Dovne dage og citronplukning

Lørdag flytter vi til det store værelse med eget bad og kogeplade. Vejret er herligt, vi går nogle ture og slapper af. Etna er synlig fra havnen, men som så ofte bærer hun både kalot og slør.

Ellers sker der ikke det store. Søndag får dog lidt mere indhold end blot dovenskab.

Solen står op over bugten. Skydækket er tyndt, havet som riflet stål. En mand går i havstokken med en metaldetektor og graver i det våde sand, når detektoren giver lyd.

Lavthængende skyer Giardini Naxos

Espressomaskinen dur ikke til løse bønner, og med besvær får jeg rigget kogepladen til, så jeg kan lave espresso på gammeldags maner. Det er et virvar af stik og adaptere. Alle apparater synes at have forskellig bentykkelse, og kun få passer til stikkontakterne.

Byen vågner langsomt. En bil på promenaden i ny og næ, spredte spadserende, de første motionister.

Behagelig udsigt Giardini Naxos

Vi får morgenmad og slentrer så ud til havnen og slår os ned uden for Ristorante Angelina. Tjeneren er den samme som i alle de år, vi er kommet. Han kunne have indisk blod i årene, der er noget ved ansigtet. Han har let til smil og taler engelsk.

Vi får cappuccino og vand og nyder solen, der kæmper for at få magt, så vi ikke fryser i den kølige brise fra havet.

Jeg går ind til kassen for at betale. Damen er vel omkring de 40. Hun har sort hår, er klædt i sort med tingeltangel om hals og håndled og de lange, sorte øjenvipper er som vippeplader.

Frokost

Kl. 12:30 går vi nedenunder til frokost. Vi nøjes med at bestille spaghetti. Odds taler for, at Angelo sørger for flere retter.

En ældre sicilianer i sort jakkesæt sætter sig og hilser. Han er givetvis stamgæst, for han behøver ikke at bestille. Maden kommer og forsvinder i det solbrune ansigt.

To ældre tyskere sætter sig og betjenes af Angelo, der også kan begå sig på tysk. De spør', om hvidvinen er trocken, og får en smagsprøve. Angelo fortæller, at det er hans egen vin, og den glider ned. Vinen altså.

Der kommer flere sicilianere og turister. En midaldrende mand i hvid undertrøje bænkes ved bordet ved siden af vores, og vi hilser belevent.

Han har mørkt, kødfuldt ansigt og kommer fra Messina hver søndag for at sælge heliumdyr på stranden. Til middag kommer han her og får pasta.

Mens vi drikker kaffe, får han en pølse uden tilbehør. Pølse står vist ikke på kortet, så jeg spør' ham, om det er fennikelpølse.

Han svarer et eller andet, jeg ikke fanger, siger at den er buono og skærer en smagsprøve af, som vi ikke kan afslå. Det er afgjort fennikelpølse, og den er bedre og kraftigere end den, vi fik i Siracusa.

Hvis jeg var pølsemager, ville jeg tage på studietur til Sicilien - nej, lad os bare kalde det dannelsesrejse.

Efter siestaen er det altantid. Solen er forsvundet bag skydækket, men der er livlig søndagstrafik på promenaden, både af gående og kørende, og det er ikke kun om natten, at unge mænd kører forbi med åbne vinduer og musik på fuld drøn.

Set fra altanen
Mobil grønthandler Hvidløgssælger Sicilien
Klik for større billede

Det sker ofte, og måske er det et udslag af macho-kulturen. Med fuld skrue på volumenknappen kan de (om ikke andet) dominere lydbilledet for en stund.

Citronplukning og markarbejde

Ved halvsekstiden banker det på døren. Det er Angelo - om vi vil med ud at plukke citroner?

Vi er klar på få minutter og kører mod citrusland, Alcantara-dalen. Vejen går forbi appelsin- og citronplantager, til Angelo stopper foran en høj gitterlåge af smedejern.

Han stiger ud, låser den kraftige hængelås op, stiger ind, kører indenfor, stiger ud og låser igen. På venstre side er der en mur af blomstrende bougainvillea. Vi passerer et hus og fortsætter ad en jordvej med højt græs i midten, til vejen ender.

Her holder en rød bil med bagageklappen åben. Vi stiger ud, og Angelo råber: "Georgio! Georgio!".

Georgio dukker op inde fra plantagen, en solbrændt mand i halvtresserne. Han er i arbejdstøj og bærer bøllehat. "Buona sera!". Håndfladen er som vandlidende jord.

Angelo og Georgio snakker lidt, og så starter citronhøsten. Træet står lidt for sig selv og er ikke et af de mange i snorlige rækker med pænt klippede kroner. Træet bugner, og selvom vi plukker kassevis, er det ikke til at se, at vi har været der.

Citrontræ på Sicilien

Citronplukkere for en stund Der plukkes favabønner Citronhøst på Sicilien
Klik for større billede

Det er med citroner som med anden frugt. Plukker man dem ikke, falder de selv på et tidspunkt, og dem, der ikke er modne endnu, slipper ikke så let. Ærmerne på jakken får klistrede pletter af citronolie og/eller bladlusesnavl.

Der skal også høstes salat, løg og favabønner. Det er ikke små mængder, for Angelo driver restaurant. Forsagte Georgio klipper en smuk buket blomster til Helle, og så er bilen fyldt op.

Siciliansk blomsterbuket Blomst på Sicilien
Klik for større billede

Vi siger farvel til Georgio og kører videre til Don Saros gård, hvor vi var til fest sidste år. "Vi skal bare lige hilse, 5 minutter," siger Angelo.

Vi kører ind, parkerer ved huset og så går jagten ind på Saro. Angelo småløber i forvejen og råber "Sao! Saro!" Efter nogle minutter kommer der svar inde fra en appelsinlund, og Saro dukker op med en rosensaks i hånden.

Saro er vel omkring de 70, nøddebrun og lidt krum. Angelo og Saro snakker, mens vi går tilbage mod bilen, men snart går Angelo i forvejen, og vi følges med Saro i et mere sindigt tempo.

Det er ikke nemt at forstå, hvad han siger, men han taler om naturen og peger. Saro klipper en smuk, lilla rose af til Helle, og mens vi spadserer, klipper han tornene af, en efter en, mens han mumler, at ham Angelo altid har så travlt.

Saro virker som en mand i fred med sig selv og naturen. En ældre mand med en rosensaks i en stor appelsinplantage er vel ikke, hvad man kalder effektivt landbrug, men han hygger sig nok bare med sine træer, sine blomster og skønheden.

Angelo har travlt og med god grund. Da vi bærer kasser og poser ind ad restaurantens bagdør, står de ansatte samt nogle gæster og venter ude foran. Angelo får låst op. Klokken er et par minutter over syv.

Aftensmad på Taverna Naxos

Vi får gnedet de værste citronolie- eller bladlusesnaskpletter af jakkerne, og der sidder også ukrudtsfrø hist og her, som sikkert helst vil blive i det subtropiske.

På tavernen ved halvnitiden bestiller vi sparsomt, og det er klogt, for som sædvanlig lander der små mellemretter som overraskelser fra køkkenet. I minestronen er der friskplukkede favabønner.

De fleste gæster er lokale. Turistsæsonen er ikke rigtig i gang endnu. Det har været en god dag.