Malá Strana

Så er det hverdag igen - også i Prag. Vi går ad Národni og over broen Most Legií til bydelen Malá Strana, "lillesiden". Det er myldretid, og trafikken over broen er næsten ensrettet - en lang kø af biler styrer mod centrum, mens kun få kører den anden vej.

Vi sætter kurs mod Karlsbroen. Kvarteret ned mod floden er først landsbyagtigt og idyllisk, men glider senere over i flotte palæer, som huser ambassader og eksklusive hoteller og restauranter. Fire forskelligt farvede affaldscontainere på rad opfordrer til sortering af affald. Her er stille og ingen tummel.

Vandstanden i Prag 2002

På en mur viser en lille plade, hvor højt vandet stod under oversvømmelserne i august 2002. Pladen sidder lige over min øjenhøjde, og jeg er 1,85 m.

Som i den gamle by, Staré Mesto, bærer brisen af og til på en svag duft af kloak. På Karlsbroen har asiater travlt med at iscenesætte fotografier af hinanden med statuer og udsigt i baggrunden.

Vejen går tilbage til kvarteret omkring hotellet. Vi får en cola og hviler ryggen på en moderne café. Her er der (som på de fleste større steder) en ryger- og en ikke-rygerafdeling. I urinalerne på herretoilettet er der trådnet af plastic, som holder på duftekuglerne og forhindrer hensynsløse cigaretskod i at blokere afløbet.

Affaldscontainere i Prag Gade i Malá Strana Port i Malá Strana
Klik for større billede

Kommunistmuseet

"En enkelt død er en tragedie, en million døde er statistik." (Stalin)

Billet og link til kommunistmuseet

Kommunistmuseet ligger i et gammelt palæ i Na Prikope 10 nær Václav pladsen og krudttårnet. Man skal nok ikke lægge noget symbolsk i, at naboen er et kasino.

Fra porten går man op ad en bred trappe til 1. sal. Trapperummet er pompøst med loftsmalerier og tæpper. Billetter koster 180 CZK for voksne.

Her er mange skulpturer og buster fra kommunisttiden. Flersprogede plancher beretter om kommunisttiden fra kuppet i 1948 til fløjlsrevolutionen i 1989. Der er sågar indrettet et forhørslokale, hvor en telefon ringer spøgelsesagtigt med mellemrum.

Udstillingen og film giver et spændende indblik i samfundsforholdene. Billedet har bitterhed som grå grundfarve. Museet blev startet på initiativ af en amerikansk forretningsmand, som med tjekkiske hjælpere fandt effekter på loppemarkeder, hos antikvitetshandlere og boghandlere.

Jeg tror ikke, museet har så mange tjekkiske besøgende. Måske er tiden endnu for tæt på til at være fortid, måske føler man, at man omsider har lagt det bag sig. Hvad ved jeg.

Det sner let, da vi kommer ud. Hjem til siesta! Værelset er ikke rengjort endnu, men det får være. Når man sætter sig i sengen og læner sig op af væggen, glider sengen på det glatte trægulv ud og væk fra væggen. Hvor irriterende. Vi løser problemet ved at lægge elastikker under sengens skøjter. Hav altid elastikker med, når du rejser!

Snestorm og afslapning

Det bryder løs med en veritabel snestorm, mens vi er på værelset, og det lyner og tordner. Men lige så pludseligt det startede, holder det op igen.

Den står igen på hotdog-frokost med duerne som interesserede tilskuere, og klokken halv to er bestemt ikke for tidligt til en Urquell på Cafe Galerie u Vavrysu. Der er for lidt krudt i fødderne til at spadsere planløst rundt, og vejret er også lidt trist med store fnug af våd tøsne.

Aften i Vinohrady

Jeg har set på nettet, at der spilles skak hver tirsdag aften på Café Noel i Anny Letenské 18 nær nationalmuseet. Der er også masser af musik hos Noel, men tirsdag spilles der altså skak.

