Rom i fodboldrus

Hvad der skulle have været en stille søndag i Rom med besøg på loppemarkedet og i zoologisk have udvikler sig til en kæmpefest, da Roma vinder det italienske mesterskab i fodbold, og glade Roma-fans sætter byen på den anden ende.

Loppemarked og klaustrofobi

Hvad laver man en stille søndag i Rom? Vi har læst om det store loppemarked på Trastevere, så det vil vi se og tager afsted ved 9-tiden. Markedet er som en lang smal tarm med boder på hver side.

Her er helt bogstaveligt kilometervis af ragelse. Det er mest tøj og sko, lædervarer, køkkengrej, ure, møbler og brugs"kunst". Er man ude efter billigt tøj - f.eks. en lædervinterjakke - er der faktisk rigtigt gode tilbud.

Men der er frygteligt mange mennesker. Der er varmt og trangt, og man må sno sig ud og ind for at komme frem. Vi får os en krydret "bøfsandwich", men jeg begynder at finde det hele klaustrofobisk og vil bare ud og væk.

Men man kan ikke undslippe til siderne. Boderne spærrer, og man kan åbenbart kun komme ud for enderne af tarmen. Vi går og går og kan ikke se, hvor det slutter, og jeg er faktisk ved at have det skidt med varmen og de mange mennesker.

Luften står helt stille, og jeg har det modbydeligt. Endelig dukker der et hul op, hvor man kan undslippe korridoren og komme ud på Via Trastevere. Pyh!

Mac Baren som rulletobak

Vi spadserer indad igen og gør holdt på en bar. En espresso til mig og en cola til Helle. Det er godt at sidde lidt, og tissetrangen er ved at melde sig, men det lille hus er sgu' optaget konstant.

Overfor os på den lille terrasse sidder tre sutter og deler en øl i tre glas. De søndagshygger sig rigtigt, og da jeg hiver piben frem, bommer den ene sut en pris af min konfirmandtobak, MacBaren Mixture, til at rulle sig en smøg. Piber er et særsyn hernede.

Rulningen går ikke særlig godt. Pibetobakken er alt for grov, så han må bruge mere end ét stykke cigaretpapir til at holde sammen på skidtet, men han ser glad ud! Jeg forklarer ham, at tobakken er dansk, og det får tydeligvis interessen til at stige yderligere. Vi siger hjerteligt farvel til hinanden.

Kattegraven

Vi hopper på sporvogn nr. 8 til Lgo. Argentina, hvor vi holder en pause for at kigge på de mange katte, som holder til i "ruin-graven" midt på pladsen. Her, nogle meter under terræn, har man udgravet nogle gamle ruiner. Et tidligere tempel, så vidt jeg husker.

Et skilt fortæller, at der bor ca. 250 katte i hullet, og de ligger overalt, hvor der er skygge. De fodres af den romerske pendant til Kattens Værn.

Forfriskning ved Pantheon

Men nu er tissetrangen presserende, så vi går op til Pantheon, og på Café Pantheon lige overfor templet får vi løst dét problem. Her sidder vi godt udenfor og får espresso, vand og øl.

Bordene er i skygge, og det lufter herligt, men hvor er der dog mange turister her på pladsen! Den sandwich, vi fik på markedet, stillede den værste sult, så den får lov at gøre det ud for frokost.

Vi vender næsen hjemefter, køber et postkort til niecen og tager bus nr. 70 fra Lgo. Argentina lige til døren. Efterhånden har vi bare check på de busser, og når man spadserer så meget, er det godt at skåne fusserne, når man kan.

Borghese-parken og Zoo

I dag afbrydes sieastaen allerede ved 15-tiden. Det er jo søndag, så vi har tænkt os at tage ud til Borghese-parken. Her ligger også Roms zoo, og den skal Helle naturligvis se, og hvad er mere naturligt end at lægge sådan en udflugt om søndagen?

Hus nær Borghese parken. Klik for større billede. Zoo's indgangsparti. Klik for større billede.

Vi tager rutineret den rigtige bus, og spadserer gennem parken til zoo. Det bedste ved Roms zoo er nu indgangspartiet med flotte skulpturer. Jeg bliver parkeret i skyggen med en espresso, mens Helle tager turen rundt til dyrene.

Ifølge Helle er der nu ikke ret mange dyr, og der er for den sags skyld heller ikke ret mange mennesker. Det sidste kan egentlig undre sådan en søndag, men som zoo betragtet er haven skuffende, det er halvdyrt at komme ind (14.000 lire = ca. 56 kr.) og endelig spiller Roma i dag!

Mens jeg sidder med min espresso og venter på Helle, følger de ansatte intenst og højlydt med i radiotransmissionen.

Fodboldfest i Rom!

Roma vandt mesterskabet for vistnok første gang i mange år, og da vi forlader zoo og via parken nærmer os Piazza del Popolo er Rom gået grassat i euforisk sejrsrus.

Vilde Roma-fans drøner i biler (med hornet i bund), på Vespa'er og til fods ind på Piazza del Popolo. De er iført Romas farver (rød+orange) og svinger med store bannere. Sågar en hund iført Roma-trøje ser vi.

Folk er helt oppe at køre! Vi følger periferien af Piazza del Popolo for at komme uden om de mange mennesker. På Via del Corse går vi i modstrøm hele vejen til Piazza Venezia. Hele strækningen er et menneskehav af syngende og hujende Roma-fans.

