Taormina og furier i køkkenet

Gravkoen på bølgebryderen vækker mig kl. 6. Solen er også lige stået op. Espressokanden kommer på komfuret. Et krydstogtskib lægger til i bugten, og ved ottetiden sejler små både i pendulfart med passagerer. Jeg håndpresser en pose blodappelsiner. Der bliver lige til to glas. Himmelsk!

Vejret er strålende, og bussen til Taormina kl. 8:50 er der allerede kl. 8:45. En retur koster 2,30 euro. Chaufførens sikre hånd styrer bussen op gennem hårnålesvingene, og den anden betjener mobiltelefonen.

Corso Umberto, Taorminas shoppinggade

Der er frodigt med buske, træer og blomster overalt, og på jysk er udsigten "ikke så ringe". Fra busterminalen er der en kort spadseretur til byen, hvor vi spadserer ad hovedstrøget, Corso Umberto, og gennem Cataniaporten.

Altan i Taormina

Corso Umberto er Taorminas shoppinggade. Her kan man købe alt fra smagløse souvenirs til juveler og mærkevaretøj. De fleste huse er lave med 2-3 etager. Facaderne er velholdte med blomsterprydede altaner, og smalle sidegader med trapper og blomsterkummer inviterer til afstikkere.

Det er godt at komme så tidligt, hvor temperaturen er behagelig. Forretningerne er ved at åbne og benytter den sparsomme fodgængertrafik til at få friske forsyninger kørt til døren. En lastbil har pejsebrænde på ladet, og en svedig mand transporterer brændet i en kurv på skulderen. Det er nok til restauranternes stenovne. De fleste luksusturister er først ved at tænke på at få serveret morgenmad, hvis de da er nået så vidt.

På Piazza 9 Aprile samles en flok amerikanere (måske fra krydstogtskibet), og deres guide fortæller om pladsen og kirken. Alle synes mere optaget af udsigten end af at lytte, og det kan man ikke fortænke dem i. Man kan kun lige ane Etnas rygende top, resten er pakket ind i vat.

På en fortovscafé får vi en espresso og en cornetto. Helles er med flormelis, og snart er der sukkerpudder over alt.

Antallet af turister på gaden er steget voldsomt i løbet af et par timer. Mange går i grupper med kulørte klistermærker som kendingsmærke. En bjælde om halsen ville fuldende billedet.

Vi går på må og få ned ad de små gader og gennem den smukke park, Giardini Pubblico. Her er overstadig fuglesang, smukke blomster og mærkværdige bygninger.

Gelato - italiensk is

På busstationen er der tid til gelato (italiensk is, mums!), før bussen kører til Giardini kl. 11:45.

I Giardinis Corso Umberto kan bussen ikke passere en kassevogn, som er ved at parkere. Buschaufføren lader hornet tale, og kassevognen bakker forskrækket ind i en scooter. Så må det lige klares, før vi kan fortsætte.

Næste forhindring er en kørende grønthandler, som har butikken på ladet. Et par kunder ekspederes uden hastværk, og buschaufføren formildes med en håndfuld kirsebær, som rækkes ind gennem vinduet.

Tilbage i Giardini Naxos

Krydstogtskib i bugten

Hjemme sætter vi os på altanen og betragter gadelivet fra oven og arbejdet på bølgebryderen, hvor en stadig strøm af lastbiler leverer store klippeblokke.

Efter siestaen køber vi ind og sætter os op på tagterrassen. Aftenen er blød og venlig. Krydstogtskibet letter anker kl. 18 og saluterer tre gange med hornet, som må kunne høres helt i Catania. Det var sådan et horn, man skulle have på sin Fiat 500, siger Helle.

På promenaden står de lokale i klynger og fylder sig med is. Det er nok derfor, de spiser aftensmad så sent; men det kan jo også være fordi aftensmaden serveres så sent, at man må have is at styrke sig på.

Furier i køkkenet

Vi er på Taverna Naxos da Angelo lidt over otte. To kvinder skændes i køkkenet, så taget er ved at lette. Siciliansk temperament i frit udbrud - det er lige til en B-film og ganske underholdende!

Tjeneren går rundt og lader, som om det bare er radiounderholdning. Fyren ved pizzaovnen kan man heller ikke mærke noget på; han dupper bare panden, men han har det jo også varmt foran den åbne stenovn.

For to år siden døbte vi dem (ikke særlig høfligt) Quasi og Modo. De er tydeligvis brødre, og måske er det svigerdøtrene eller mor der har fået et hysterisk anfald, for papà Angelo lister også bare rundt og lader som ingenting.

Tunsteak med løg

Selvom furierne råber og slår ting i stykker, kan de godt lave mad samtidig. Quasi kommer med tomatkogt rissotto med muslinger og rejer til Helle, og til mig har vulkanerne udspyet spaghetti con ragu. Som secondo får vi begge tunsteak med løg og en tomatsalat. Lækkert! Dette ledsages af en Etna DOC fra vinkooperativet Torrepalinos samt en liter vand med brus.

Papà Angelo spør', om vi vil have dolce (dessert), men jeg siger, at vi ikke kan, og holder mig sigende for maven. Alligevel kommer han med en skål nødder og fire små kransekager.

Måltidet rundes af med espresso og grappa. Der er blevet stille i køkkenet, men da der stadig kommer mad, er mindst én af kvinderne stadig ved bevidsthed.