Videre til Giardini Naxos

Fredag den 16. maj kører toget fra Siracusa til badebyen Giardini Naxos, hvor vi skal være de næste 6 dage af ferien på Sicilien.

Peppes taxi venter på Lungomare d'Ortigia, da vi kommer ned 10 minutter før aftalt tid. Jeg ringede til Peppe i går, vi skal til banegården.

Peppe er et godt valg, hvis du skal bruge en taxi i Siracusa. Han er pålidelig og taler udmærket engelsk. Ring +39 330 975 689.

Toget til Giardini Naxos

Toget mod Messina sætter i gang præcis 08:40. Det er en ganske køn tur med udsigt over havet og Siciliens frugthave. Etna dukker op i det fjerne og dominerer horisonten. Hun er i alle måder ret dominerende, og det har hun været i ca. 600.000 år.

Ved en mindre by et par stationer fremme står en hoben unger og deres mødre på toget. Børnene i 5-årsalderen er søde, men larmer som bare pokker.

Hvis man pendlede med dem, ville man hurtigt udvikle tinnitus. Godt jeg ikke blev børnehavepædagog. Så hellere karetmager eller dropskoger, som stadig var muligheder, da jeg i en fjern fortid læste Politikens "Hvad kan jeg blive".

Heldigvis står ungerne af i Catania, hvor toget fyldes op. Den unge mand, som sætter sig over for mig, har halvlangt hår, og øjenbrynene er omhyggeligt plukket til liggende apostroffer.

Ankomst til Giardini Naxos

Vi ankommer til Taormina-Giardini station 10:48, 5 minutter forsinket.

Jeg havde sendt Angelo en SMS med ankomsttiden, så han kunne hente os, hvis det passede i programmet, men der er ingen Angelo.

Taxier er der heller ikke, og til overflod begynder det at regne. Ikke voldsomt, men feriestridigt. Stationen ligger lidt uden for byen, og vi har vel 1½ km at gå.

Paraplyerne findes frem, og vi begynder at gå. Jeg har tændt piben, så plejer taxien at komme, og det slår heller ikke fejl i dag. Efter knap 20 meter og ganske lidt røg, kommer en taxi, som vi kaprer.

Det er synd for dem, der venter foran banegården og formentlig skal til Taormina, men de kan jo bare tænde piben.

Vi skal bo på et værelse over Taverna Naxos, og restauranten er så småt ved at åbne. En dame vasker klinkergulvet, og Angelo dukker op fra baglokalet.

Vi hilser hjerteligt, long time no see, come stai? osv. Angelo bebrejder mig, at jeg brugte penge på en taxi og ikke ringede efter ham. Jeg minder ham ikke om SMS'en, han er lidt distræt.

Værelset

Vi ledes op på 2. sal. Desværre kan vi først få det store værelse i morgen, altså det med bad, kogeplade m.m. Indtil da må vi tage til takke med et værelse uden andre faciliteter end sengen og et klædeskab. Bad, toilet og køleskab er på gangen.

Det går nok. Værelset har altan (med rullemarkise) ud til havet, og der er vel max 15 meter til den blide brænding. I bugten ligger hele to store krydstogtskibe for anker.

Altanudsigt
Bugten ved Giardini Naxos Giardini Naxos set mod nord
Klik for større billede

Krydstogtskibene må være en god forretning for byen. Små både med passagerer sejler ind til Naxos' cruiseterminal lige ud for Ristorante Angelina, og herfra går det videre i busser til Taormina, Etna og hvor de ellers tager hen.

Det hænder, at nogle passagerer sætter sig på Angelina og får en forfriskning, og så tager den flinke tjener krydstogtspriser. Det har vi i hvert fald oplevet én gang. I morgen er de væk, og hvad de ikke ved, har de ikke ondt af.

Vi får en espresso på Taverna Naxos og belaver os så på at gå en tur. Det smådrypper lidt, så vi vender om for at hente paraplyerne, men mens vi er på værelset bliver det til torden. Spadsereturen udskydes.

