Home > Rejser > Sicilien 2008 > Første dag i Giardini Naxos

Giardini Naxos

Solen skinner, og der er lunt på altanen allerede kl. 7. Regnen i går er historie, men har efterladt en film af støv på plasticstolene og bordet.

Fra altanen er der frit udsyn over havet, og til siderne ses det meste af Giardini Naxos.

Byen krummer sig tynd og langstrakt om en bugt med strand og bølgebrydere. Til venstre for os ligger Giardini, og mod syd Naxos med havnen og molen, der rager ud som en beskyttende arm. Der er ca. 9000 fastboende i Giardini Naxos, men i feriesæsonen vokser indbyggertallet en del.

På pynten bag havnen ligger det antikke Naxos, hvor de første græske kolonister slog sig ned i 735 f.Kr. Det kendte turistmål Taormina ligger i højderne nord for Giardini, og endnu højere oppe klynger Castelmola sig til en klippetop.

Morgentur på havnen

Efter morgenmaden spadserer vi ud på molen. Her sidder altid mænd og fisker småfisk. Madding-melorme manøvrerer for at komme til tops i en klar bøtte af plast. Det er ikke klogt.

Tunge dønninger slås til skum og byger af fedtet salt, så brillerne må pudses. Giardini Naxos ligger badet i sol, mens Taormina og Castelmola i højderne er indhyllede i grå skyer.

Etna ligger mod sydøst. I dag er hun næsten skjult af skyer, men i klart vejr ser man tydeligt den mægtige vulkan fra molen.

Etna er øens ubestridte hersker og ser stort på rygeforbud. Hun har formet det østlige Sicilien og gjort det frugtbart, og det fortsætter hun med.

Restaurant Angelina ligger ved molens begyndelse og har borde udenfor. Jeg går ind til baren og buon giórnoer den med en ældre dame. Hun er ganske bleg og har hennafarvet hår med grå rødder. Øjnene smiler, og hun serverer venligt to espressi.

Turistkontoret

Turistkontoret ligger på strandpromenaden ca. 100 meter nord for Villa Pamar. Det er småt med brochurer, så vi spørger damen til råds.

Hun taler anstændigt engelsk og forsyner os med køreplaner for busserne til Taormina, Castelmola og Catania. Vi får også en køreplan for jernbanen, CircumEtnea, som kører rundt om Etna.

Hun bekræfter, at supermarkedet Sigma er lukket permanent, og at man skal ud til Via Porticato i Recanatis bagland, hvis man vil finde et større supermarked.

Slentretur i Giardini

Vi går en tur langs promenaden. To våddragter svømmer ud med surfbrætter, men brændingen er svagere end i morges, og der er ingen ordentlige bølger at fange. Det er sikkert godt det samme, for selv de små skvulp sender surferne på hovedet med begge ben i vejret.

Vi finder ingen bager, men til gengæld er der flere fiskehandlere, og i Via Naxos 109 er der en lille købmand, Minimarket Longo Ragusa. Den er billigere end strandvejsrøveren og har flotte grøntsager. Selvom vi kun køber en lille flaske olivenolie og to citroner med grønne blade, er betjeningen elskværdig og smilende.

Vi slår os ned i skyggen på den nordvendte altan, men ved tolvtiden bliver blæsten alligevel for kold, og vi rykker indenfor.

En gravko på larvefødder er ved at renovere en bølgebryder med store lavasten. Det larmer en del og generer trafikken, men kl. 12 går han heldigvis til frokost og siesta. God idé. Vores frokost er tomatsalat med olivenolie og citronsaft. Desserten er en middagslur.

Eftermiddagsturen går nordpå ad strandpromenaden til Piazza Garibaldi og tilbage ad parallelgaden. Et kontor med røde faner og stjerner er kommunistpartiets hovedkvarter. En vejrbidt mand træder ud, smiler hvidt og siger "Ciao!", mens han vifter med hånden. Jeg returnerer smilet og et "Ciao!".

Baren på Pamars tagterrasse er åben fra kl. 17 til 19. Servitricen taler dårligt engelsk og kender hverken til Ouzo eller Pernod. Så i stedet bliver det til to glas lokal hvid. Solen oplyser Calabriens kyst, som løfter sig over havet i det fjerne.

Restaurant Da Antonio

Vi er ved restaurant Da Antonio ved ottetiden. Der er fyldt godt op med flamsktalende turister, men vi får alligevel bord indenfor.

På vejen passerede vi flere halv- og heltomme spisesteder, men hos Da Antonio har de travlt. Der er også lokale gæster, selvom det er tidligt, og onsdag ikke er den store dag.

Forretten er linguine med scampi. Helles er med zucchini, min uden. Rigtig godt. Som hovedret sværdfiskeruller (involtini di spada) med salat og grillet aubergine. Hertil husets hvide + vand. Kaffe & grappa i stedet for dessert.

Et band i folkedragter og med en skinger fløjte invaderer restauranten under forretten og gør samtale umulig for en stund. Mor og husets to døtre står for serveringen, og de har forrygende travlt. Regningen lyder på 62,5 euro, som reduceres med 10 % Startour-rabat.

Vinden har lagt sig, og det er næsten lunt, da vi spadserer hjem. På altanen nyder vi et glas lokal nektar, stjernehimlen og havets brusen. Horisonten kan lige anes.