Slentretur i Prag

Det dansende Hus

Det dansende Hus i Prag

Formiddagens spadseretur går sydpå langs floden til "Det dansende Hus" (Tancicí Dum), som er en syret bygning uden rette linier. Det siges, at arkitekten Frank O. Gehry lod sig inspirere af en film med Fred Astaire og Ginger Rogers, og huset har derfor tilnavnet "Fred & Ginger". Det ligger på Rašínovo-kajen lige ved Jiráskuv-broen.

Morgentrafikken er heftig og vinden kold. Vandpytterne dækkes af en sprød isfolie. To asiatiske piger prøver at fotografere sig selv med floden som baggrund, men armen er for kort.

Jeg tilbyder galant min assistance og belønnes med store smil. Asiaters fotos af seværdigheder skal helst have et smilende medlem af selskabet i forgrunden, men de fylder selvfølgelig heller ikke så mange pixels som vi.

Det går ad de små gader tilbage mod Národni, og vi falder igen ind til espresso på den studentikose og hyggelige Café Rybka. Klokken er ca. 10, og jeg tænker på, om de studerende ikke har forelæsninger at passe.

Det jødiske kvarter, Josefov

Fra det jødiske kvarter i Prag

Vi krydser gennem den gamle by og får sandwich-frokost på Café Kafka. På væggene er der gamle billeder fra det jødiske kvarter, og der står dybsindige sentenser. Vi er på kanten af det jødiske kvarter, Josefov, men det forhindrer ikke caféen i at servere skinke.

En lind strøm af turister kommer fra gaden over for, og to betjente patruljerer samme strækning. Vi spadserer en tur rundt om den jødiske kirkegård og forbi synagogen. Det vrimler med turister, som løser billet for at komme ind.

Vi føler ingen trang til at blande os i flokken. Det kunne da være interessant nok at se kirkegården m.v., men vi har det med synagoger som med kirker, og så er der bare vildt mange mennesker.

Der hviler en skygge af sørgmodighed over dette kvarter, som nazisterne affolkede under 2. Verdenskrig, men det afholder ikke souvenirboderne i at flokkes om nutidens byttedyr.

Varm vin

Det er lige vejr til varm vin, og det får vi på Café u Vavrysu, hvor vi har været et par gange før. Den varme rødvin minder om gløgg, men er knap så krydret og ikke nær så sød. De ømme fødder og kulden udenfor medvirker til, at den varme vin efterfølges af skummende Urquell. Ved tretiden tager vi hjem og slukker lyset et par timer. Man skal også slappe af, når man har ferie.

Aftensmad på Restaurant Rainer Maria Rilke

Under spadsereturen i den gamle by bemærkede vi en restaurant, som så indbydende ud. Det viser sig, at det er en af de restauranter, jeg havde noteret som "interessant" hjemmefra.

Da vi er kommet hjem til Danmark, fortæller et opslag, at René Karl Wilhelm Johann Josef Maria Rilker (hans fødenavn) var forfatter og levede 1875 - 1926. Jeg citerer et uddrag fra Wikipedias artikel:

"Refleksionerne i de fragmenterede optegnelser kan ses som en begyndende overgang fra Rilkes tidlige forfatterskab med dets koncise og elegant beskrivende digte, til de dunkle, metapoetiske overvejelser, der udgør omdrejningspunktet for det sene forfatterskabs grandiose langdigte."

Rilke er nu kommet på listen over forfattere, jeg aldrig får læst, men tilbage til restauranten:

Interiøret er gammeldags, men kulørt. På væggene er malt noget, der ligner blomster i mange farver, og der er skulpturer, blomster og nips. Fra højttalerne toner revymusik fra 30'erne: "Det var på Capri jeg så hende komme…" - på tjekkisk selvfølgelig. Senere skiftes musikken til "Buena Vista Social Club".

Tjeneren er langhåret og bærer skjorten uden på bukserne. Han er venlig og professionel og forklarer, at de ikke har noget vinkort. De har to røde tjekkiske vine, og vi vælger den, der vist er lavet på Pinot Noir. Jeg glemmer at spørge om prisen.

Maden er god og særdeles rigelig. Vi kunne have klaret os med halve portioner til 75 % af prisen. Helle får vildtpatê til forret, og jeg får en god kyllingesuppe. Helles hovedret er oksefilet som stroganoff, og jeg får gris i skovsvampe-sauce. Vi deler en stor portion mixed salat og nogle gode dybstegte kartoffelbåde. Det er rigtig godt, men vi kan slet ikke spise op.

Vi bestiller espresso, men glemmer at sige, at den skal være "piccolo". Hernede er espresso nok et udtryk for kaffe lavet på en espressomaskine, og hvis man ikke specificerer, at den skal være "piccolo" (lille), får man det, der i Italien svarer til en caffé lungo - en espresso spædet op med varmt vand.

Den tjekkiske rødvin er ganske behagelig, men har ikke megen næse og er lidt saftevandet. Regningen lyder på 2115 CZK, hvilket er temmelig dyrt i Tjekkiet. Rødvinen alene tegner sig for 785 CZK, og så er den også betalt.