Til Culross, Dunfermline og Perth

Lørdag d. 2/7

Vi var på biblioteket om formiddagen, og derfra gik turen til Culross [Ku'rås], en gammel handelsby fra 12-1500-tallet. Man havde påbegyndt en restaurering af de gamle, lave stenhuse. Vi så "the palace", som bare var en stor købmandsgård, "the abbey" og "the monastery" med tilhørende ruiner. Så diasshow.

Derefter tog vi videre til Dunfermline, hvor vi så museet for Alexander Carnegie - fyr, der havde tjent masser af penge på bl.a. stål og var udvandret til USA. I Dunfermline var vi til "high tea" hos Irenes Auntie Peggy.

Culross

Kan ikke huske, hvad onklen hed, men det var søde mennesker, og selv om Irene havde advaret os om de mængder af mad, som Auntie Peggy mente hørte til te, så var det alligevel en imponerende samling pølser, pålæg, kager etc.

Da Auntie Peggy kom med tekanden, spurgte hun Irene, om hun ville skænke. Eric sprang straks hjælpende til og sagde, at det kunne han da gøre, hvortil Auntie Peggy sagde: "Oh, will you be mother?" - tilsyneladende var Eric brudt ind i et ritual, som ingen skotsk mand normalt har noget med at gøre.

Culross

Efter det bastante måltid tog vi videre til Irenes forældre i Perth, hvor vi skulle overnatte. Vi sluttede af med en øl hos Irenes svigerinde Jackie. Broderen Sandy var ude at fiske (vist fordi han og Jackie havde været oppe og skændes).

Jackie og Sandy havde 2 drenge, ca. 4 og 1 år. Den yngste var så utrolig forfordelt fra naturens hånd, at den ældste kaldte ham "the hobberel beastie" - Jackie var selv lidt ked af, hvordan han havde kunnet opsnappe og forvanske et sådant udtryk, for en 4-årig kan vel ikke af sig selv finde på at kalde nogen for et "horrible beastie"!

Perth og omegn

Søndag d. 3/7

Vi så ingen laks springe i juli

I parken ved Dunkeld Cathedral

Fra Dunfirmlines katedral. Blomsterarrangementet symboliserer de 12 apostle, der taler med ildtunger

Op til friske rolls. Mor stegte bacon til far, det lugtede godt, men hun havde åbenbart hørt, at sådan noget spiste danskere ikke til morgenmad.

Dernæst var vi på en udflugt med Irene i bilen på de små krogede landeveje. Så en flod med et vandfald, hvor laksene efter sigende plejede at springe. Det gjorde de nu ikke i dag. Kørte videre til det næste vandfald, hvor vi strakte benene lidt på klipperne. Vi kørte videre til Dunkeld, hvor vi så "the cathedral" - der var et hul i muren, således at spedalske kunne stå udenfor og følge med i gudstjenesten. Vi fik en kedelig frokost i et "teahouse" og kørte videre til en glasfabrik (hvor tingene var for dyre), tilbage til Perth.

Inden middagen var Eric, Helle og Eva en tur rundt for at kigge på Perth City, der var gået i søndagsdvale. Vi fik kaffe hos Crawford (cafeteria-kæde) - det var næsten rigtig filterkaffe i små portionstragte, der lige passede ned i koppen. Vi spiste middag på en ny indisk restaurant med Irene, fik bl.a. lam og grøntsager i curry. Det var stærkt, der var mere end rigeligt, og det var billigt.

Dernæst kørte vi til Cherrybank Inn lidt i udkanten af Perth, hvor vi mødtes med Jackie og Sandy til en drink (det var en fornøjelse at høre Sandy sige "outskirts" med "i" på syngende skotsk).

Tilbage til Edinburgh

Mandag d. 4/7

Sækkepibemusik på The Royl Mile

Vi stod tidligt op. Irenes mor er sygeplejerske og kunne virkelig rede en seng, så der ikke var overladt noget til tilfældighederne - faktisk kunne det godt være svært overhovedet at komme ned under tæpperne. Det forsøg, som jeg gjorde på at få glattet lagnerne, har hun sikkert kun haft et hånfnys til overs for.

