Leros rundt

Borgen på Leros, "Kastro"

Panteli og Johanitterborgen
Klik for større foto

Klokken 9 starter turen Leros rundt, og første mål er den gamle Johanitterborg, som knejser højt over de tre sammenvoksede byer, Agia Marina, Platanos og Panteli.

Nogen siger, det er pragtfuldt at spadsere op til borgen. Selv er jeg mere økonomisk med anstrengelser og værdsætter en bus, når der er så varmt.

Brystværn og klokker på borgen

Der er ikke en sky på himlen, og udsigten fra borgen er helt fantastisk. Man kan se det meste af øen bredt ud som et landkort.

Der er selvfølgelig også en kirke heroppe, og knap er vi kommet op til den mageløse udsigt, før hele selskabet ledes ind i den dunkle kirke. Den lugter jordslået og ligner tusindvis af andre kirker med ikonostaser og vokslys.

Helle og jeg myldrer hurtigt ud, nyder udsigten og går på opdagelse i den velbevarede borg.

Borgen var oprindelig byzantinsk og blev siden udbygget af de driftige riddere fra Johanitterordenen. Hårnålesvingene og udsigten til afgrunden giver pikant mavesus under nedkørslen.

Krabbekirken

Skilt ved krabbekirken

Næste stop er krabbekirken på øens sydspids. Den er speciel, fordi den er så lille bitte. Et skilt ved vejen beder besøgende om at holde lågen lukket, så fårene ikke gnaver af træerne.

Lone demonstrerer olielamper og røgelse og fortæller, at sådanne remedier findes på "religionshylden" i ethvert velassorteret supermarked.

Lakki

Der er kaffe- og tissepause i Lakki. Lakki blev anlagt af italienerne, som regerede på øen 1912 - 1943. For italienerne var den store naturhavn af militær og strategisk betydning. Gaderne er lige og brede, og husene er i en helt anden byggestil end ellers på de græske øer.

Krigsmuseet og Slaget om Leros

Ved Lakki og havnen byggede italiensk militær et netværk af tunneller. Nogle af dem rummer i dag et krigsmuseum med effekter og våben fra den italienske besættelse og Slaget om Leros i november 1943.

Churchill blandede sig meget i militære beslutninger under 2. Verdenskrig og havde mange fikse ideer. En af de mere ulyksalige var at indtage Leros, som siden 1912 havde været besat af italienske tropper. Amerikanerne syntes med rette, at planen var tåbelig, og støttede den ikke.

Problemet var især, at de engelske styrker (og de italienske med for den sags skyld) ikke havde så meget som en måge i luftstøtte. Så da tyskerne med 100 % kontrol over luftrummet ikke ville finde sig i den engelske besættelse, blev øen sønderbombet, og englænderne fik læsterlige klø, selvom de forsvarede sig tappert mod den knusende overmagt. 184 engelske soldater mistede livet, og en bunke blev taget til fange.

De fleste af de faldne engelske soldater ligger begravet på en særlig kirkegård nær Alinda. De faldne tyske soldater blev overført til Athen, og de italienske er vist bragt hjem til Italien.

På krigsmuseet er der mange effekter og fotos fra den tid, og der vises også en kort film om slaget i november 1943.

Helle kan det der med græske bogstaver og bemærker, at krig hedder "polemiko" på græsk. Betydningen af samme ord, polemik, er unægtelig blevet udvandet noget på dansk.

Gourna bugten og endnu en kirke

Agios Georgios

Turen går videre langs vestkysten til bugten ved Gourna og den lille Skt. Jørgens kirke (Agios Georgios). Man skulle tro, vi var pilgrimme.

Denne kirke er også ganske lille - befolkningen var fattig, da den blev bygget.

Gourna bugten har i øvrigt en af øens bedste badestrande. Der er sandstrand, og man skal langt ud, før det bliver dybt.