Frokost på Taverna Naxos

Tordenbygen driver hurtigt over, og ved 12:30-tiden går vi ned for at få frokost. Angelo er ivrig amatørfotograf, og tavernen er nærmest tapetseret med hans mange flotte billeder. I loftet hænger kasketter i hundredvis. Dugene er rød- og hvidternede. Her er hyggeligt.

Ungtjeneren tager høfligt imod bestilling: Bruschette, spaghetti con ragu, aqua frizzante og en halv liter vino rosso.

Karaffelvinen laver familien selv. Det er en let konsumvin, og den smager udmærket. Når Angelo tager mod bestilling, smigrer jeg ham ved at bestille "Vino d'Angelo".

Bruschette med tomat og løg

Taverna Naxos' bruschette er lækre oliedrukne brød med lun tomat og løg. Da Angelo opdager, at vi er kommet, regner det ned med ricotta, ovnbagt ricotta, pølseskiver og en slags grøntsagslasagne uden pasta.

Således udarter forretten sig til et hovedmåltid før hovedretten. Da spaghettien ankommer, kommer også to danskere, og Angelo præsenterer os for hinanden.

Det er vores naboer, og det er deres værelse, vi overtager i morgen. Han er billedkunstner og har lavet en serie, "Sicilianske landskaber" eller noget i den dur, hvor han vist har fundet inspiration i nogle af Angelos fotos.

Han præsenterer sig som Henrik, Hadsund, og jeg får sagt noget om, at Hadsund jo ikke er så langt fra Aalborg. Måske er det derfor, jeg får hans visitkort. "Hadsund" er deres efternavn, og de bor i Struer.

Man kan hurtigt komme galt af sted, og for at sone min brøde bringer jeg her et link til Henriks hjemmeside, hvor du kan se nogle af hans billeder.

Vi spiser den gode spaghetti, og Angelo får kun lov at supplere med to lækre stykker grøntsagstærte. Han vil svært gerne, at vi også spiser dessert eller i det mindste bare lidt frugt, men jeg truer ham med, at vi så intet kan spise i aften, og det går jo ikke.

Eftermiddag og aften

Tilbage på værelset redder jeg mig en siesta. Helle får vist ikke sovet, men det er godt at hvile sig oven på sådan en frokost.

Vi står op ved tretiden. Der er blæsende og koldt, så vi tager overtøj på før turen ud til havnen. Inden længe titter solen dog frem, og da vinden også lægger sig, bliver der helt lunt.

Vi sætter os på La Sirena og får kaffe og cola. Der skal noget til at kvikke op. Giardini Naxos ligger nu badet i sol på den anden side af bugten, og det er smukt.

Vi er ikke plaget af sult oven på den solide frokost, men det skal jo til. Dagens suppe på Taverna Naxos er bønnesuppe med nudler, solid og god, men ikke på højde med husets normale minestrone.

En tallerken friske ærter fra haven lander på bordet, og vi bælger nogle stykker. De er søde og gode.

Angelo kommer også med et par velsmagende hapsere, og vi har klogelig bestilt spatola, en fisk, til hovedret. Fileterne er panerede og kommer lige fra panden. Lidt citron på, og det er et lækkert og let måltid. Vi nøjes med salat og brød som tilbehør.

Bedst som vi sidder og gisper over resten af vinen, kommer Angelo med kager. Det kræver kaffe, og dernæst limoncello til Helle og grappa til far. Vi skal også se nogle af Angelos billeder, det hører sig til.

Da vi kom, blev vi præsenteret for et dansk ægtepar og fik en sludder. De er fra Esbjerg, er fløjet fra Hamborg og skal hjem i morgen.

Angelo stiller os op til et gruppefoto: Ægteparret fra Esbjerg, maleren og frue, Helle og mig og så Angelo. Angelo vil have billedet på Facebook. Det skader ikke med lidt reklame.

Da vi smutter, følger Angelo med op, og vi får en espressomaskine installeret på værelset, så vi kan lave kaffe i morgen tidlig.

Der er en del larm fra gaden sådan en fredag aften. Unge mennesker kører forbi, og bilstereoen får ikke for lidt.

Det bliver til søvn i småbidder, og først ud på de små timer falder der ro på. Endelig høres kun havets dovne brusen i en søvndyssende rytme.