Fra Sicilien til Rom

Udsigt fra Taorminas park

De sidste dage i Giardini Naxos går bare med afslapning, stille nydelse og god mad. Et smut til Taormina og udsigterne bliver det også til.

Torsdag den 22. maj skal vi videre til Rom. Jeg har sat telefonen til at ringe 6:30, men vågner 10 minutter før. Efter morgenritualerne pakker vi det sidste. Der er god tid.

Den femmastede krydstogts-clipper har forladt bugten i løbet af natten, men et nyt flydende hotel har kurs indad. Den lille lodsbåd ligger som en prop og venter.

Morgenudsigt fra altanen i Giardini Naxos

En spurveunge med strithår og bredt næb lander på altanens gelænder og har svært ved at få fodfæste. Den lægger hovedet på skrå og kigger på mig. Jeg tør ikke røre mig. Pludselig letter den og flyver klodset opad.

Der er snart for varmt på altanen, så vi går i god tid. Angelo stikker hovedet ud på trappen og bærer Helles kuffert ned. Han spørger, om han skal køre os til bussen, men der er kun 5 minutters gang.

Vi tager afsked, og jeg uddeler et af mine stramt rationerede kindkys. To enkeltbilletter til lufthavnen koster 16,40, og vi sætter os på en bænk og venter.

Bussen kommer lidt over 9, og dens aircondition kører for fuld hammer. Det trækker iskoldt, så jeg tager jakken på. Turen tager en god time.

Vi har først Etna på højre side, siden bag os. Køreturen er søvndyssende, indtil vi når Catanias tætte trafik. Catania er en meget lidt køn by.

Et sted holder vi for rødt, og en mand går mellem bilerne og prøver at sælge en pakke lommeletter. To unge mænd med bopæl i bæreposer sidder på en trappesten og ryger.

Bussen er i lufthavnen kvart over 10. Vi er med vilje i god tid, for i fjor var der kaos, og vi nåede det lige på 1½ time, men hvad sker der nu? Vi checker ind og er gennem security på ca. 10 minutter. Tja.

Et par arancini gør det ud for frokost. Vente, vente.

Rom

Dreng på Piazza Madonna dei Monti

Vi lander rettidigt i Fiumicino-lufthavnen og tager Leonardoekspressen til Rom. Hotel Contilia er ikke det store sus, men det ligger bekvemt tæt på banegården, når vi skal til lufthavnen i morgen.

Men værelset overrasker, for det er ikke mindre end to værelser en suite med en dobbeltseng i hver, og det værelserne vender ikke ud mod gaden og dens støj. Dejligt!

Det gode supermarked ved Maria Maggiore-basilikaen er lige om hjørnet. Planen er en pæn humpel modnet parmesan og to flasker limoncello.

Planen følges og suppleres med fennikelfrø og tørrede porcinisvampe (Carl Johan). Hjem med rovet og så ned på Piazza Madonna dei Monti.

Her kan vi godt lide at sidde med en forfriskning og bare glo på livet. Andre turister har også fundet piazzaen, men de lokale er i overtal.

Dette område var i øvrigt slumkvarteret i det gamle Rom: Suburra. Nu er det så småt ved at blive mondænt, fornemmer man.

Aftensmad på Tempio di Macenate

Den gode restaurant Tempio di Macenate ligger ikke så langt fra hotellet, så kulinarisk fornøjelse forenes med det praktiske.

Italiensk kokosis

Der er lunt, så vi sidder udenfor. Bruschette til forret, ovnstegt lam med rosmarin og kartofler til hovedret, kokosis til dessert.

Vinen er en god Barbera d'Alba. Ikke et ondt ord om Taverna Naxos' "Vino d'Angelo," men dette er mums. Prisen er selvfølgelig også en helt anden.

Maden er super - vi er aldrig blevet skuffet på dette sted.

Tibage i hotelsuiten overvejer vi kort at tage hver vores dobbeltseng, men man er vel mådeholden jyde.

En kvajpande

Norwegian og kabinepersonalet er blevet enige om ikke at forlænge vores ferie - ingen strejke denne gang, så vi skal hjem fredag som planlagt.

Det havde ellers ikke gjort noget med ombookning og en ekstra dag i Rom på andres regning, men det havde garanteret givet en masse bøvl.

Det regner let, da vi skal til banegården, og en håbefuld tamil står uden for hotellet med paraplyer. Selv da vi slår vores egne op, prøver han. En sælger med stamina.

Check in starter 2½ time før afgang, og vi er blandt de første i køen. Da manden bag skranken ser, at vi skal videre fra København til Aalborg, siger han, at vi skal hente vores bagage i København og tage den til toldkontrol.

Vi er to store spørgsmålstegn. Så skal vi jo checke ind igen, for fra bagageudleveringen i Kastrup er der kun én vej, og det er ud. Norwegian har altid kunnet fragte kufferterne helt til Aalborg.

"Jamen, der er nye regler og bla-bla, og I skal ikke checke ind igen, bagagen håndteres i lufthavnen og bla-bla."

Kvajpande! Bag os er der kø, og folk i kø er utålmodige. Han er kvajpandevenligt bestemt, sådan er det bare.

Jeg tror ikke et øjeblik på, at det passer. Vi vil jo også dårligt kunne nå at hente bagagen, komme til indenrigs, checke bagagen ind igen og komme gennem sikkerhedskontrollen.

Vi skal ikke på den galej, men hvad nu hvis bagagen strander i Kastrup? Bare tanken om besværet …

Så snart gaten åbner, spørger jeg damen, om den historie kan passe. Hun er helt uforstående og siger rent ud, at det er noget sludder.

Det var ganske som forventet, men alligevel gnaver tvivlens orm: Kommer kufferterne til Aalborg med os, eller ryger de af i Kastrup?

Først da vi ser kufferterne på bagagebåndet i Aalborg, bliver vi rolige, og jeg havde gerne set kvajpandens hoved følge efter med en sløjfe om panden og et bagagemærke på tungen. Vi kommer immervæk lige fra Sicilien.

Men skidt nu med det. Ferie på Sicilien er ikke det værste, man kan finde på. Desværre er den slut for denne gang.