Fra Leros til Telendos

Færgen til Kalymnos afgår fra Xerokampos på Leros' sydspids kl. 8, og taxien er bestilt til 7:15. Det er tidligt, for køreturen tager kun et kvarter, men hvor præcise er de? Og hvad med vildfarne fåreflokke på vejen?

Hun er præcis, og på bagsædet sidder en dreng på 4-5 år. Det er sikkert sin sag med pasning, når man får en tidlig tur. Knægten er enten velopdragen eller frygtsom, for han siger ikke en lyd under turen.

Solen er lige sluppet fri af havets greb, og den varmer forsigtigt op med gylden pensel og lange skygger. Vi møder ingen fåreflokke og er i Xerokampos i god tid.

Xerokampos' havn er en naturlig indskæring med stejle skråninger, og på bakken lige bag os går der geder og høns. Gederne har bjælder om halsen, og hanerne gør deres pligt.

På slaget 8 lægger færgen til. Jeg havde forventet den ombyggede fiskekutter, Katerina, men i stedet er det Blazing Saddles. Ja, det kalder vi Yannis og hans kraftige motorbåd, Telendos Star.

Galionsfigur, Telendos Star

For et par år siden blev træskonnerten Regina skiftet ud med motorbåden, men galionsfiguren kom med og er fastsurret på taget.

Med kun tre passagerer stævner Yannis ud. Båden får power fra start, så forstavnen letter. Brændstoføkonomi er ikke Yannis' førsteprioritet, og småbådene får en gyngetur i vores kraftige kølvand.

På de korte overfarter mellem Telendos og Kalymnos spiller Yannis ofte høj musik. Det kan være klassisk, Sinatra, Presley eller Dylan, og om aftenen kan det være ramasjang, så der danses på dækket.

Yannis har en god musiksmag, faktisk ligner den vores, men denne morgen spiller han ikke. Turen er helliget farten, og de kraftige motorers dybe vrooom er sikkert også en slags musik for ham.

Vi sidder øverst. Havet (foran) er blankt, der er næsten ingen vind, men farten rusker i håret. Herligt!

Vi bliver sat af på Telendos. 10 € pr. næse koster turen.

Lejligheden i Pandelis Apartments

Lejligheden skal lige gøres i stand, og vi fordriver ventetiden på Ritas, hvor indtil flere katte byder os velkommen til Telendos.

Lejligheden er lille, men god. Der mangler vist ikke noget, og der er stil. Teaktræsbejset træværk, kakler i brune nuancer og lyserødt toiletpapir i svær kvalitet. Håndværksmæssigt er den også over middel, og kun en dør og et par skodder binder en smule.

Der er 4 lejligheder i alt, og værtinden bor selv i en af dem. Hun er en sød ældre dame af typen, der undskylder alt muligt, som ikke kræver undskyldning. Fx havde vi da ikke drømt om, at vi kunne flytte ind 8:45 - vi ville bare gerne "parkere" kufferterne.

Aftensmad i stearinlysenes skær

Redningskrans

Der er adskillige, som hilser og giver hånd, da vi går aftentur på promenaden. Det er rart at blive genkendt, man føler sig hjemme.

En ouzo glider ned synkront med solen, og vi går hen på Zorbas. Mikes har dækket op ude ved vandet, hvor der ikke er overdækket, og det var ikke så smart. De få graders temperaturfald har udløst massivt fald af dug, og alt er pladdervådt.

Mikes skifter alt undtaget bord og stole, vi bestiller kødboller, og kort efter går lyset ud.

Der er meget, meget mørkt på en græsk ø, når strømmen smutter om aftenen, og der kun er en enlig halvmåne til at løfte opgaven.

Straks efter kommer Mikes med vores portionsanrettede kødboller og et fyrfadslys i stormlygte. Med fyrfadslyset kan vi lige ane tallerkenens kontur, og med besvær får jeg taget et blitzbillede, så vi kan se, hvad vi spiser.

Kødbollerne med salat og frites glider fint ned. Det må virkelig være surt med et synshandicap, men det med at spise er sådan set nemt nok, bare man får maden serveret.

Strømmen kommer tilbage, og vi kan se, at vi næsten har spist op. Vi bestiller græsk kaffe, og med Metaxa i glasset kommer stjernerne også frem.