Byerne på Leros

Gelænder i Platanos
Klik for større foto.

Leros er en lille ø, og afstandene er små. Her lidt om øens hovedbyer.

Platanos

Platanos er vel at betragte som hovedstaden, selvom det er en ret lille by. Den ligger for foden af klippen med den gamle Johanitterborg med fald til begge sider ned mod Pandeli og Agia Marina.

I dag er de 3 småbyer nærmest vokset sammen. Platanos har krogede smalle gader i mange niveauer, og der er gamle kubeformede huse i traditionel græsk stil. Flertallet af husene er malet i hvidt og blåt, som står smukt til bougainvilleaernes blodrøde kaskader.

Det lille torv i Platanos er byens hjerte. Her ligger rådhuset, caféer og forretninger. Her mødes man og snakker, og fra tidlig morgen sidder der mænd på caféerne.

I dagtimerne er der flest af den ældre generation, men mange er i det, vi kalder den arbejdsduelige alder. Pensionsalderen synes at være lidt flydende, og det er vist omkring halvdelen af de græske mænd, som trækker sig tilbage i alderen 55 - 64.

Der er vist ingen deciderede restauranter i Platanos. Der er caféerne, og så er der en "grillbar", hvor man f.eks. kan købe souvlaki og spise den stående.

Går man lidt bag om torvet, fører en trappe op til Johanitterborgen på klippetoppen. Herfra er der flot udsigt over næsten hele øen.

Pandeli

Pandeli ligger neden for Platanos, og der er ikke langt at gå. Pandeli kaldes et fiskerleje, og det er da også sandt i den forstand, at der landes fisk, og at en del små fiskerfartøjer hører hjemme her.

Ordet "fiskerleje" har imidlertid en ydmyg klang, som ikke stemmer overens med de nærmest mondæne huse, som næsten alle er meget velholdte.

For foden af skråningerne ligger bugten og havnen som et smørhul af fred og idyl. Der ligger en stribe taverner med borde på stranden, så man kan spise i vandkanten.

Det er romantisk, så det klodser, og her spiste vi hver aften undtaget den første.

Borde på stranden i Pandeli Fiskekutter i Pandeli
Klik for større foto.

Der er en lille café - eller måske snarere beverding - med en palmebladsdækket veranda. Lad os kalde den Palmebaren. Her sidder lokale solgarvede mænd og snakker eller spiller backgammon. Lige nedenfor ligger en mole, hvor fiskere lander deres fangst.

Ouzo på Palmebaren
Klik for større foto.

I vandkanten ved molen står et rødt bur med masker så fine som fluenet. Her hænger blæksprutter undertiden til solmodning, eller hvad formålet end er. Jeg er ikke utilbøjelig til at tro, at Palmebaren serverer de friskeste fisk af alle tavernerne i Pandeli, men vi spiste der nu ikke.

Vi gik gerne derhen ved syvtiden og nød en ouzo med havudsigt, mens skumringen satte ind. Fiskerbåde kommer hjem, og flotte lystyachter duver svagt for anker.

I min rejsebeskrivelse fra 2008, skrev jeg om de taverner, vi besøgte i Pandeli, og der er ikke noget særligt at tilføje.

Man kan godt bade i Pandeli, og nogle gør det, men medmindre man er hårdhudet, vil jeg nok anbefale badesko.

Agia Marina

Vindmøllen i Agia Marina
Klik for større foto.

Fra torvet i Platanos fører to stejle gader ned til Agia Marina. På vejen passerer man et par kirker, et par skoler og arkæologisk museum.

På havnen i Agia Marina er der liv, og der er bænke og caféer, hvor man kan sidde og hænge og indsuge atmosfæren. Flyvebåden lægger til nogle gange om dagen, og her ligger også udflugtsskibet Barbarossa. Der er fiskefartøjer, hvor besætningen ordner fiskenet og gør tingene klar til næste tur.

