Recanati

Fredag den 21. april 2006

Målet i dag er turistområdet i Recanati. Vi vil se, hvordan den anden halvdel bor.

Bebyggelsen herude er yngre, og der er ganske pænt med grønne områder, lys og luft mellem hotellerne, restauranterne og diskotekerne. På vejen passerer vi noget tivoliagtigt for børn, men der er en slående mangel på det lokalliv, som giver et sted atmosfære.

Her er ingen børn, der leger, ingen gamle på bænkene, ingen mure som skaller af, ingen dasende katte, intet vasketøj og ingen patina.

Halvt udtørret vandløb

Vejret er aldeles pragtfuldt med klar sol og en let brise. Vi vender kursen tilbage efter at have besøgt et supermarked med røverisk høje priser. Vejen er ganske køn med en palmeallé og det frodige arkæologiske område inde til højre.

En bro går over et vandløb, som næsten er udtørret, og der er kun nogle få pytter tilbage. Grønne firben piler omkring i ryk, og nogle vandhøns af en slags spankulerer søgende rundt på lange ben.

Vi holder kaffepause på Venus Bar på promenaden. Efter at have besøgt toilettet, anbefaler jeg Helle at vente, hvis hun kan. Der er nogle få solbadere på stranden, og der er minsandten også nogle, der bader i havet.

Eftermiddagsregn

Hjemme slider vi på altanen, til det bliver for varmt, og vi trækker ind til siesta. I løbet af en halv time bliver der overskyet, og jeg når at sige, at nu regner det blidt, inden det bryder løs med torden og styrtregn. Synd for dem der er på udflugt til Etna, og godt at det er siesta-tid.

Ved 7-tiden er regnet stilnet af, så vi lukker bøgerne og går ud. Efter en promenadetur får vi os en aperitivo på Café Chantal. Her er der gang i issalget. Sicilianerne spiser utrolig meget is, og det kunne være en af grundene til at de spiser så sen aftensmad!

Aften på Taverna Naxos da Angelo

Der er kun nogle få skridt til Taverna Naxos da Angelo. Quasi tager mod vores bestilling, og Modo står stadig og laver pizzaer. I dag får vi begge det samme: rissotto med alt godt fra havet og scallopinni med svampe.

Rissottoen er kogt med lidt tomatsaft og er rigtig god med havfriske rejer, muslinger og lidt sej sprutte. Kalvekødet er mørt og velsmagende, om end det svømmer i lidt rigeligt fedtstof for vores smag. Etna-flaskerødvinen er behagelig, men Corvo'en i går var bedre.

Vi spiser op, og Quasi kommer hen og spør': "Finnish?". Vi nikker - nordboere er vi i hvert fald. Vi bestiller fersken- og jordbæris, men Quasi gentager sit mantra: "Finnish!". Jamen, hvad så med Macedonia?

Quasi spørger far, og da han nikker bekræftende, må Quasi i gang med at skrælle appelsiner og pærer. Da han er finnish, serveres frugtsalaten med en klat vaniljeis og et skvat spirikum. Rigtig godt! Vi giver måltidet finish med en espresso, mandelvin til Helle og grappa til mig. Regningen lyder på 55 €.

Hjemme sætter vi os på altanen med et tæppe om benene og smager et glas af hvidvinen, som kostede knap en euro i Sigma. Den er helt OK. Natten er sort, og kun stjernerne antyder, hvor havet slutter, og hvor himlen begynder.