Minibyen og havnefest

Morgenen bringer sol og klar blå himmel.

Vi køber lidt frugt i brugsen og går så ned på torvet, hvor der skulle være skak fra kl. 10 - 12. Som reptiler sidder vi på en bænk og suger solenergi.

Ved titiden kommer Sæby Skakklubs aldrende formand trækkende med en trailer og stiller et par borde op med spil.

Det tiltrækker et par drenge, og det kan ikke lokke mig i manegen efter godt 10 års fravær, så vi beslutter at besøge Sæby Miniby og går uden at give os til kende.

Sæby Miniby

I Minibyen Sæby er der tro kopier af huse i Algade omkring år 1900. Husene er i størrelsesforholdet 1:10 og tro mod detaljen håndbygget af rigtige (små) mur- og tagsten.

Sæby Miniby Sæbygård
Klik for større billede

Vi går langs mini-Algade, og en ældre mand kommer hen til os og fortæller om husene, deres historie og hvordan de laver dem.

Det sidst opførte er en kopi af Sæbygård (september 2016) med voldgrav og guldfisk. Det tog dem 7 år at lave kopien, og der blev brugt 80.000 minimunkesten, samt jeg husker ikke hvor mange tusinde tagsten.

Det er en hyggebeskæftigelse for pensionister. De små tegl- og tagsten er brændt på et rigtigt teglværk i nærheden af Sæby.

De har planer om at fortsætte kopien af Algade til og med vandmøllen. Der skal også være en kopi af åen og havnen, som den så ud i 1900. De mangler ikke visioner.

Vi ser det arbejdende værksted, hvor huse er under opførelse. Dommergården er færdig, og skal vistnok på plads i morgen. Der arbejdes på Clasens Hotel m.fl. Hvert hus vejer nok et par tons.

De involverede pensionister hygger sig vist gevaldigt.

Eftermiddag

Vi får en let frokost og går så ud for at få en kop kaffe. Vi ender på Smedens nede på havnen, hvor vi får kaffe med æblekage. De fleste andre gæster er nordmænd.

Der er havnefest med hoppeborge og loppemarked. Helle køber et par messinglysestager. Vi havde snakket om måske at spise på Smedens, men med dette folkemylder har vi nok mere lyst til at finde et roligere sted i centrum.

Havnefest i Sæby Tørfisk Mindesten Jacob Sewerin
Klik for større billede

Turen hjem går langs åen, og jeg tager et billede af mindestenen for Jacob Sewerin. Han var nøglefigur i at sikre Grønlands tilknytning til Danmark, og du kan læse meget mere om hans liv du her.

Regn og delebord på Bella Firenze

Sidst på eftermiddagen, bedst som man belaver sig til at gå ud, begynder det at tromme på tagvinduerne.

Jeg går ind på vejrradaren, og ifølge den er der tørt i hele Danmark. 10 minutter efter er der dukket en lillebitte regnsky op over Sæby, helt spontant. Og den bliver bare ved og kun over Sæby, resten af landet må tørste.

Ved syvtiden stilner det endelig af, og vi går ned på torvet. Der er fuldt hus på Bella Firenze, men hvis vi venter en ti minutter, kan vi få bord. Vi kan også sidde ude, men det frister ikke - hvem ved, om der kommer flere spontanbyger?

Vi venter, der er ikke overflod af spisesteder i Sæby, og efter os kommer der flere, som venter.

Efter ca. 10 minutter bliver et bord til fire frit, og indehaveren spør' os og et ældre (end os) ægtepar, om vi har noget imod at dele bord?

Vi vil jo helst have vores eget, og det vil de andre tydeligvis også, men hvad gør man ikke, når maven knurrer?

Det ældre end os ægtepar får hver en stor bøf med pommes frites og whiskysauce, mens vi får forret.

Ægtemanden tager sig omsorgsfuldt af fruen. Hun virker lidt passiv, og småting bringer hende i tvivl. Begyndende demens måske, hvad ved jeg?

Jeg har bestilt minestrone og kan som minestronekender sige med sikkerhed, at denne version er innovativ. Skønt uden paprika og spidskommen er den vist inspireret af gullaschsuppe og Mexico. Helles rejecocktail er klassisk nordisk.

Til hovedret får vi en OK plankebøf med god stegeskorpe. Vi skulle nok have bestilt fritter, for de ovnstegte kartoffelbåde er (måske for farvens skyld) trakteret med gurkemeje, som giver smagen medicinske overtoner, som slet ikke harmonerer med plankebøffens grillkrydderi.

Vores bordfæller er færdige og går, mens vi endnu planker den, og så har vi bordet for os selv. Kundestrømmen er stilnet lidt af, men der er stadig meget travlt.

Det dominerende sprog er norsk, men en dansk sejler i den anden ende af lokalet har bådsmandsstemme og deler gerne sine historier med hele restauranten.

For at strække nydelsen ved at have benene under eget bord bestiller vi espresso med avec, Disaronno til Helle og grappa til mig.

Begge dele står på kortet, men den flinke, unge tjener er helt i vildrede og aner ikke, hvad jeg taler om. Er det noget, vi vil have i kaffen?

Jeg skyder pædagogisk genvej og foreslår ham at spørge indehaveren. Det virker, og der er ikke fedtet med målebæger.

Hjemme sætter vi os i vinterhaven, jeg med e-bogen, Helle med sudoku. Et blandet dansk/norsk selskab på fire sidder med en rød boxvin i det fjerne hjørne. Vi nyder en god rom fra Aahøjs barskab.

Snart er det tid at gå til ro. I morgen skal vi hjem. Jeg har stadig hold i ryggen, men det er ikke nær så slemt, som da vi tog af sted.

Det er godt med et par ekstra fridage.