Om morgenen og formiddagen er der et lille fiskeudsalg på kajen. Foruden caféerne er der nogle få taverner og forretninger. Mindst én af caféerne ved havnen er også internetcafé, og her var vi inde et par gange.

Agia Marina har en politistation, og der er også en frisør, som jeg fortæller om andetsteds. En rar lille spadseretur er at gå langs hovedgaden mod Alinda og så dreje til højre langs vandet ud mod den lille hvide vindmølle.

Sæt dig og nyd udsigten over havet som bruser for dine fødder. Nogle af dråberne var måske vidne til Titanics forlis, og nogle rørte måske Cæsar, da han krydsede Rubicon. Vand er noget forunderligt noget.

Alinda

Alinda ligger 4-5 km syd for Platanos, og det er en dejlig spadseretur langs kysten. Alinda er nok det mest "turistede" område på Leros. Her er fin badestrand og adskillige restauranter.

Museet i Alinda

Museum i Alinda
Klik for større foto.

Der er også et museum i Alinda. Det hører hjemme i en sjov og lidt pompøs bygning, som en af øens velhavende sønner lod opføre som sommerresidens.

En billet til museet koster 3 euro, og så affyrer den lidt korpulente dame en engelsk remse om, hvad museet indeholder. Det går så stærkt, at man spekulerer på, om hun selv forstår det.

Der er et rum med gamle dragter, genstande og fotos. Det er nok det, de mener med "folklore". Der er også et rum med inventar, krukker og instrumenter fra en lægepraksis, som måske kan være interessant for vordende badskærere.

Ovenpå er der våben og effekter fra 2. Verdenskrig og Slaget om Leros. Det kan måske være interessant for nogle, men en del af de forklarende tekster er kun på græsk, og jeg synes man får et bedre indtryk af netop 2. Verdenskrig på museet uden for Lakki.

Det mest interessante for os var uden tvivl en lille kunstudstilling med billeder og sten malet af politiske fanger, som var interneret på Leros under juntastyret. Nogle af de bemalede sten udnytter suverænt stenens naturlige former til at skabe et tredimensionelt indtryk.

Da vi skal hjem, er der ved at være varmt, men heldigvis kommer en taxi forbi. Taxier er billige på Leros, og vi kommer til Platanos for 4 euro.

Vromolithos

Vromolithos
Klik for større foto.

Nord for Platanos og Pandeli ligger Vromolithos, og bugten har en strand, som hører til øens bedste.

Vi spadserede derud på en morgentur og nød skønheden. Det var nu også det eneste, vi nød, for vi var så tidligt på den, at tavernerne ikke havde åbnet.

Lakki

Vi var også en smut i Lakki. En taxi fra Platanos koster kun 4 euro, så vi syntes lige, vi ville kigge lidt på byen. Vejen fra Platanos op langs kysten er smuk med udsigt over Vromolithos-bugten.

På Leros er Lakki nærmest en storby. Gaderne er forholdsvis brede og lige, og der er en del butikker (også nyttebutikker). Hvis kreditkortet kribler efter at komme på shopping, er Lakki det bedste sted.

Havnen i Lakki
Klik for større foto.

Arkitektonisk er mange af husene atypiske for Grækenland. Lakki blev bygget af italienerne, da de regerede fra 1912. Den enestående naturhavn havde stor strategisk betydning, og i det mindste skulle de italienske officerer og højerestående embedsmænd bo standsmæssigt.

Det er også i Lakki, de store skibe lægger til. Det er smukt at gå en tur langs havnen. Da vi var der, var der også ganske varmt, så vi faldt helt naturligt ind på en café med skygge, magelige stole og udsigt.

Et fedladent ægtepar indfandt sig 10:30 og bestilte champagne. Det ønske kunne tjeneren ikke opfylde, så det blev i stedet til hvidvin og øl.

Selvom jeg satte ørerne på stilke, kunne jeg ikke afgøre deres nationalitet. Jeg vil ellers gerne hen, hvor man drikker champagne om formiddagen.