Heldagsregn i Krakow

Helle er upasselig og har sovet skidt. Mod sædvane nipper hun kun til morgenmaden, som i dag nedjusteres til yoghurt naturel og en halv banan.

Vi går ud kl. 9:30 for at få lidt luft og for at give personalet tid til at fikse værelset, så Helle kan flade ud uforstyrret. Det finregner. Vi har ikke just været heldige med vejret, men det må man jo tage, som det kommer, og på denne årstid er det ikke så forudsigeligt. I det mindste er der mildt.

I den store boghandel på Rynek Glowny finder jeg en bog på engelsk. Jeg er også blevet færdig med Peter Fogtdals "Lystrejsen". Sideforbruget er større, når det regner, og i morgen får vi en del ventetid i lufthavnene.

Smykkesalg i markedshallen
Smykker og rav i markedshallen

Boderne i markedshallen er ved at åbne, og man skal ikke sno sig for at komme frem. Vi overvejer at besøge ravmuseet i ul. Florianska, men regnen har taget magten, og Helles energi er på nulpunktet.

Vi går derfor på café Zakatek for en forfriskning, før vi finder hjem. Dette vejr inspirerer ikke til den store udendørsaktivitet.

Kvart i et går jeg og paraplyen en tur. Helle trænger hverken til frokost eller motion. Det regner fint, men konstant og paraplyerne danser deres indviklede dans i tre dimensioner for at undgå kontakt.

Foran bankomaterne på markedspladsen står folk i kø og skutter sig, men ved den indendørs under skiltet med den blå tyr kan jeg hæve i tørvejr uden at vente. Jeg snupper sedlerne, straks de kommer frem - automaten truer med at spise dem efter 30 sekunder.

Efter en let frokost på Zakatek slår jeg igen paraplyen op. Dette ligner heldagsregn; ikke hård men stædig og vedholdende fra en ensfarvet grå himmel. På de ujævne fortove er der mange vandpytter, og man skal se sig for.

Kringlesælger i ul. Grodzka   

Jeg finder frem til kunstmuseet. Det er rigtigt museumsvejr, men kunstmuseet har lukket mandage. Så fik jeg heller ingen kulturel vitaminpille i dag. Jeg kunne ellers nok trænge.

Nu har jeg egentlig mest lyst til at finde ly for den silende regn på et værtshus og lukke solen ind på anden vis, men det er vel tidligt, og Helle trænger sikkert mere til lidt frugt og omsorg end jeg til øl. Så jeg besøger det lille supermarked i nærheden af hotellet.

Frugt og grønt har man i et lille bur, og man afgiver bestilling til en af de to damer, som er buret inde. Hun vejer af, putter i pose og sætter prismærke på. Afdelingen med slik er nabo til frugt og grønt - bemærkelsesværdigt langt fra kassen og opløbsstrækningen for impulskøb. To stykker Bounty og en pose polske vingummilarver supplerer bananerne og æblet som sygekost.

Da jeg igen slår paraplyen op knækker der en plasticdims af spidsen. Det er første gang, denne paraply er i brug, og den burde være solgt som engangs. Jeg kunne selvfølgelig bare købe noget ordentligt i stedet for det billige skrammel, men jeg ved, at jeg så vil ærgre mig, når jeg glemmer den et eller andet sted. Hjemme på værelset stilles paraplyen i brusekabinens skammekrog.

Ved halvfiretiden er jeg rastløs igen og erklærer, at jeg vil aflægge pubben visit. Jeg stopper op i receptionen for at betale hotelregningen, så vi ikke skal bruge tid på det i morgen. Mens pigen ordner papirerne, begynder telefonerne at ringe.

Hun ignorerer fuldstændig deres kimen og koncentrerer sig om at betjene mig, der jo kom først. Det oplever man sjældent. Først da vores transaktion er gennemført, spørger hun høfligt, om hun kan svare telefonen nu? Prisværdigt!

Fra cafeen

Den irske pub er lukket, så jeg går videre til markedspladsen - der er jo cafeen med stoftapetet og de hvide ørne. Jeg sætter mig ved et lille bord i vinduesnichen, hvor der er et trin op.

De to piger ved det nærmeste bord dæmper stemmerne. Det havde de nu ikke behøvet, for jeg forstår ikke et kvæk af deres polske. Ved det næste bord sidder en herre på min egen alder og læser i en bog.

Pigerne går og afløses af en flok amerikanske jøder. De smider overtøj og tasker på gulvet, hvor jeg skal træde, når jeg på et tidspunkt skal væk. Jeg ligner sikkert et stykke fast inventar. Amerikanerne er nok på pilgrimsfærd, for de snakker om folkemord og udryddelse. Jeg forcerer deres garderobe med besvær og går hjem.

Pizza

Senere har Helle det bedre, og vi skrår over gaden mod et pizzeria. En dyngvåd mand i regnslag tigger indtrængende på gaden og siger kryptisk, at han ikke har råd til at spise i dette kvarter. Han måtte nu gerne have fået min pizza, for den 'krydrede' pølse er så chili-hot, at munden er følelsesløs efter få bidder.

Jeg afværger dette overfald på smagsløgene ved at skrabe pølsen af. Men nu truer det også fra en anden front: en ca. femårig knægt terroriserer restauranten med skrål, flyvende legesager og væltet sodavand.

Faderen yder barnet krisehjælp, så frustrationen kan omsættes i decibel i stedet for traumer. Heldigvis går familien, da vi er ca. halvvejs gennem pizzaen, og restauranten drager kollektivt et lettelsens suk.

Det bliver til en nightcap på pubben, og så er det hjem i seng.

Hjemrejse

Tirsdag den 20. marts 2007.

Vi har bestilt en taxi til 9:45. Flyet letter først kl. 13, men vi skal alligevel checke ud kl. 10, og da jeg var her for to år siden, var der total kaos i lufthavnen, og det varede en evighed blot at komme frem til check in skrankerne.

Taxichaufføren venter i receptionen, da vi kommer ned i god tid. Denne chauffør slår taxameteret til. Jeg undrer mig noget, da han kører over floden i sydlig retning, og spørger, om dette er vejen til lufthavnen. Det svarer han selvfølgelig ja til, og ikke længe efter drejer vi til højre og kører over floden igen. Det var nok bare en smutvej uden om byens tætte trafik. Efter 20 minutter er vi fremme, og taxameteret står på 64 penge. Billigt for ca. 15 kilometer.

Lufthavnen er bygget om, siden jeg var her for to år siden, og check in går væsentligt mere gelinde. Skrankerne med de nederste numre (vistnok 1-9) bruges af det polske LOT, og de internationale selskaber deles om 10-19. Klokken 11 kan vi komme til check in, og vi slipper rimelig hurtigt gennem sikkerhedskontrollen, hvilket ellers (ifølge lufthavnens egne oplysninger) kan tage op til 45 minutter, når der er travlt. Sikkerhedskontrollen foretages af soldater, og de er grundige og myndige.

Flyets afgang er 30 minutter forsinket. Kvinden på den anden side af midtergangen sidder uroligt, mens flyet stiger. Hun bevæger læberne i tavshed og lader en rosenkrans løbe gennem fingrene. Forvisset om at hun har gode forbindelser, lukker jeg trygt øjnene.