Havnerundfart i Sliema og Valletta

I dag vil vi på havnerundfart. På vejen mod The Strand ser vi forretningsfolk indtage stående morgenmad udenfor en lille købmandsforretning, og en midaldrende dame i lilla nederdel stikker kattemorgenmad og vand ind gennem tremmerne på en stor smedejernslåge. Byen er ved at vågne.

Forretningerne er knap lukket op endnu, og vi får os en espresso på en af caférne, hvor folk slapper af med kaffe, wienerbrød og avis, mens trafikken raser forbi for at nå det, den skal nå.

Fra havnen i Sliema (The Strand)

Havnerundfart

Fra Vallettas søside

Det engelske hospital i Valletta

Befæstning i Vallettas havn

Facade i Sliema

Nede på kajen spør' et par piger håbefuldt, om vi vil på havnerundfart? Nu var det jo faktisk planen, så vi siger "Ja", betaler de 9 Lm og sætter os på en bænk og venter. Lidt fra os sidder en gammel mand med en lang medestang. Af og til smider han brød i vandet som lokkemad. Hans makker står og renser en fisk i sardinstørrelse.

Skuden lægger til, men vi bliver bedt om at gå hen til søsterskibet, hvor vi går ombord og sætter os til at vente på fordækket. Foruden os er der to ældre ægtepar, hvoraf det ene er dansk. Afgangen skydes fra 10.15 til 10.40 - sikkert fordi de håber at kapre flere passagerer.

Vi sejler rundt i den imponerende naturhavn, og en båndoptagelse forklarer på engelsk, tysk og fransk, hvad vi passerer. Da vi runder Vallettas pynt i åbent hav, ruller og hugger skibet tungt i dønningerne.

Turen varer en time og fyrre minutter, og det er forfriskende at være på søen, selvom solen stikker. Det er kun den tyske oplæser, der opfordrer os til at give kaptajnen drikkepenge, så det overhører vi.

Frokost på Tony's Bar

Søluften har givet appetit, og vi får en udmærket frokost på Tony's Bar (since 1922).

Tony's Bar har en imponerende lang liste med cocktails, og jeg hæfter mig især ved én, der kaldes "Concrete", og som afviger fra flertallet: "a little bit of every bottle served in a pint glass".

Vi sætter kursen mod vores side af Sliema. Afstandene er korte, og uforvarende kommer vi til at gå for langt, før vi drejer af til højre - måske distraheres vi af den tætte trafik, som gør luften kvalmende i de smalle gader.

Nede på strandpromenaden tæt ved legepladsen er der et rart anlæg med skyggefulde bænke, og vi finder bøgerne frem. Over os summer trafikken, og under os plasker Middelhavet.

Vejret har været fantastisk flot i dag, men også i går og i forgårs var det godt, selvom vejrudsigten lød på spredte byger. En lille sky har i ny og næ set sit snit til at smide et par dråber, men før man kunne folde paraplyen ud, var skyen flygtet over alle bjerge. Vi sidder i anlægget, til det bliver for varmt, og går hjem til siesta kl. 15.

Lidt over 5 får vi kaffe på The Mariner's Pub. Der er nu lettere overskyet, men vinden har lagt sig, og det er ganske behageligt at sidde på balkonen. På hotellet var jeg en tur på nettet, før vi gik ud, men Politikens side kunne jeg ikke komme ind på - den blev spærret pga. de mange pop-up reklamer, som skabte mistanke om "adult content".

Jeg nåede dog at se overskriften om de mange jordskælvsofre i Pakistan. Det er kontrastfyldt at sidde "ude i Verden" med Verdens begivenheder på unormal distance.

Det betonbyggeri, der skyder op så mange steder her på Malta, ser ikke særlig jordskælvssikkert ud - det ligner mest af alt spekulations-korthuse på spinkle søjler, som vil kollapse, hvis jorden får det mindste kuldegys.

Sliemas måske bedste restaurant

Vi går hjem og skifter. Torben har anbefalet en fiskerestaurant; ja han kaldte den ligefrem for Sliemas bedste spisested, så den skal prøves. Vi spadserer over til The Strand, hvor den ligger lige i nærheden, men først vil vi have en aperitif.