Fodboldfest på Piazza del Popolo

 Klik for større billede.  Klik for større billede.  Klik for større billede.  Klik for større billede.
Klik for større billede.

Men man må sige, at de fester med manér. Det er ikke som hjemme eller i f.eks. England, hvor den slags ville gå totalt op i druk og glasskår. Her fejrer man ikke ved at drikke sig fra sans og samling.

Hele byens centrum er afspærret af politi, som ikke har noget at lave udover at lede den motoriserede trafik udenom menneskehavet.

Der festes også i Trastevere.  Klik for større billede.

På Lgo. Argentina hopper vi på en sporvogn i håbet om at finde lidt fred og især ro i Trasteveres små gader, men nej. Også her bliver der festet, og biler og Vespa'er drøner rundt med hornet i bund.

Den spontane glæde er smittende, men støjniveauet er meget højt, og i længden bliver det trættende at høre på de forbandede båthorn.

Trippa på La Botticella

Efter nogen traven lykkes det os at finde en nogenlunde fredelig gyde, Vicolo del Leopardo, med et hyggeligt familie-osteria, "La Botticella", hvor vi slår os ned for aftensmaden.

"La Botticella" kan vi godt anbefale, hvis du da kan finde det!

(Opdatering: Nogle år senere var priserne blevet høje, og det var ikke længere et hyggeligt sted for de lokale.)

Det første spisekort, vi får, er kun på italiensk og volder lidt besvær. Værten opdager vores problem og bytter kortet til et med engelske undertekster, og så går det bedre!

Helt uopfordret bliver der stillet en lækker bruchetta foran os, og snart er vi klar til at bestille. Til forret får Helle pastarør med tomatsovs, og jeg får fettuccini med svampe.

Derefter får vi friterede artiskokker. Jeg havde egentlig spurgt, om der var tilbehør til hovedretten, hvorpå "farmand" anbefalede artiskokkerne, så denne mellemret er et lækkert resultat af sprogforbistring!

Til hovedret har vi med hang til at eksperimentere valgt "Trippa". Jeg aner på forhånd ikke, hvad det er, men sporer en fnisen fra knægten bag min ryg, og gætter på indmad af en slags, og det er lige hvad det er; Trippa er kallun (komave).

Det smager nu ganske glimrende i en fremragende tomatsovs med revet ost. Jeg må dog nok indrømme, at en udblødt komave i strimler har et udseende og en konsistens, som er lidt kedelig - en mellemting mellem nobret båndspaghetti og brusk!

Vi er allerede så mætte, at vi ikke kan spise op, så da vi har sundet os med resten af mineralvandet og husets røde, tør vi slet ikke tænke på dessert, men nøjes med en cappucino hver.

Helle er ellers svært fristet af dessertbordet med bl.a. pærer i chokolade, men må modstræbende erkende sit nederlag. Omkring os sidder lokale familier, og ind kommer også et større selskab af hollændere.

Husets datter, der har måttet servere, har længe vist tegn på utålmodighed og får omsider lov at slutte sig til veninden og festen i gaderne.

Europas største og festligste trafikprop

Vi spadserer til Lgo Argentina. Vejen langs Tiberen er en malstrøm af Roma-fans i biler og på Vespa'er. De drøner bare rundt og rundt med hornet i bund. Mange hænger ud af bilvinduerne med vajende faner.

Vi regner egentlig med, at vi må gå hele vejen, men minsandten om der ikke kommer en bus nr. 70! Vi har set vejspærringer, og jeg lovpriser det romerske politi, at de har fået "renset" midtbyen for fodboldfan-trafik, for 70'eren er jo den, der kører lige til døren.

Ja, det plejer den at gøre, men i aften er alt anderledes, og min lovprisning forhastet. Bussen vover sig end ikke i nærheden af Via Nazionale og kører i stedet om ad Colosseum.

Chaufføren tror nok, det er en bedre chance, men da vi har rundet Colosseum og er på vej mod Via Cavour, stopper bussen. Vi sidder uhjælpeligt fast i det, der må være Europas største trafikprop.

Alle har hornet i bund. Roma-fans til fods eller på Vespa'er trommer overstadigt på bussens sider. Larmen er ubeskrivelig.

Trafikkaos på Via Cavour.  Klik for større billede.

Da bussen kun gør få meters fremskridt på 20 minutter, beder vi og flere andre om at blive lukket ud. Der er ikke så farlig langt at gå, og som det ser ud, kan bussen risikere at holde her til i morgen.

Til fods er der ingen problemer. Romas fans er stadig helt vilde, men på intet tidspunkt ser vi antydning af fuldskab, hærværk eller vold, og selvom verden synes helt vanvittig, føler vi os ganske trygge.

Et stykke oppe ad Via Cavour dropper vi ind på en bar og får os et par fadøl efter at have bedyret, at de absolut skal indtages her. Her sidder vi som i stormens øje og ser på infernoet udenfor. Det er ikke truende - bare helt overvældende.

Vi navigerer hjem til hotellet før lukketid (kl. 01), men mon ikke de holder længere åbent i nat? - Der kan jo være gæster, som simpelthen ikke kan komme frem. Vi tørner ind kl. 00.30 til den fjerne koncert af 1000 båthorn.