Pølsevogn på Václav pladsen

Václav pladsen myldrer med mennesker. Pølsevognene har god omsætning, og senere kommer turen sikkert til kasinoerne.

Vi passerer venstre om nationalmuseet og finder et pizzeria, "Red Flower", på Vinohradska 29 kort før Anny Letenské. Pizzeriaet ligger i kælderen, og en varm duft af hvidløg møder os på vej ned ad trappen.

På spørgsmålet, om han taler engelsk, svarer tjeneren ved at holde tommel og pegefinger med en centimeters mellemrum. Det går nu fint nok. Helle får spaghetti og cola, mens jeg får en enorm pizza og en halv liter Staropramen. Flere lokale har også fundet herned.

Hele herligheden koster 295 CZK (knap 90 danske kroner), og så var Helles lille cola endda dyrere end min øl til 25 CZK.

Skakklubben hos Noel's

Tirsdag aften er som nævnt "games night" hos Noel, og publikum er "expats" - udlændinge bosiddende i Prag. Der er amerikanere, englændere, australiere og andre, som af den ene eller anden grund er strandet i denne by.

Der spilles skak ved et par borde, da vi ankommer. Vi trænger os ikke på. I stedet låner vi et spil ved baren og sætter os til at spille mod hinanden.

Det plejer at virke og slår heller ikke fejl denne gang. Da brikkerne stilles op efter et par hurtige partier, er nysgerrigheden pirret - vi bliver spurgt, hvor vi kommer fra?

Spørgeren er en herre med meget langt gråt hår og skæg. Han præsenterer sig som Paul. Han er ikke nær så reserveret som vi, men han er selvfølgelig også på hjemmebane. Han har et godt snakketøj og synes, det er fantastisk morsomt, at jeg har fundet stedet via Google.

Inden længe ved vi, at han er 63, kommer fra Newfoundland, har boet i Island og Grækenland og de sidste 15 år i Prag. Der var vist også noget med en afstikker til Ukraine. Han er en rigtig gammel hippie, er han. Han spiller ikke skak, men kommer her hver tirsdag og inden længe har han sparret mig med en ung fyr, som vist er fra Peru.

Knægten siger undskyldende, at han er begynder. Jeg svarer, at det er jeg ikke, men at vi jo alle skal starte et sted. Jeg vinder let et par partier, og da jeg "spoler" fra starten af partierne, for at vise ham hvor det gik galt, er han vildt imponeret over, at jeg kan huske alle trækkene. Uimodtagelig overfor smiger er man jo ikke, og jeg undlader at fortælle, at enhver habil skakspiller kan huske trækkene efter partiet.

Jeg trækker mig tilbage til Helles og Pauls selskab. Paul er henrykt over at have fået os som nyt publikum og fortæller løs. Kort efter udfordres jeg af en ung englænder og går derfor glip af Pauls konspirationsteorier.

Helle fortæller senere, at Paul havde konspirationsteorier om alt. Kennedybrødrene blev selvfølgelig myrdet "indefra", og Marilyn Monroe med flere vidste for meget og måtte følgelig også lade livet. Mozart blev også myrdet, og Stalin og Hitler var i virkeligheden fætre af Rothschild-slægten. Det var selvfølgelig derfor, at Stalin havde så pokkers travlt med at rykke ind i Berlin; beviserne skulle jo fjernes. Har man måske nogensinde fundet Hitlers lig? Nej, vel?

Det er en blandet skare. En af englænderne supplerer i smug med slurke fra en lille flaske, han har i inderlommen. Min modstander taler smukt kostskole-engelsk og spiller usund fældeskak. Australieren fortæller om sit arbejde for FN i Kosovo og om sin tid i Irland, hvor han løb tør for penge. Min modstander har svært ved at koncentrere sig om spillet, og nogle gange, når han bliver for fjern i blikket, må jeg fortælle ham, at han er i trækket.

Vi bliver der til ved 22:30-tiden, hvor Helle er mæt af konspirationer. Der bliver sagt farvel til højre og venstre, og vi går hjem.