Der er så mange turister på denne side, at det er ikke let at finde et ledigt cafébord i det fri, men det lykkes da. Vi er på to fronter omgivet af turistbørn, der ignoreres af forældrene og følgelig udfolder sig uhæmmet.

Vi er i frontzonen for flyvende bestik, chips og cola, men undgår at blive ramt - også da det nærmeste barn har held til at smadre en porcelænstallerken med fritter og ketchup på fortovet.

Ristorante Fumia

Sliema Multi-Storey Car Park
High Street/Triq il Kbira
Tel: (+356) 21 319 209
Fax: (+356) 21 339 537
e-mail:ccp snabela onvol.net
Lukket mandage.

Fremragende fiskerestaurant. Maden er i den dyre ende efter maltesiske forhold, men er alle pengene værd - tilsvarende kvalitet ville koste mindst det dobbelte i Danmark.

Efter et strategisk tilbagetog finder vi ved 19.30-tiden restauranten, Fumia, der ligger på taget af et parkeringshus i Triq il Kbira, en sidevej til Tower Road nær The Strand.

Som instrueret tager vi elevatoren fra parkeringskælderen op til 5. sal, skrår over nogle parkeringspladser og befinder os så i en taghave, hvor der henne i hjørnet er bygget et hus: restauranten! Der er næppe mange turister, der finder herop.

Det er et fremragende spisested: siciliansk fiskerestaurant, stiligt og med tip-top mad og betjening. Det er lidt svært at finde ud af de mange specialiteter på kortet, så vi bestiller to gange menu, og tror vi er smarte. Men den unge italienske tjener siger beklagende, at "sorry, de menus are cantjellated", og så må vi på den igen. Det ku' han godt ha' sagt fra start!

Vi får antipasti med forskellige kolde marinerede fisk, som er meget meget lækkert. Helle opgiver at spise op - der skal også være plads til bare lidt af hovedretten.

Til hovedret får Helle grillet sværdfisk, mens jeg får tre grillede blæksprutter, der ligger hele på et leje af olivenolie med citron. Sværdfisk og sprutter kunne vi gennemskue, hvad var, uden at skulle stille mange spørgsmål.

Den tørre maltesiske Chardonnay (Marsovin) er perfekt til fisken.

Den unge overtjener er super professionel og har et øje på hver finger samt den nye pige, der tydeligvis er under oplæring og ikke virker som skuffens skarpeste kniv. Den anden mandlige tjener er charmerende og småpludrer på italiensk med mange "prego'er" og småord, når han serverer.

Et behov melder sig, og da han tilsyneladende kun snakker italiensk, spør' jeg ham på samme sprog, hvor toilettet er? - "Dov'è il bagno?", og han svarer med et smil: "Justa outasai-de and to the right, Sirr!".

Der kommer flere og flere gæster - maltesere og italienere. Nogle er godt kendt, veksler kindkys med overtjeneren og stikker hovedet ud i køkkenet og råber "Ciao!", før de udpeger den fisk, de gerne vil have tilberedt.

Vi, der næsten gik kolde i løbet af forretten, må beundre deres appetit: ret efter ret glider ubesværet ned. Én af retterne er fisk indbagt i en hård saltdej, som tjenerne slår i stykker med en specialhammer og brækker af, hvorefter de med sikre snit parterer og portionsanretter fisken. Det ser avanceret ud. To unge mænd ved bordet bag mig indtager et kæmpeopbud af kolde fiskeretter.

Vi runder af med espresso. Helle får en Amaretto til, mens jeg på tjenerens forslag smager en siciliansk grappa, som er mild og rund og rigtig god. Hele molevitten inkl. salat og tilbehør koster kun 28,5 Lm. Utrolig billigt kvaliteten taget i betragtning - fem kokkehuer.

Få skridt fra parkeringshuset opdager vi Torbens gamle stamværtshus, The Menace, som har åbent fra kl. 21 til sent, men en skinger kvindestemme og musikken afholder os fra at gå ind og hilse bartenderen fra Torben.