Linlithgow og Blackness Castle

Torsdag d. 7/7

Om formiddagen tog Eva på besøg, og vi fik vasket og strøget lidt. Over middag tog vi vestpå til Linlithgow til Evas veninde Jane Mason. Her så vi Linlithgow Palace, hvor Mary, Queen of Scots, blev født. Derfra videre til Blackness Castle, der ligger ud til vandet og er bygget i form som et skib. Der var noget mørkt og dystert, nærmest sørøveragtigt over det.

Vi spiste middag hos Janes forældre: forretten var syltet pære med salat, tomat og Thousand Island dressing, hvilket mærkeligt nok smagte fortræffeligt. Hovedretten var lamb chops med kartofler, bønner og blomkålsgratin. Det var de møreste lammeschnitzler, jeg har smagt. Dessert jordbær med fløde. Utroligt rare mennesker, men en meget snavset hund, som de desuagtet var meget glade for.

Linlithgow Palace Dueslag (doocot) ved Linlithgow Palace Blackness Castle

Blackness Castle. Et kig ned i fangehullet, hvor tidevandet stod ind Das - ud eller ned over muren Jane Mason (th) & forældre
Klik for større billede

Dage i Edinburgh

Fredag d. 8/7

Endelig sov jeg længe! Til 10.15. Vi var på tur gennem byen, var på posthuset (hæve penge) og købte film. Vi spiste frokost hos Henderson (salat), det var jævnt kedeligt trods et godt ry. Købte nogle tørklæder. Hjem og lave hakkebøf med spejlæg, salat, gulerødder og en squash/løg-blanding.

Var på pub med Olivia og Janice. Tog hjem og så den sene aftenfilm: The Sleuth med Laurence Olivier og Michael Caine. Fremragende, om end vi havde set den før.

Lørdag d. 9/7

Hjemlige sysler

Eric og jeg sov længe igen. Eva havde været på posthuset og havde morgenbrød med hjem. Vi vaskede lidt tøj og tog på Bennet's for at møde Janice. Den tur bød på parkeringsbesvær og kedelig dåsesuppe til frokost. Vi tog på Scottish Museum of Antiques and Gallery (hed det vist) - det var også kedeligt. Derefter var vi i botanisk have. Vi købte ind til aftensmad - Eva lavede suppe og kyllingebryst med blomkål, ærter, gulerødder og kartofler.

Om aftenen tog Eva i byen med John, og Eric og jeg tog på pub.

Edinburgh Castle

Søndag d. 10/7

Fra Edinburgh Castle Slottet set nede fra

Eric og jeg tog turen på Edinburg Castle om formiddagen. En god guide med den mest charmerende accent. Der var ved at blive stillet stilladser op til siddepladser i forbindelse med tattoo'et.

Bagefter spadserede vi rundt for at finde et sted med ordentlige bar-lunches. Det blev til en toast et snusket sted. Lang spadseretur hjem, så fjernsyn og lavede grøntsagsgratin.

Inge ringede angående vores besøg hos hende, og onsdag blev fastsat. Det betyder, at vi skal afsted allerede i morgen. Vi havde tænkt os at se noget af højlandet og tage et par overnatninger i B & B's, så vi fik travlt med at pakke.