Samos rundt

"Meine liebe Gäste" hører vi rigtig mange gange, da vi er på tysk-guidet ø-rundtur lørdag.

Det lyder måske krukket, men når det kommer fra en ung og smilende græsk kvinde med slangekrøller, virker det helt naturligt, og tysk er jo et høfligt sprog.

Hun taler så langsomt og tydeligt, at vi forstår næsten alt. Det ældre, australske par forstår intet ud over "schön" og "wunderbar," men det tager de ikke så tungt.

Efter lidt køren rundt efter de sidste passagerer er bussen fuld, og første stop er Hera-templet.

Det koster 3 euro at komme ind, men med ca. 20 minutter til rådighed, skipper vi ruinerne og går en tur til stranden. Vi har set søjler før og endda nogen, som var hele.

Klostret, Megali Panagia

Fra klostret Megali Panagia

Klostergården Megali Panagia

Klostret, Megali Panagia, er mere interessant. Det ligger oppe i bjergene med en fantastisk udsigt. Det er næsten genopført efter en brand i 1990 og er mægtig flot.

Håndværkere er i gang med facadefinish, og jeg putter en skærv i bøtten, hvor man kan støtte projektet.

Kirker mangler sjældent penge, men munkeordner er på sin vis en slags skjult arbejdsløshed, og munkene må tilmed lide andre afsavn.

Den gamle kirke i klostergårdens midte brændte ikke og er fuld af gamle ikoner og vægmalerier. Mellem klostret og vejen er der betænksomt opført et toilet, hvor jeg gør aflad.

Æteriske olier

Ikke så langt fra klostret besøger vi en familiedrevet virksomhed, som udvinder æteriske olier af krydderurter m.v. Honning, brændevin og andet står også på hylderne.

Krydderurter Samos

På jorden ligger store stykker plastik med masser af krydderurter til soltørring, og inde i værkstedet, eller hvad vi skal kalde det, trækkes de æteriske olier ud ved en destillationsproces.

Nogle dråber essens i badevandet og du dufter som oregano eller appelsinmarmelade.

Bagefter er der selvfølgelig mulighed for at besøge butikken, sådan er de ture jo, og vi kvitterer ved at købe noget tørret mynte.

Pottemageren

30 meter derfra ligger en pottemager, og vi ser ham forme ler til fade og vaser på ingen tid. Det er ikke timelønnen i dette produktionsled, som koster. Derefter er der glasering.

Hvordan det går til, ser jeg ikke, for da jeg tænder piben, bliver jeg indfanget af en snakkesalig, tysk piberyger, der rejser alene. Blandt piberygere er der en slags frimurerbroderskab, for vi er ikke så mange dinosaurer tilbage.

I pottemagerens butik køber vi dog ikke noget. Selvom der er mindre ting end en amfora, er det ikke noget at slæbe med hjem, når der kun må være 15 kg i kufferten.

Frokost i Platanos

Udsigt fra Platanos på Samos

Næste stop er Platanos, den højest beliggende bjerglandsby på Samos - 520 meter over havet. Turen gennem bjergene er flot, og man forstår, hvor Samos kaldes "den grønne ø".

Udsigten fra Platanos er i formidabel, og der er nogle grader køligere end i lavlandet, hvilket absolut ikke gør noget her i middagsstunden. Ifølge guiden lever 80 % af Platanos' indbyggere af vindyrkning, og man ser da også små, lave vinstokke overalt.

Her får vi frokost, og de krydrede kødboller, vi vælger, smager rigtig godt. Også her er der katte, som tigger ved bordene, og man kan hurtigt skaffe sig venner.

Da vi selv skal betale frokosten, skrumper besparelsen i forhold til Aarhus Charters ørundtur ind til 3 euro, men så har vi haft muligheden for at vælge.

Vinkooperativet i Karlovasi

Vinfade Samos

Bussen er drønhed, da vi kører 14:30, men det retter sig hurtigt, og det går ad hårnålesving ned til kysten, til Samos' anden hovedby, Karlovasi.

Her besøger vi et af Samos' vinkooperativer og får smagsprøver i kælderen med vinfade. Der er en liflig duft af sherry, synes jeg. Det kan være fadene eller indbildning.

Jeg køber en flaske for at støtte foretagendet, og den tørre hvidvin var ganske behagelig.

Kokkari

Næste stop er det, guiden noget misvisende kalder for "fiskerlandsbyen" Kokkari. Det er et turisthul, er det, og absolut ikke efter vores smag, skønt beliggenheden er køn og malerisk.

Stranden i Kokkari, Samos Kokkari Samos Bar i Kokkari, Samos
Klik for større foto

Der er en overflod af souvenirbutikker, og restauranter og barer ligger side om side ned mod vandet. Men de skal jo leve, og turisme er hovedindtægtskilden.

Levevilkår

Guiden fortæller, at en typisk månedsløn er 550-650 euro i de 4-5 måneder, turistsæsonen varer. Derefter kan man få en mager arbejdsløshedsunderstøttelse i 3 måneder, og så er der lukket for det varme vand.

Det er hårde vilkår, og man klarer sig kun ved gensidig hjælp og en nyttehave. Mange emigrerer for at få et bedre liv.

Nattergaledalen

Allersidste stop er i Nattergaledalen. Vi hører ingen nattergale, men det forventede vi heller ikke. Kun en håndfuld af passagererne har krudt til at spadsere en tur, de fleste falder ind på cafeen og får en forfriskning.

Her er kønt og behageligt i skyggen af store, grønne træer, og dalen er naturskøn.

Restaurant Esperides

Derefter går det hjemad. Nogle er allerede blevet sat af, andre bliver det på vejen. Vi hopper af bussen ved halvsyvtiden, lægger vejen omkring restaurant Esperides og bestiller bord til kl. 20.

Hjemme på det etværelses værelse er internetforbindelsen røget. Ifigenia optræder end ikke på listen over mulige netværk.

Vi nyder aperitiffen på altanen og går så hen til Esperides. Det var godt, vi reserverede bord, for der er fuldt hus, og indtil flere sidder på bænke og venter på, at noget skal blive ledigt.

Det er måske ikke så tosset en idé, for de ventende får serveret en ouzo.

Ved nabobordet sidder fætteren med frue. Stedet var faldet så meget i smag i går, at de allerede da havde bestilt bord til i dag.

Vi deler nogle filodejsruller med skinke- ostefyld og får derefter kebab-souvlaki, 3 solide ruller med grillet kalve-/lammefars. Det falder absolut i vores smag. Kattene bifalder også valget og hjælper Helle med at spise op.

Hjemme er der stadig ingen internetforbindelse, men skidt, sengen lokker, og den er ligeglad med WiFi.