Valletta og Stormesterens palads

Helle har sovet skidt og er lidt groggy til morgen. Vi tager bussen til Valletta ved 8.30 tiden. Denne gang kommer der en bus næsten med det samme, og vi går direkte til stormesterens palads, som åbner kl. 9.

Paladset var først residens for Johanitterordenens stormester, siden for den engelske guvernør og i dag for Maltas præsident. På denne tid er der næsten ingen turister i byen, og gaderne er fulde af lokale, som er ude at handle eller på vej til arbejde.

Men paladsets gemakker (the staterooms) åbner først kl. 10 i dag, siger billetmanden. Vi gider ikke se våbensamlingen, men så kan vi da gå ud at se "The Malta Experience", som efter sigende genopliver tyrkernes belejring i 1565 med masser af tredimensionel action. Vi går ud mod pynten og fort Elmo. En mand sidder på en mole og fisker, og bag ham ligger 7 katte tålmodigt og venter på fangst; det kan man da kalde mistro.

Vi når ud på pynten, men første show er kl. 11, så vi vender tilbage. Denne vej går det opad!

Frugt- og grøntforretning i Valletta Gadebillede fra Valletta
Gammel Bedford i Valletta Katte venter på fangst Katte venter på fangst
Klik for større billede

Markedshallen

Overfor paladsets indgang i Merchant Street ligger en markedshal med slagter- og fiskebutikker. Her er friske varer, og de er ikke plasticindpakkede. Hovedet af en sværdfisk stikker næsen i sky, og flåede kaniner ligger med strakte ben.

Der er også en kaffebar, og vi indtager en forfriskning på bænken udenfor. Klokken bliver 10, vi afleverer kaffekop og glas og går over gaden til billetsalget.

Stormesterens Palads

Skiltet, hvor der står, at gemakkerne er lukket for offentligheden, står der stadig, men det er en forglemmelse - der er skam åbent nu. Godt. Opgangen til 1. sal er en vindeltrappe i træ, og det må have gungret gevaldigt, når ridderne stavrede derop i rustning!

På førstesalen er der en gang med vinduer til den centrale gård og døre til den anden side. Der er fresker på vægge og loft, der står rustninger med få meters mellemrum, der er malerier af gamle stormestre og gulvet er flerfarvet marmor med våbenskjolde. I en dunkel sal med fotoforbud hænger pragtfulde gobeliner. Flot og prangende!

Vi går rundt og hvisker, for der er parlamentarisk aktivitet - på en lukket dør står der "Oppositionens leder" - og der er vagter, som holder øje med, at vi opfører os ordentligt.

Trangen kommer over mig, og jeg spør' hviskende en vagt, om der er et gæstetoilet. Han peger venligt på en dør. Her er der gevinst, første gang jeg rykker ned, men til gengæld virker stormesterens elektriske håndtørreblæser ikke. Døren er hæftet med en elastisk snor, så den ikke smækker i med et brag og forstyrrer de parlamentariske cirkler.

Våbenskjold i Stormesterens palads Våbenskjold i Stormesterens palads Våbenskjold i Stormesterens palads Våbenskjold i Stormesterens palads
Klik for større billede

Vi forlader paladset og falder ind på historisk museum, som ligger i Republic Street lidt tættere på byporten. De gamle sten i stueetagen fænger ikke rigtigt hos mig, men på førstesalen er der en ganske interessant udstilling om korstogene og Johanitterordenens rolle i særdeleshed.

Frokost på Tony's Sicilia Bar

Torben har anbefalet Tony's Sicilia Bar som et godt frokoststed, og den finder vi lidt i 12. Find Triq San Gwann (St. John Street), som krydser Republic Street, og gå helt ned ad trappen i retning væk fra Sliema.

Det smådrypper og blæser, så vejret er ikke til at sidde ude på det lille torv og nyde den pragtfulde udsigt, men vi er tidligt på den, og der er tre ledige borde indendørs. Personalet sidder og hygger sig i kundernes fravær, men det får en ende, da vi kommer.

Man burde jo egentlig smage deres fisk, men vi er til noget let og bestiller Cisk (øl) og omelet; Helles omelet er med ost og min med lækre kæmperejer, som er faste i kødet.

Ved bordene udenfor ligger en 3-4 misser og venter forgæves og sultent på gæster. Én af kattene, som har dårlig pote, mister tålmodigheden og går ind bag baren, hvor den sikkert får sig en godbid.

Tilbage i Sliema

Vi tager bussen hjem til siesta. Ved halv femtiden går jeg på opdagelse i den lokale boghandel på Tower Road, og minsandten om ikke jeg finder en ny Tom Sharpe roman: "Wilt in Nowhere" - jeg glæder mig allerede.

Da jeg forlod hotellet, var foyeren fyldt op af unge mennesker og deres bagage, og nu går de rundt på gangene og støjer på et slavisk tungemål. Der er ingen ro, så vi drysser ned på The Mariner's Pub og får en aperitif på balkonen med udsigt over Balluta Bay.

Solen går ned, og lysene tændes, før vi går på Piccolo Padre og bestiller pizza - det skal være noget let i aften. På vejen hjem møder vi hele flokken af unge slaver, som er på vej i byen, og vi frygter det værste for natteroen.