Halvdagstur til Marsaxlokk

Vi er lidt klatøjede til morgen. Det er svært at sige, hvad vejret vil bringe - der er blå himmel med spredte svangre skyer.

Fra Valletta tager vi bus nr. 27 til fiskerbyen Marsaxlokk. Turen til østkysten varer ca. en halv time og koster 20 cents pr. person. Bussen er minsandten moderne!

Marsaxlokk har en dybt indskåret naturhavn med masser af småbåde. Langs havnefronten er der souvenirboder og restauranter, hvor man kan sidde i parasolskygge. Det er idyllisk og smukt, og vejret er strålende.

Vi går en tur i den lille by, der virker ret død, så snart man bevæger sig væk fra havnefronten. Helt og bogstaveligt død er en hund, som ligger i rendestenen. Øjne og mund er åbne, og fluerne sværmer. Det ser ud, som om den lige har lagt sig.

Havnen i Marsaxlokk Havnen i Marsaxlokk
Havnen i Marsaxlokk Luzzuer i Marsaxlokk Hus i Marsaxlokk
Klik for større billede

Men det bliver hurtigt for varmt at trave, så vi finder tilbage til parasollerne på havnen og slår os ned med et par colaer på Café Paris. Senere bestiller vi prawn salad. Servitricen fortæller, at rejerne er frosne, men at vi kan få friske shrimps, hvis vi selv vil pille.

Friske pillerejer

Vi skal selvfølgelig have friske pillerejer, og snart er vi og bordet og servietterne snasket ind i saften fra friskkogte rejer. Men hvor smager det herligt, og 4 Lm for 2 cola, 2 glas vin og 2 gange salat med friske rejer er da billigt!

Kl. 13.45 er vi ved busstoppestedet, hvor vi venter i en smal strimmel skygge - der er rigtig varmt nu. Den døde hund er fjernet.

Messingsuppe på hotellet

Hjemme igen lægger vi os til en velfortjent siesta. Vi får 5 minutters ro, så starter en trompet med skalaer og vemodig Lone Ranger musik. Kl. 16 har jeg fået nok og belaver mig arrigt på at klage i receptionen over den truttende galning.

Ude ved elevatoren møder jeg en ung mand i blå uniform. Han slæber rundt på en enorm kuffert, som kunne rumme et waldhorn, og i det samme kan jeg høre, at trompeten på 6. har fået selskab af adskillige trut-fæller.

På vej ned (jeg trykkede først!) fortæller fyren mig, at de er et tjekkisk trut-orkester, og så kan jeg sikkert godt opgive at klage - larmen må være efter aftale med hotellet. Ak ja, der spilles bold om natten og truthorn om dagen.

Jeg går tilbage på værelset efter at have checket email og slæber Helle med ud. Ovenpå øver de sig for fuld udblæsning og åbne vinduer. Uden for hørevidde sætter vi tempoet ned og spadserer ud til St. Julians bådehavn i Spinola Bay, hvor vi får et bord udenfor San Giulianos. En støvet sorthvid mis hilser på og byder maven til, og kl. 18.30 går solen ned.

Udsigt fra San Giulianos over havnen En venligsindet kat Eric Helle
Klik for større billede

Aftensmad på San Giuliano

Ved 7-tiden rykker vi indenfor for at spise - det er mig der er en frossenpind. Efter en næsten kødløs uge får jeg nogle glimrende cevapcici, som er stedets specialitet, mens Helle får velsmagende og møre okseruller med fyld. Hertil en "Red Label Delicata". Vi runder af med isdessert og kaffe med avec. Betjeningen er glimrende, og regningen lyder kun på 20,25 Lm.

Langt de fleste gæster sidder ude på terrassen. Et ægtepar (tyskere?) får pizza og er tydeligt utilfredse med et eller andet. Mandens pizza går ud, og han får ikke en ny.

Konen spiser solidarisk kun et par bidder af sin, mens manden i vinrøde bukser og sko sidder med demonstrativt korslagte arme og signalerer: "Hier sitzer jeg aldrig mer' meine Beine!". Vi derimod er godt tilfredse og spadserer mætte hjem i den lune aften.

St. Julians' bådehavn i aftenlys

San Giuliano

Spinola Bay, St. Julians
Tlf. 21332000

Et udpræget turiststed, men maden og betjeningen er god, og så er placeringen perfekt i St. Julians' bådehavn.
Prisleje: mellem/dyrt efter maltesiske forhold.

På hotellet følger bartenderen ivrigt med i et maltesisk quizprogram, men springer da op og serverer, når der er kunder.

Lørdag den 15. oktober

Sidste dag på Malta

Op ved 8-tiden. Morgenmad, pakke kufferter, checke ud, bestille taxi til kl. 17 og spørge, om vi kan få kufferterne i depot. Det lille depotrum er fyldt til loftet med trut-instrumenter, så vores bagage stilles i foyeren, og receptionisten lover at holde øje.

Vi får espresso og cappuccino på Tony's Bar og går en tur i shoppingcenteret Plaza, hvor gevinsten er endnu en bog af Tom Sharpe ("The Midden").

Nede ved vandet i vores egen bydel finder vi en skyggefuld bænk, hvor bøgerne kommer frem. En kat jagter firben, og to meget gamle mennesker sidder i den bagende sol og varmer knoglerne. Damen rejser sig og går i slowmotion nogle meter væk for at tage et billede af Metusalem, der sovende har et godt greb om rollatorens håndtag. Derefter tripper hun tilbage og vækker ham, hvorefter de med små langsomme skridt tøffer bort.

Ved 13-tiden går vi på Vino Veritas for at få frokost. Pasta-portionerne er enorme. Vi fordriver tiden fordelt mellem bænken og The Mariner's Pub, til vi lidt over fire går tilbage til hotellet.

Kufferterne står der endnu, og forhallen myldrer med et skotsk (?) orkester i kilt og rødternede gevandter. De skal med en bus, og det er ikke til at komme frem eller tilbage for sækkepiber, stortrommer og trut-instrumenter, men vi får da kufferterne udenfor.

Hornorkester

På bænken udenfor sidder en ældre engelsk dame. Hun konstaterer med et blik på kufferterne, at vi skal hjem, og spør', om det var vores første tur til Malta. Hun bor selv i Dorset og tager normalt herned i april og oktober - to uger af gangen, for det tager 2½ time at komme fra Dorset til lufthavnen.

Hun fortæller, at der skal være tattoo i Valletta, og vi betragter musikanterne, der fylder bussen med instrumenter og får rettet det sidste ved uniformerne. De blåklædte tjekker venter også på en bus, og damen bemærker med tilfredshed, at de ikke er "as handsome as our boys!".

Vores taxi kommer et par minutter over fem. Det er en ny lækker Mercedes med sikkerhedsseler, og chaufføren er en kraftkarl, som med én hånd jonglerer vores kufferter på plads i bagagerummet. 8 Lm koster turen til lufthavnen.

I check in køen møder vi Lars. Han klarede den til semifinalen og er godt tilfreds, og i dag kom han for første gang ud af hotellet et par timer. Efter check in og security bruger vi vore sidste liri på chokolade og et par flasker maltesisk likør. Importeret sprut er dyrere end i danske butikker. Nu kan vi kun vente.