Jeg bliver klippet af en salonbøsse

På Leros blev jeg klippet af en meget homoseksuel frisør - en rigtig salonbøsse. Jeg har tidligere bragt historien på min blog, men den kommer også lige her, hvor den passer ind kronologisk.


Det er vores fjerde dag på Leros, og jeg trænger til at blive klippet. Ikke fordi håret vokser specielt hurtigt her nede, men før vi rejste, besluttede jeg, at det kunne være sjovt at blive klippet i Grækenland.

Der ligger en salon 20-30 meter nede af den stejle gade fra Platanos' torv til Agia Marina. De klipper både mænd og kvinder og taler engelsk, fransk og tysk, står der i vinduet. Godt, så ender det næppe med lilla hanekam pga. sprogforbistring.

Vi er der præcis til åbningstid kl. 9, men døren er låst. Vi venter lidt og får så en cola udenfor baren ved siden af. På disse kanter har man et afslappet forhold til tid.

Frisøren på Leros

En fyr kommer hen og spørger, om vi skal klippes? "Ja" svarer jeg, "det skal jeg." Han er frisøren, men kan ikke åbne salonen, fordi nogle unger har stoppet noget i låsen. Lige nu venter han på en håndværker.

Frisøren er ikke særlig høj. Håret er kort, og han bærer en løstsiddende langærmet bluse. Han taler glimrende engelsk, men stemmen er affekteret og sådan lidt kælen. Skoene er flade, men han bevæger sig, som var de højhælede. Små kokette bevægelser, som nok en gang blev indstuderet foran spejlet, er nu blevet vane.

Der er noget filmkarikatur over ham, og han er morsom at iagttage. Bøsse med stort B. Det er der jo ikke noget odiøst i, og homoseksualitet har antikke traditioner i Grækenland.

Låsen bores ud

Håndværkeren og salonbøssen

Håndværkeren kommer og begynder at bore låsen ud. Han spør', hvor vi kommer fra. Selv er han fra Berlin. Jeg hvisker til Helle, at han nok er skibstømrer og bor på Leros, fordi der er for få skibe i Berlin. Låsesmed er han i hvert fald ikke; han borer og banker indædt, men låsen giver sig ikke.

Den lille frisør sidder mismodigt på en trappesten og venter. Efter en halv time letter vi anker med en bemærkning om, at jeg kommer tilbage senere.

Da jeg vender tilbage, er døren brudt op, men nu sidder tre damer og venter på kraftig foryngelse, så jeg går igen.

Ventetid

På døren står, at salonen åbner kl. 16:30 efter siestaen. Jeg er der præcis, men det er frisøren ikke. Knægten i baren ved siden af oplyser, at salonen åbner "five o'clock". Okay, så lad mig få en cola, mens jeg venter.

Fem minutter over five o'clock er der stadig lukket. Kl. halv fem betyder garanteret kl. halv seks, tænker jeg og går ned i supermarkedet og køber ind. Derpå tilbage til min post på trappestenen. Jeg har nu ventet så længe, at jeg må have slutningen med - stædig er man jo.

To damer dukker op og rykker i døren. De skal klippes, fortæller de på engelsk med accent. Det skal jeg også, siger jeg, og skifter stilling på trappestenen for at signalere, at jeg kom først og har ventet et stykke tid.

Frisøren ankommer et par minutter i halv seks. Han har skiftet til kropsnær hvid bomuldsbluse med lange vide ærmer og ledsages af en nougatfarvet ung mand med dådyrøjne. Dådyret bærer på en stak håndklæder.

Der låses op, og kunderne bænkes, mens frisøren vimser rundt. Musikanlægget skal startes, og de rette lamper tændes. Damerne fra Schweiz konverseres på flydende fransk, og dådyret, som vist er fra Brasilien, får indtrængende besked om ikke at gå.

Hvad der pludselig får dådyret til at komme over og hilse, ved jeg ikke. Han stikker en hånd frem og siger blødt:

"I am Nelson. He cuts my hair."

Ja, det gør han sikkert. Jeg trykker hånden hårdere, end jeg ellers gør. Den er slatten som skumgummi, og jeg skal ligesom mærke efter, om den kan klemmes helt sammen.

Endelig bliver jeg klippet

Langt om længe får jeg plads i stolen. Jeg iføres et lagen med ærmer. Det er som en spændetrøje uden spænder. Jeg bestiller 45 dages foryngelse og bliver endelig klippet.

Saksen klipper rasende hurtigt uden kokette og overflødige bevægelser. Det hele er overstået på små 15 minutter, og jeg slipper 13 euro. For damer koster det fra 18 euro og op, men de kræver jo som regel også mere end 45 dage.

Jeg er tilfreds med foryngelsen og tager afsked med salonbøssen, dådyret og damerne. Men kommer du til Leros og vil klippes, så vær forberedt på at det kan tage tid.

Aften i Panteli

Hjemme sidder Helle og har det bedre. Hun har lidt voldsomt under de myggestik, hun pådrog sig i forgårs - de fremkalder ikke bare kløe, men også en allergisk reaktion af utilpashed.

Kl. 19:40 slentrer vi ned til bugten for at spise. Da vi studerer menuen ved Drosia, siger indehaveren (eller tjeneren), at de i dag har traditionel lam lavet på en eller anden måde, som jeg nu har glemt. Det lyder godt, så vi sætter os.

Da tjeneren kommer for at tage imod bestilling, er det traditionelle lam pludselig udsolgt. Det var selvfølgelig bare et fupnummer for at kapre gæster. Vi er så tidligt på den, at de umuligt kan have udsolgt noget som helst.

Taramosalata - rognsalat

Nå, men nu vi er blevet narret, må vi se, hvad huset formår. Vi bestiller begge taramosalata til forret og ovnstegt lam til hovedret.

Lammet er glimrende og serveres i en tomatsauce med et svagt pift af kanel. Tilbehøret er slatne frites, som dog ikke er helt så oliedrukne, som vi før har oplevet. Alt i alt er det rigtig godt, og selvom vi blev narret, er vi ikke blevet snydt.

Helle deler som altid gavmildt brusk og fedt med de små fine katte. Der er også en lille hund, som leger med den ene af kattene, da de er blevet fulde af krudt med Helles kosttilskud.

Vi slutter af med kaffe og to Metaxa. De to Metaxa koster 6 euro, og for det hele lyder regningen på 33,90. Billigt.