Frokost i Alinda

Skilt på restaurantens toilet

Fisk spiser brød

Der er 2½ times frokost i Alinda inklusive badning, hvis man vil det. Vi sidder dejligt i skygge i strandkanten, men skulle have bestilt græsk salat i stedet for at eksperimentere.

Rognsalaten, taramosalata, er okay, men Helles friterede blæksprutteringe er som elastikker, og mine to grillede blækspruttearme med sugekopper er seje og hvinende salte.

Nogle kaster brød i vandet, og det tiltrækker straks stimer af småfisk, som næsten strander i kampen for en bid. De små katte, som Vinnie og Helle håndfodrede med blæksprutte-gummi, har lagt sig hen for at dø af forstoppelse.

Tjeneren gentager ordren, da jeg bestiller kaffe, men han glemmer den, og jeg må rykke et par gange. Ikke noget super sted hvad mad angår, men placeringen i strandkanten er femstjernet.

Agios Isodoros

Agios Isodoros

Klokken halv fem kører vi over til vestkysten, til kirken Agios Isodoros. Den er lidt større end et Grand Danois hundehus og ligger på et klippeskær. En smal betonbro fører derud.

Det ser meget romantisk ud, og kirken er også vældig populær til bryllupper. De fleste bryllupsgæster må stå udenfor eller inde på fastlandet, men det gør ikke så meget.

Det største problem er vist, at bølgerne kan slå ind over gangbroen og give vand i brudeskoene. Bølgerne er små, mens vi er der, men alligevel er der vådt, slimet og glat et par steder.

Der er varmt, men det lufter herligt herude, og på stenene neden for kirken ligger der naturligt havsalt i flager. Det smager pragtfuldt.

En kirke mere!

Det næste stop er minsandten en kirke. Denne gang på øens nordspids. Jeg føler mig stopfodret med kirker, og der er overhængende risiko for allergi.

Det specielle ved denne kirke skulle være, at den er dekoreret af politiske fanger under juntastyret.

Jeg kan ikke med min bedste vilje se noget særligt ved malerierne, som skulle adskille dem fra millioner af andre religiøse malerier. Der er ikke gnist af politisk budskab i halvmørket.

En antik helligdom

Ikke langt derfra, på den anden side af den lille lufthavn, er der rester af en antik helligdom viet til Diana. På en lille bakketop er der nogle lave murrester og nogle stenbrokker. Der er ikke meget at se udover vild timian, rosmarin og salvie.

Det kunne for den sags skyld være en bombet gedestald, men i så fald havde det nok været en større attraktion, for grækerne har masser af antikke ruiner.

Stedet har aldrig været udgravet, og sådan er det mange steder i Grækenland, hvor man dårligt kan stikke en spade i jorden uden at ramme den antikke fortid.

Den engelske kirkegård

Sidste stop før hjemmet er den engelske kirkegård, hvor soldaterne, som faldt under Slaget om Leros, ligger begravet.

Fra bussen kan vi se snorlige rækker af identiske gravsten; tragiske datoer i geled. Der er ingen skygge for den bagende sol, så vi vælger at blive siddende i bussen.

Selvom turen Leros rundt har været lige vel kirkefikseret for min smag, har den været ganske interessant. Man ser også ganske meget fra bussen, og guiden, Lone, har fortalt levende og humoristisk om livet på øen før og nu.

Frem for alt har tempoet været fint - intet hastværk. Men det har også været varmt - pyh!

Hjemme i Panteli

Selvom kattene hjalp os med frokosten, har den krævet sin pris: Helle har kun lyst til et stykke brød. Jeg er heller ikke særlig sulten, men slentrer ned til stranden og får mig en græsk salat på Zorbas.

Salaten er god, og der er kapersblade i med mini-kapers. Husets hvide er ok, og den "lille flaske vand", jeg bad om, er på 1½ liter.

Der er gæster af mange nationaliteter, men grækerne er i overtal. Jeg har vel drukket en halv liter af vandet, og tager resten med hjem.

Sengelampen virker ikke, så jeg kan lige så godt lægge mig til at so...