Forum Romanum

Vejret er smukt i dag, og bus nr. 75 kører lige til Colosseum og Forum. Vi har været på Forum Romanum før, men det har altid været efter en tur på Palatinerhøjen, og der har altid været så varmt, at vi er hastet henover i jagten på skygge.

Man er nødt til at købe en billet, som gælder til både Colosseum, Palatin og Forum. Den koster 12 euro og gælder et par dage, men det er der ikke noget at gøre ved. Billetter købes ved indgangen til Palatinerhøjen, og vi træder ind lidt i 9.

Lige netop på Forum Romanum kunne det undtagelsesvis være godt at have en guide, for det er lidt svært at hitte rede i, hvad der er hvad i denne ruinhob.

Tempelrester på Forum Romanum Tempelvinduer på Forum Romanum Stump af en frise med oksehoved på Forum Romanum
Klik for større billede.

Murrester, søjlestumper og marmorkapitæler ligger strøet med rund hånd, men det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at det må have været vildt imponerende, da alt stod intakt for et par tusinde år siden.

Endnu en gang må vi konstatere, at det er klogt at komme tidligt, for ved 10-tiden tager turiststrømmen for alvor til. Det vælter ind med mennesker, og da vi har forladt Forum og går mod Piazza Venezia, er det i en tusindtallig modstrøm af mennesker, som alle stiler mod Forum og/eller Colosseum.

Campo dei Fiori

I dag er der gang i det berømte marked på Campo dei Fiori.

Grøntsagerne er friske og farvestrålende som altid, men der er ingen slagter eller fiskehandler i dag. Man kan købe masser af krydderier og specialiteter på glas, men det er til priser, som kun turister vil betale.

Grøntsager på Campo dei Fiori Gule svampe på Campo dei Fiori
Klik for større billede.

Når man ser på udbudet i sin helhed, synes turister at være den primære mål- og kundegruppe. Sådan var det måske også de andre gange, vi besøgte markedet, men da lod vi os forføre af sanseindtrykkene.

I supermarkedet

Vi fanger en 64'er til Termini og går i supermarkedet i kælderen bag Santa Maria Maggiore basilikaen.

Her bombarderes sanserne ikke som på Campo Fiori, men varernes kvalitet fejler ikke noget, og de har fuldmoden parmesan med flere år på bagen til blot 10,90 euro kiloet. Vi lægger et par ordentlige humpler i kurven. Tørrede porcinisvampe har de imidlertid ikke, så dem må vi finde et andet sted.

Caffé Fantini og Kelvins drømme

Panino
Klik for større foto

På vejen indtages en panino på Caffé Fantini. Kelvin dukker op med småpigerne og trækker en stol hen. Han har været i Norcia i weekenden og fortæller en lang historie om nogle gamle polstrede stole, han fandt på et marked.

Stolene er åh så meget værd for den rette liebhaver, men indtil videre står de pakket ind i plastic på altanen, som er det eneste sted, der er plads. Kelvin er samler, og selvom det meste sikkert er gammelt skrammel, taler han om det med en kærlighed, som var det kostbare antikviteter.

Han fortæller også om den villa, han har kig på i Norcia i Umbrien. Den tilhører arvingerne efter den tidligere canadiske ambassadør, men de kræver 185.000 euro mere, end Kelvin vil betale. I sin fantasi har Kelvin allerede møbleret villaen med sine "antikviteter", og garagen nede i baghaven er bygget om til bed & breakfast og solgt.

Der stikker ikke så lidt af en krejler i Kelvin, og med tiden skal han nok få realiseret sin drøm om at flytte til Norcia og leve af bjergluft og antikviteter. Hvornår det sker, ved jeg ikke, men en dag vil vi komme ned på Caffé Fantini og opdage, at baren har fået ny ejer.

Slentretur i kvarteret

Vindue med pace-flag
Klik for større foto

Efter siestaen slentrer vi en tur i kvarteret. Vejret er herligt, og kun få bærer overtøj. I skyggen på Piazza della Madonna dei Monti er der svalt, og sval er også hvidvinen i glasset. Vi sidder stille og betragter folkelivet over glassets kant.

I Via Serpenti kan man få tørrede porcinisvampe fra Calabrien, 100 gram for 10 euro, og købmanden på hjørnet af Via Urbana har limoncelloflasker i rejsevenlig karton. Han har også 120 gram tørrede porcini for 8,5, men de er nok ikke fra Calabrien.

Min medbragte bog er læst, og der skal slås en del tid ihjel i lufthavne i morgen, så vi besøger boghandleren på Termini, der har et pænt udvalg af engelske bøger.

Flere titler frister, men frem for en thriller, man næppe får læst igen, falder valget på en bog med Jeeves-historier udvalgt af P.G. Wodehouse selv. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke har læst Wodehouse tidligere, men nu er der en chance for at rette op på denne brist i min dannelse.

Caffé Fantini ligger på hjemvejen, og igen indfanges vi af Kelvins historier. Han har et ganske utroligt snakketøj den mand. Eftermiddagens hovedtema er musik, og hvordan Kelvin hadede at gå til klaverundervisning.

Det er svært at undslippe. Selv da vi har sagt farvel og står op, tager han hul på nye historier. Måske savner han nogen at tale engelsk med i det daglige?

Taverna Urbana

Den lille Taverna Urbana ligger i Via Urbana 137. De havde ikke plads forleden, da vi jagtede et frokoststed, men i aften er vi de første gæster. Der pusles om os, og vi får at vide, hvad der er særlig godt i dag, hvilket sikkert er, hvad de har i dag.

At dømme efter menukortet er det først og fremmest en fiskerestaurant, men vi har den fjollede idé, at skal man have fisk, skal man helst kunne høre havet - eller i det mindste Limfjorden. Så da krofatter anbefaler lammet, slår vi straks til.

Tjeneren har ladet døren stå åben til gaden, og det trækker koldt, men heldigvis bjæffer krofatter et eller andet, og så lukkes døren straks. Hele familien arbejder i køkkenet.

Vi deler en blandet godt fra havet til forret. Der er forskellige velsmagende muslinger, sprutte samt små skarpe ansjoser. Der er også en lille bruschetta med tomatpasta og ansjos. Det er rigtig godt.

Hændervridende og fuld af undskyldninger kommer krofatter og tjeneren ned og forklarer, at der desværre kun er én portion lam tilbage, og så anbefaler de det ene gode alternativ efter det andet. Det ender med, at vi deler en portion ovnstegt lam og ovnstegt kalv.

De møre ungdyr samt kartofler svømmer i en kraftig sky med sart smag af rosmarin, og det er meget lækkert. Broccolien er dog lige vel udkogt efter vores smag.

Vi gør kål på det sidste af den røde Montepulciano og får så dessert. Helle roser husets tiramisu i høje toner, og min macedonia (udskåret frisk frugt) er heller ikke så ringe. Vi runder af med hhv. limoncello og grappa.

Mætte lunter vi hjem. Der er heldigvis ikke langt.

I morgen rejser vi hjem til Danmark og hverdagen. Det har været godt med en miniferie, og nu er der pause indtil næste eventyr. Heldigvis bliver pausen ikke så lang.