Restauranter i Panteli på Leros, Grækenland

Bortset fra en enkelt frokost i Alinda, hvor jeg ikke opdagede navnet på tavernen, spiste vi kun ude i Panteli, det lille fiskerleje nær hovedbyen Platanos. Der kommer også mange lokale på disse taverner, og det borger normalt for kvaliteten.

Restauranterne ligger nede i bugten, helt nede ved vandet. Man har mulighed for at spise ved borde helt nede ved vandkanten, og det er meget romantisk at sidde her med havets brusen og lysene, der spejler sig i bugtens aftenmørke vand.

Ved bugten i Panteli Borde på stranden i Panteli

Panteli er et fiskerleje, så ikke overraskende har fisk en fremtrædende plads på de daglige menuer. Vi er dog ikke imponerede af deres fisk. De smager da udmærket, men er generelt noget småskravl med mange tynde ben i forhold til kødfylden.

Fælles for de restauranter, vi prøvede, var, at de til næsten alt serverede slatne og kedelige pommes frites. Måske tror de, at turister ikke kan spise "rigtige" kartofler? Men ellers var det glimrende græsk mad.

For flere detaljer om de enkelte steder kan du læse min rejsebeskrivelse - formålet med denne side er at give et hurtigt overblik.

Psaropoulos

Det eneste sted hvor vi spiste flere gange. Terrassen er oplyst af elsparepærer, og deres hårde lys er ikke just hyggeligt, men maden og serveringen er god.

Deres langtidsstegte kødretter kan anbefales. Vi smagte langtidsstegt ged og kalv i forskellige varianter, og det var alt sammen super mørt og lækkert. I nogle af retterne (bl.a. ged) har tomatsaucen et raffineret pift af kanel.

Som forret nød vi bl.a. deres meget lækre filodejpakker med fyld af spinat og feta eller bacon og feta.

Eneste skuffelse var da jeg fik souvlaki (svinekød på spid), som var tørt og skamstegt - sikkert fordi timingen kiksede med Helles langtidsstegte ged.

Restaurantens hjemmeside

Zorbas

Zorbas er også velbesøgt af såvel lokale som turister. Jeg spiste der kun en enkelt gang, hvor jeg fik en græsk salat. Salaten var glimrende.

Restaurant Zorbas Stole ved restaurant Zorbas

Restaurantens hjemmeside

Drosia

Taramosalata

Udmærket taramosalata (rognsalat) og glimrende langtidsstegt lam. Vi blev meget sympatisk spurgt, om vi ønskede husets røde afkølet eller ej.

Knap så sympatisk var det, at vi blev lokket under falske forudsætninger. Da vi stod og studerede "menu-tavlen", kom indehaveren/tjeneren hen og sagde, at de i dag havde en traditionel et-eller-andet specialitet.

Det lød lækkert, men da vi var blevet bænket, var specialiteten pludselig udsolgt. Det var tidligt på aftenen, så det troede vi ikke et øjeblik på. Men lammet, vi valgte i stedet, var som sagt glimrende.

Patimenos

Her spiste vi den første aften. Lækker og stor portion græsk salat. Helles lokale specialitet var gris og grøntsager i en "pølse" af bagepapir. Det var godt, men hun måtte have hjælp af kattene for at spise op. Min langtidsstegte gris var skuffende - mest brusk, fedt og ben.

Castelo

Mere en café end et spisested. Gode borde med magelige stole og en dejlig udsigt over bugten.

Den lokale beverding

Udsigt fra den lokale beverding i Panteli

Jeg ved ikke, hvad stedet hedder, og om det overhovedet har et navn. Terrassen er overdækket med tørre palmeblade, og det er her de lokale mænd sidder og hænger, når de ikke er aktive og spiller backgammon.

Her nød vi flere gange en ouzo som aperitif, mens vi nød den blå time efter solnedgangen. 2 euro for 2 velvoksne ouzo er humant, og vores budget væltede ikke, da der en aften var en anden tjener, som krævede to gange 1½ euro.

Man kan også spise der, men vi prøvede ikke. Der var ingen menu, men man snakkede lidt med tjeneren, og så gik en anden mand i gang med at grille fisk lige om hjørnet, så det føg med gnister. Gud må have holdt hånden over det tørre palmebladstag.