Vi kørte hjem lidt ud på formiddagen. Irene skulle have ordnet en del ting i forbindelse med sin ferie i Canada, så vi forlod lejligheden, så hun kunne få fred. Vi gik tur på The Royal Mile og fik frokost i The Pancake House, hvilket var mere specielt end godt, det var ene pandekager med forskelligt fyld og/eller smag.

Dernæst mere sightseeing, så vi vendte hjem med ømme fødder, men til gengæld havde vi fundet en "deli", og rovet bestod bl.a. af rugbrød, salami og leverpate!

Skakklubber i Edinburgh

Om aftenen var Eric og jeg på besøg i The Old Coach Inn, hvor skakklubben The Wandering Dragons holdt til. Det var vældigt hyggeligt. De spillede i et sidelokale, der mest af alt mindede Jomfru Ane Gades Diskotek Tordenskjold med små runde og meget lave borde, dybe røde plyssofaer og lave taburetter. Deres bedste spiller, Orr, havde en gang spillet noget juniorskak i Danmark og kendte Erling Mortensen. Og så havde vi jo straks fælles bekendte.

Mens Eric bankede Orr, kiggede de andre på og skulle ikke nyde noget af at komme i den vridemaskine. En af dem øjnede en chance for en succesoplevelse og spurgte mig, om jeg ville spille. Jeg forsøgte beskedent at undslå mig med den undskyldning, at jeg næsten ikke kunne spille. Det gav ham blot mere blod på tanden, og jeg måtte i gang. Jeg slog ham og i hurtig rækkefølge flere andre, der grinende havde iagttaget hans ulykke. Vi morede os gevaldigt.

Da The Old Coach Inn lukkede, var vi adskillige sammen på Smithies, der havde åbent til kl. 24. Skotterne erkendte deres nederlag og spurgte os, om vi spillede golf. Hvis vi havde sagt ja, var der sikkert lagt i kakkelovnen til os med en revanchematch på Sct. Andrews-banen, men desværre...

Tirsdag d. 5/7

Eric og jeg spadserede tur alene og fik rigtig lækker frokost hos Randolph's, en buffet med en masse forskellige retter og salater. Vi var på The Royal Mile og gjorde nogle indkøb. Om aftenen tog Eric i Edinburgh Chess Club. Han havde hjemmefra undersøgt mulighederne for at besøge nogle skakklubber, og Mr. Chandler havde ringet om formiddagen. Jeg blev hjemme og så fjernsyn og strikkede.

Slotte i Dirleton og North Berwick

Onsdag d. 6/7

Om formiddagen kørte vi østpå til Dirleton, hvor vi så The Castle - en rigtig idyllisk borgruin i en flot, velholdt have. Her gik vi en tur og fandt en særdeles velspækket tegnebog liggende helt forladt. Vi fandt et navn i den og prøvede at råbe det efter et selskab, der gik lidt længere væk. En af dem reagerede og blev svært glad ved gensynet.

Som Dirleton Castle kan have set ud Dirleton Castle Dirleton. 10skridt herfra fandt vi tegnebogen
Klik for større billede

Vi fik en øl på The Castle Inn overfor og tog videre til feriebyen North Berwick for at spise frokost. Den fik vi i Ships Inn, hvor der var 20-30 minutters ventetid og rædsom mad. Her opdagede jeg, at min tegnebog ikke længere var i min taske - stjålet, faldet ud eller glemt??? Vi kørte tilbage til The Castle Inn, hvor der nu sad andre gæster på vores gamle pladser. Men tegnebogen lå stadigvæk mellem hynderne på den briks, hvor jeg havde siddet, og der var stadig de ca. £23 deri. Heldigt.

Dirleton Castle Tantallon Castle nær North Berwick Trappe i Tantallon Castle Helle på Tantallon Castle Udsigt over Firth of Forth fra Tantallon Castle
Klik for større billede

Vi kørte hjem gennem Dalkeith og så skolen i Mayfield. Efter et let måltid tog Eric og jeg til The World's End (et pragtfuldt navn til en pub!) for at mødes med David og Teresa. Vi var en tur på Arthur's Seat (et udkigspunkt) og derfra på pubben The Sheep's Heid (sådan stavede - og udtalte - de det). Vi havde en rigtig hyggelig aften.