lade en finger følge den formastelige diagonal.

Hvids anden sidemand griner til mig og driller spillerne på polsk. Sort må finde på et andet træk og taber. Efter partiet spørger den hvide mand, om jeg vil spille. Ret hurtigt laver han en kendt åbningsfejl, og jeg vinder en bonde og senere partiet. Han spiller udmærket, men er ikke stiv i åbningsspillet.

(1. d4 Sf6 2. Sf3 d5 3. c4 c6 4. Sc3 Lf5? 5. cxd5 cxd5? 6. Db3 e6 7. Dxb7 Sbd7 8. Lf4 Le7 9. Lc7 Dc8 10. Dxc8 Txc8 11. Lf4 Lb4 12. Ld2 og jeg hyggede mig med merbonden.)

Vi overlader brættet til to af kammeraterne, og senere tager vi endnu et parti, hvor jeg med sort hurtigt får stor fordel, fordi min modstander spiller åbningen skidt. Det er nogle hyggelige fyre, og vi har det sjovt.

Da vi kommer hjem, fortæller receptionisten, at det er i orden med turen til saltminen søndag.