Fra Telendos til Kos

Fra havnen i Pothia
Fra havnen i Pothia, Kalymnos

Fredag formiddag tager vi en af de små færger fra Telendos til Kalymnos. Vi skal til Kos, hvorfra flyveren letter tidligt lørdag morgen.

Strædet er stille, båden sejler langsomt, og vi sidder i forstavnen med frit udsyn til skønheden. Der er ingen taxi på det lille torv i Myrties, men netop som jeg skal til at ringe, kommer der en.

Han er fri, siger han, og vi hopper ind. Han er vel sidst i halvtredserne, en statelig mand med hvidgult skæg. Ikke langt fra Myrties står en kvinde i vejkanten. Chaufføren holder ind, stiller hende et spørgsmål og kører så videre.

Han kører stærkt og snakker i mobiltelefon. Efter nogle minutter står en kvinde og en lille dreng i vejkanten. Chaufføren holder ind igen, og de kravler ind på bagsædet til Helle.

"Sorry" siger chaufføren og tilføjer: "Small baby". Det er helt i orden, der er jo plads nok.

Et stykke inde i Pothia siger kvinden noget og stikker chaufføren en femmer. Han svarer vrissent, men tager så imod pengene, og de stiger ud. Han mente jo nok, at de rige turister skulle betale alligevel, og det kan jeg kun give ham ret i.

Vi bliver sat af på havnen og slipper med en tier. Det er sjovt nok også det, der står på taxameteret, men kvindens femmer har sikkert sparet os ekstra for kufferter, dyrtidstillæg og hvad ved jeg.

Overfart til Mastichari på Kos

Billetter til Mastichari-færgen skal købes i en lille kiosk, og den åbner først 20 minutter før afgang. To enkeltbilletter løber op i 12 euro.

Solen stikker her i middagsstunden, men vi sætter os trodsigt på øverste dæk. Da vi kommer ud på åbent vand, suser det godt, og vi bliver blæst igennem. Herligt!

Overfarten tager en halv time, og det tager små 10 minutter at gå op til Andreas Apartments. Hun byder velkommen med en forfriskning, og vi sludrer lidt.

Vi indlogeres

Igen har hun arrangeret, at vi skal bo lige overfor på Irenes Studios. Jeg betaler hende 45 euro for overnatningen, og hun lover, at sønnen vil være her med taxien i morgen tidlig kl. 5.

Værelset (jeg vil ikke kalde det en lejlighed) er lille og slidt. En glasdør vender ud mod havet, så eftermiddagssolen kan varme rummet op. Der er ingen aircondition, men en vifte i loftet. Den kan køre.

Der er en gammel kogeplade og næsten intet køkkenudstyr eller bestik. Her ville jeg ikke bo i længere tid - det er simpelthen for ringe. Næste gang finder jeg et andet sted - jeg er træt af Andreas flytten rundt med os.

Minsandten om ikke det store supermarked lige om hjørnet har Metaxa til noget lavere pris end i lufthavnen. Hjemme pakkes flaskerne grundigt ind, så de forhåbentlig kan modstå lufthavnenes bagagemishandling.

Den varme overfart har givet en ustyrlig Mythos-tørst, som slukkes på café Chillout nær havnen. Her er skygge, en herlig brise, gratis WiFi og servitricen smiler.

The Traditional House

Ved sekstiden er vi på The Traditional House. Det er tidligt, men vi har ikke fået rigtig frokost, og da vi skal skrækkelig tidligt op, passer det meget godt.

Dagens specialmenu er klar 10 minutter efter, og vi vælger "spiced pork" med spinat-pie til forret. Man spiser fantastisk godt på The Traditional House - det er suverænt det bedste græske landkøkken, vi har prøvet, og kvaliteten er i top hver gang.

Alle råvarer er fra familiens gård, og selv rødvinen er hjemmelavet. Den er solmoden, krydret og afkølet. Kokkene på det femstjernede lufthavnshotel i Athen burde tage hertil på pilgrimsrejse.

Pige på gynge, Mastichari, Kos

Det med afkølet rødvin er behageligt i varmen, og den får hurtigt temperatur i glasset. Jeg læste engang, at Holger Drachmann foretrak kold bourgogne. Her summer solen ikke over engen, men lidt nede på stranden gynger en pige i modlys.

Regningen for hele herligheden lyder på 28 euro et eller andet, og det var turens bedste måltid. Aftenen rundes af med Metaxa og nostalgi-rock på Bar Number One, og så er det hjem i seng.

Telefonens alarm sættes til 3:45. Gys! Men det har været en herlig ferie, og hjemrejsen kommer man jo ikke uden om.