I Roms centrum

Det er morgen, og jeg er gået på gaden for at få en smøg inden morgenmaden. Der er tørvejr med spredte skyer, men gaden er våd, så det har regnet i nat.

Det er helligdag, og trafikken er ikke så intens. Enkelte turister med kufferter bevæger sig mod Termini, og en due pikker i noget nyspiret ukrudt langs husmuren.

Efter morgenmaden går vi ud. Mere end 100 skolebørn i teenagealderen passerer på den anden side af Via Cavour. De har en "førerhund" med en grøn klud på en pind som vimpel og er måske på vej til Colosseum.

Hvad mon de gør til frokost? Der er ingen steder, der er store nok til sådan en flok.

Pantheon

Largo di Torre Argentina
Klik for større foto

Bus nr. 64 kører gennem centrum, og vi hopper af ved Largo di Torre Argentina, torvet med den arkæologiske udgravning i midten; et "hul" med antikke ruiner og masser af katte. Målet er Campo dei Fiori lidt længere henne ad Corso Vittorio Emanuele. Men der er ikke torvedag i dag. Campoen er aldeles tom og aldeles "sensa fiori".

Så vi vender om og hilser på Berninis elefant på Piazza Minerva. Elefanten står med sin ekstremt lange snabel og bærer på en ægyptisk obelisk. Bernini havde nok aldrig set en elefant, for skulpturen har fødder som bjørnepoter.

Lige i nærheden ligger Pantheon, det antikke tempel. Marmorgulvet under hullet i kuplen er vådt, og det er formentlig derfor, at et område er afspærret. På pladsen foran Pantheon nyder vi en espresso og en cappuccino til i alt 8 euro, men så er tjeneren også klædt i hvidt.

Trevifontænen

Pille ved Trevifontænen
Klik for større foto

Nu vi er her, kan vi jo lige slå et smut forbi Trevifontænen. Vejen derhen er pakket med turister og gadehandlere, som sælger alverdens bras. Der er altid mange turister i Rom, og de findes i høj koncentration omkring seværdigheder som denne.

Mange har gennem årene indridset deres navn på en marmorpille ved fontænen. Underlig Kilroy-mani.

På vejen tilbage til Via del Corso går vi ad en sidegade for at undslippe mylderet, og den parallelle vej er fredelig og fremkommelig. Mange turister opfører sig som lemminger.

Trastevere

Fra Largo di Torre Argentina går der sporvogn til Trastevere. I 2001 og 2003 holdt vi meget af denne bydel, der med sine smalle stræder og pittoreske huse kunne danne den perfekte kulisse for romantiske film.

Skilt udenfor restaurant
Klik for større foto

Men så blev det for meget med horder af turister, plattenslagere og gademusikanter, som kun kan pine jammer ud af harmonikaen. Der gik tivoli og gøgl i det før så idylliske åndehul.

Men tager man derover en tidlig formiddag, før bydelen vågner efter nattens udskejelser, kan man stadig opleve Trasteveres charme og idyl, selvom det er svært at overse graffitien, som skæmmer overalt.

Vasketøj i Trastevere
Klik for større foto

Vi er ikke helt så tidligt på den i dag, og der er allerede mange turister i Via della Lungaretta, og restauranterne er så småt ved at gøre klar til frokostgæsterne. I de små sidegader er der mere fredeligt og lidt landsbystemning tilbage.

Vi trænger til at sidde ned og får en cola på en bar af den slags, som ikke findes i Danmark. Baren er velbesøgt, og der ryger mange kopper kaffe over disken. Kager har de også. Toilettet er uden bræt og højere end skrævestørrelsen - her sidder man ikke og hygger sig.

I en sandwichbutik køber vi et par panini til at tage med og vender så næsen hjemefter. Det er godt at flade ud på sengen og lukke øjnene lidt. Man er jo ikke 50 år mere, eller rettere: det har man efterhånden været i nogle år.

Trajans Markeder

Trajans Markeder

Fra Trajans Marked

Fra Trajans Markeder
Klik for større foto

Vi har passeret Trajans Markeder masser af gange med bussen til og fra centrum, men af en eller anden grund har vi aldrig besøgt ruinerne. Det gør vi noget ved i dag.

En overfyldt 40'er bringer os ad Via Nazionale næsten til døren. Jeg må stå i kø små 10 minutter for at købe billet.

Kejser Trajan lod markederne opføre i begyndelsen af det 2. århundrede, og arkitekten var Apollodorus af Damaskus, som vist også var manden bag Trajans berømte bro over Donau. Bygningskomplekset var nærmest at sammenligne med et moderne indkøbscenter og havde plads til 150 butikker og kontorer i flere etager.

Markederne lå klods op af Forum, men det fornemmer man ikke så tydeligt i dag, fordi Mussolini, den vandal, anlagde Via dei Fori Imperiali tværs igennem det hele.

Caravaggios billeder (nej, ikke originalerne!) er udstillet i mange af de små rum. Ham er italienerne vist meget stolte af. Ubelejligt begynder det at regne, da vi har set det meste inden døre, men heldigvis er der et diasshow, hvor man kan sidde ned.

Showet visualiserer, hvordan markederne og Forum har set ud oprindeligt, og der er gamle billeder fra udgravningerne. Regnen slutter bekvemt samtidig med diasshowet, så vi kan se de nedre og udendørs etager i gyldent sollys.

Det er et ganske imponerende bygningsværk, og når man ser på murenes tilstand, står det klart, at det ikke er bygmestrenes skyld, at det ikke er intakt efter små 2000 år.

Osteria della Suburra

Vi har sat os for at prøve et af de små listige spisesteder i Via Urbana. Taverna Urbana har mandagslukket, så det bliver i stedet Osteria della Suburra i Via Urbana 67-69.

På menukortet står, at de ikke tager imod drikkepenge - deres fornemste belønning er gæsternes tilfredshed. Jaså! Tjeneren er behageligt afslappet og uformel.

Fruen får klar suppe med tortellini, og jeg får grøntsagssuppe. Suppen smager fantastisk og er inkarnationen af det, jeg drømmer om, når jeg bestiller grøntsagssuppe. Fuld af smag, grøntsager og bønner. Er der tilsat en lille bitte smule karry?

Den røde Corvo fra Sicilien er nu heller ikke ringe, selvom den i nogen grad blev bestilt af sentimentale grunde. Til hovedret har vi bestilt ovnstegt gedekid med ovnstegte kartofler, og det er supermørt og velsmagende. Salaten er sprød og har fine strimler af fennikel. Det er længe siden, vi har fået noget, der var så godt.

Italiensk is
Klik for større foto

Vi er underkastet måltidets magi og bestiller is til dessert. Det er italiensk is, når den er bedst: kugler med en intens smag af rene råvarer som chokolade, pistacie, hasselnød og jordbær. Til allersidst et generøst glas limoncello til fruen og grappa til mig.

Desværre lykkes det ikke at bestille bord til i morgen - der har de nemlig lukket, siger tjeneren. Udenfor står der, at de har lukket om mandagen, men det er nok påskeomsætningen, der har fået dem til at ændre lukkedagene.

Osteria della Suburra kan varmt anbefales. Maden er fremragende og prislejet moderat.