Prags bymuseum

Efter morgenmaden spadserer vi mod Prags bymuseum i Na Poricí 52. På kortet ser turen halvlang ud, men i virkeligheden er der kun et par kilometer. På ruten er der langt flere nyttebutikker end i den gamle bydel, hvor alt står i turismens tegn, og vi føler os på en måde tilbage i den virkelige verden.

Medbring ikke skydevåben i banken, tak

Der er flere banker på vejen. De har piktogrammer på glasdørene, med alt det man ikke må, hvis man vil betræde deres bonede kapitalgrundlag. Man må ikke have hund med, man må ikke fotografere, man må ikke medbringe cykel, man må ikke ryge og overraskende nok må man heller ikke medbringe skydevåben.

Krudttårnet ligger på vejen, og lige ved siden af ligger det flotte borgerhus. Jeg tager et billede. Det er nok spejlreflekskameraet, som får et par asiatiske piger til at spørge, om jeg vil tage et billede af dem med borgerhuset i baggrunden.

Pigerne er så små, at jeg må ned på hug for at få et ordentligt billede med kuplen i baggrunden. Jeg vifter lidt rundt med dem for at få den rigtige vinkel, og de lystrer kunstnerens mindste vink. Store smil på kommando.

Bymuseet residerer i et flot palæ og er absolut besøget værd. Entré 100 CZK for voksne. Den permanente udstilling fortæller om Prag gennem tiderne og har en del effekter og plancher.

Loftsmaleri i bymuseet

Der er også to midlertidige udstillinger. Den ene er om caféer og caféliv i Prag gennem tiderne. Den anden, som fascinerer os mest, er med gamle akvareller fra Prag omkring 1895. Ved siden af hver akvarel hænger et nutidigt foto, hvor fotografen har bestræbt sig på at stå på nøjagtigt samme plet som maleren i sin tid.

Det er fascinerende at se, hvor meget der er bevaret, som det var for mere end hundrede år siden. Tingene er dog ikke helt uændrede - mange af husene ser faktisk ud til at være i væsentlig bedre stand, end da de blev malt i sin tid. Udstillingen har tiltrukket mange tjekker, som går rundt og peger.

I den permanente udstilling er også en gammel model af Prag udført 1826-34 af Antonin Langweil. Noget af det gamle Prag er forsvundet i dag, men man genkender alligevel meget. Og ovenover alting er loftsmalerierne.

Absinth

Gammelt værtshus og restaurant nær hotellet

Vi går ud igen lidt over tre efter et hvil på værelset. Helle vil have en flaske absinth med hjem, så vi går på opdagelse i varehuset Tesco; men sprutten her er dyr og giftiggrøn.

Café Louvre er et af byens gamle steder på Národni, men der er stuvende fyldt og tilmed drønvarmt, så vi går igen. Einstein plejede at komme her engang, men det kan man jo ikke leve på for evigt.

Nær hotellet er der en vinforretning, og her finder vi en flaske tjekkisk absinth. Ekspedienten forklarer, at styrken som står på flasken ikke refererer til alkohol, men derimod til hvor mange milligram der er af den specielle urt, thujone, som tilsættes. Ja så.

På stamcaféen

Stol på stamcaféen

På stamcaféen, u Vavrysu, består underholdningen bl.a. i at betragte de andre gæster. To tyske ægtepar får øl til herrerne og cappuccino til damerne. Som på tælling fører de alle skum til læberne.

Guidebøger og kort trækkes frem. Damernes arme er for korte til at læse, men læsebrillerne bliver forfængeligt i tasken. Henne i hjørnet får to solide, lokale mænd en kande hvidvin og senere endnu én.

Pizzeria & høj musik

Vi går ind på pizzeriaet lige ved siden af hotellet - "Donna" et eller andet. Menukortet ser fint ud, men der spilles så høj pop-rock, at man skal hæve stemmen for at overdøve bongo-bongo'en.

Det kan jeg ikke holde ud. Vi rejser os og går. Jeg siger (råber) til den forbavsede servitrice, at "We can't stand the music!", hvilket får hende til at se endnu mere forbløffet ud. De har måske investeret tungt i anlægget.

På hjørnet over for ligger et andet pizzeria, men det ser mørkt og skummelt ud, og spisekortet er magert. Vi resignerer og går ind på Ristorante Pizzeria Sherry, hvor vi spiste mandag aften. Kloge af skade kan vi jo holde os fra kødretterne.

Her spilles halvhøj disco/tekno, som absolut heller ikke hensætter gæsten i Napoli-stemning, men det kan åbenbart ikke være anderledes.

Helle får bagt gedeost til forret, mens jeg får parmaskinke med melon og flager af parmesan. Til hovedret en udmærket pasta.

Tjeneren, som ikke var her i mandags, er mut og bestemt ikke faglært. Han har sikkert fået at vide, at han skal sørge for at rydde af, for så snart noget er tomt, forsvinder det. Denne uvane signalerer, at vi ikke kan skruppe af hurtigt nok.

Stakkels evergreens

Vi går hen på stamcaféen for at få en nightcap og ordentlig behandling. En herre i rød jakke trakterer det hvide klaver med nye og dødelige fortolkninger af evergreens. For eksempel spilles "Sound of Silence" i noget der bedst kan beskrives som polka-takt med kunstfærdige triller i diskanten.

Hvis jeg kunne håndtere et klaver, ville jeg i næste pause spille "As Times Go By".

Afslutning

Det har været nogle gode dage i Prag, og i morgen går turen hjem til Danmark.

Der var ting, vi ikke nåede eller orkede. For eksempel tænkte vi på at tage en sporvogn til endestationen for at se noget andet og mere dagligdags, men det blev ikke til noget. Vi fik heller ikke set sort teater eller hørt en koncert. Tiden var knap, og vi vil ikke styrte rundt for at nå en masse. Der skal være tid til at nyde tingene. Så der er masser tilbage at nyde, næste gang vi besøger Prag.