Promenade i Giardini Naxos

Lørdag den 22. april 2006

Vi vågner igen til en smuk dag med klar sol og svag brise. Formiddagsturen går langs promenaden og helt ud på molen. Herfra er der frit udsyn til Etna, som stor og mægtig dominerer denne ø i mere end én forstand.

Naxos med Etna i baggrunden Giardini Naxos set fra molen Lidoen i Naxos
Klik for større billede

Toppen er dækket af sne, men en tynd røgsøjle afslører, at kæmpen kun slumrer. Trods sin størrelse synes vulkanen langt væk, men de sorte størknede lavastrømme på molens sydside er vidnesbyrd om Etnas uindskrænkede magt og rækkevidde.

Fra molen er der også en god udsigt til Giardini Naxos, som hygger sig i bugten, samt Taormina og Castelmola i højderne til højre. I havnen ligger fiskefartøjer og en dykkerbåd. Vandet er krystalklart. Carabinieris dykkerafdeling iklæder sig våddragter og sejler ud i en gummibåd. De skal nok på øvelsestur - det ser afslappet ud.

Tilbage på promenaden slapper vi af med en espresso på Venus Bar. Da tjeneren kommer med kaffen, lader han som om han vælter en kop ud over Helle. Helle farer sammen for undgå den forventede kaffestrøm, men koppen er tom - de fyldte kopper har han i den anden hånd. Han griner smittende, og vi stemmer pligtskyldigt i - den stunt har han sikkert lavet mange gange. Helle spørger mig, hvad "klovn" hedder på italiensk.

Lige ved siden af er der en pengeautomat, og det lykkes Helle at lokke nogle penge fra den. Det volder lidt besvær, for solen står lige på, og det er svært at læse, hvad der står på skærmen.

På byens restauranter gør man sig klar til frokostgæsterne; glassene får en ekstra tur med viskestykket, dugene børstes af og der rettes på bestikket. Vi går op til supermarkedet Sigma. Helle vil have mandelvin med hjem, og vi køber også parmesan samt en lokal pecorino med sorte peberkorn.

Der er livlig trafik på promenaden - biler, motorcykler, cykler og spadserende. Man mærker tydeligt, det er fridag. På lidoen er der ca. 30 personer, som slikker solskin, spiller bold, kissemisser og hvad man ellers gør på en badestrand. Jeg ser ingen gå i vandet - det er nok for koldt endnu. Os tiltrækker det i hvert fald ikke; vi vil hellere se fisk på en tallerken end i deres naturlige element.

Efter frokost og siesta vågner jeg ved tretiden og forlanger is! Vi køber isen på Café Chantal og indtager den på promenadens halvmur i kapløb med nedsmeltningen.

Naturhistorisk museum

Naturhistorisk museum har åbent, og der er gratis adgang. Der er nogle få fossiler og skaller, men udstillingen er mest forskellige mineraler (sten og krystaller) fra hele verden. Mange er polerede og farvestrålende som smykkesten. Jeg gætter på, at det oprindeligt har været en privat samling.

Et skilt på et tomt vitrineskab advarer mod at træde for nær, da loftet er i fare for at falde ned. Man kan ganske rigtigt se, at en lille kvadratmeter af pudset hænger lidt løst, men farligt ser det nu ikke ud. Jeg ville være mere nervøs for den bærende søjle, som slår dybe revner!

En ung kvindelig kustode beder os pænt om at skrive i gæstebogen, og vi efterkommer hendes ønske. Det er sikkert vigtigt for dem at kunne dokumentere, at de har besøgende, og byen har jo ikke for mange traditionelle seværdigheder.

Promenadeliv og aften hos Da Antonio

Byen har heller ikke for mange traditionelle vandhuller, hvor man kan få sig en forfriskning, uden der er dækket op til spisning. Jeg har set et sted, "l'Isola del Gelato", ude i nærheden af "penne-kirken", og her går vi ud senere.

Vi sætter os udenfor på den lille terrasse og bestiller to glas hvidvin, som serveres med en lille skål ristede og saltede majskorn samt nogle formidabelt gode oliven. I et hjørne sidder tre mænd uden at nyde noget og uden at mæle et ord. Ved et andet bord udspinder sig en livlig diskussion om, hvad problemet er med siciliansk vin sammenlignet med fastlandets.

Vi er tidligt hos Antonios, og det er klogt, for snart er der fyldt helt op med gæster, og folk må vente på fortovet, til der bliver et ledigt bord. Dette sted er virkelig populært hos de lokale. Blandt gæsterne er en skoleklasse (13-14 år), der er som en sæk lopper, og som støjer ganske eventyrligt. Det er lige før man foretrækker spillemændene. Ungernes foretrukne er pizza med pommes frites på!

Helle og jeg deler et stort 4-mandsbord og har næsten dårlig samvittighed; men jeg ikke ville sidde ved den åbne dør, og det lønner sig at komme først til mølle om lørdagen. Helle får spaghetti carbonara til forret, mens jeg får en pragtfuld linguine med scampi og zucchine. Retten er kunstnerisk arrangeret på en oval tallerken med hoved og klosakse i den ene ende og halestumpen i den anden.

Til hovedret får vi begge grillet sværdfisk, og som contorni deler vi en salat og nogle skiver grillet aubergine. En halv liter af husets hvide og noget vand med brus ledsager måltidet. Til dessert får Helle hjemmelavet tiramisu og jeg panna cotta. For hele herligheden lyder regningen på 50 €, som fratrækkes 10 % Startourrabat.

Lørdag aften synes hele byens ungdom at være på strandpromenaden. De samler sig i klynger, og det er næppe tilfældigt, at klyngerne ofte dannes over for isbutikkerne. Der dyttes og båttes flittigt, mens vi prøver at falde i søvn.