Castelmola og pengeknaphed

Solen stiger op over Calabriens bjerge og kaster glød på havet og Siciliens kyst. Det er en smuk dag med udsigtsvejr. Vi beslutter at tage til Castelmola, den lille by der ligger som en ørnerede på klippetoppen over Taormina.

Med bus til Castelmola

9:20-bussen til Taormina kommer 9:08. Køreplanen må nok beskrives som vejledende. Anderledes pålidelige er kirkeklokkerne i Via Naxos: de ringer konsekvent og præcist 3 minutter for sent.

På Taorminas busterminal køber vi returbilletter til Castelmola. Over billetlugen står der "TICKETS" med store bogstaver og nedenunder med mindre skrift: "Bigletteria". Det er vist meget sigende.

En flok venter på dagens første bus til Castelmola kl. 9:45. En emsig dame med hat spørger i hver eneste bus, som triller ind, om det er bussen til Castelmola. Passagererne kan knap nå at stige ud, før hun har hatten indenfor, og som en hærfører lader hun information tilflyde bagtroppen. Vi venter roligt i skyggen; det er bare at holde øje med hatten, og i øvrigt annonceres afgangen til Castelmola over højttaleren.

Turen går stejlt op gennem hårnålesving og rundt og rundt om bjerget. Chaufføren signalerer med hornet før de skarpe hjørner, at her kommer jeg, og jeg er stor! Ofte smyger bussen sig mellem andre biler, lak mod lak.

Castelmola

Udsigten fra Castelmola er helt formidabel. Den lille by snor sig op og rundt om klippetoppen for at holde fast. Gaderne er brolagt med flade sten, og der er mange trapper.

Etna set fra Castelmola Udsigt fra Castelmola
Klik for større billede

Vi går lidt rundt og ser på butikkerne med kunsthåndværk og souvenirs. Også her lever man af turisme og af at klippe hinanden. Fra Taverna dell'Etna er der uhindret udsigt til den rygende vulkan. I dag er der ingen skyer til at skjule kæmpen, kun en let dis. Det ryger fra toppen og fra en revne eller krater lidt længere nede. "To kaffe, tak!"

Vi tager bussen ned 11:15. Den næste går 12:15, og så holder køreplanen siesta til 15:15. De fleste passagerer står af ved Corso Umberto i Taormina. Vi tager med til busstationen og kører snart efter ned mod Giardini.

Pengeknaphed på Sicilien

Det er generelt utroligt svært at handle i Giardini Naxos, hvis man ikke har små sedler og mønter. Det er småt med byttepenge, og en tyver kan få ekspedienter til at dåne eller blive fornærmede. Er der mon simpelthen for få småpenge i omløb? Eller ryger de i kirkebøssen?

Efter frokost går jeg ud mod havnen for at reservere bord på La Cambusa til i aften. Klokken er 13, og der er varmt. Flere småbutikker er ved at lukke ned for siesta.

Betalingsvanskeligheder og kredit

Efter siestaen køber vi brød hos strandvejsrøveren og handler dernæst for 4 euro hos den lille købmand. Jeg har ikke mindre end en tyver, og pigebarnet kan ikke give tilbage. Hun taler kun ét fremmedsprog, siciliansk, og fyrer en svada af, hvor ordet "dopo" hyppigt indgår.

Rent mund-motorisk kan hun ikke tale langsommere end 222 ord i minuttet, og jeg fatter ikke et kvidder. Situationen går helt i stå. Vi ser bare på hinanden i hjælpeløs tavshed og smiler forlegent.

Endelig går det op for os, at hun vil have os til at komme tilbage senere - hun vil give os kredit! Alt forløses i smil, og vi får papirsposen med tomater med.

Det er os magtpåliggende at leve op til tilliden, så i tobakskiosken på promenaden køber vi postkort og tændstikker, som vi ikke har brug for. Her er der underligt nok ingen problemer med byttepenge, og vi går straks tilbage og betaler vores gæld.

Vi er trætte af dette cirkus og beslutter os for at veksle i banken; men den har selvfølgelig lukket for weekenden, selvom alle andre forretninger har åbnet efter siestaen. Heller ikke på Sicilien er banker til for kundernes skyld. Veksling må vente til mandag.

Vi får decimeret en tyver ved at købe kirsebær, kiks og ost et tredje sted, og på tagterrassen sørger to glas kølig vin for at decimere en tier til 5 + 2.

Roere fra den lokale roklub sejler rundt i bugten. En doublesculler mister pusten og driver længe for strømmen, som ventede den på en bugserbåd.

Restaurant La Cambusa

Det tager et kvarters tid at spadsere ud til Ristorante La Cambusa. Det ville være lækkert at sidde ude ved vandet, men det er en tak for køligt, siger jeg, der er kuldskær. Indenfor er der dækket op til store selskaber, og vi har en familie på 20 som nabo.

Til forret får Helle små lækre fiskefrikadeller (polpettine af 'babyfisk'), og jeg får skiver af røget laks og tun. Som secondo får vi begge forskellige grillede fisk. Der er jomfruhummer, kæmperejer (gambetino), blæksprutte, sværdfisk, sværdfiskeruller (involtini di spada) samt et par fisk, som sikkert er kendt af videnskaben. Sværdfisken er lidt til den tørre side, men ellers er det rigtig godt.

Hvidvinen er en Leone d'al Merita til 14 euro. Den er rigtig god: aromatisk, tør, frugtig og harmonisk. Jeg har senere fundet ud af, at den har vundet flere priser, og at den i Danmark kan købes hos Moser Vine for 95 kr. flasken.

Det store familieselskab spiser sig gennem et utal af retter. Det er mest fisk og skaldyr, men en 3-4 familiemedlemmer får særforplejning i form af kødretter.

Vi runder af med citronsorbet, og regningen for dette lækre måltid lyder på 88 euro. La Cambusa er et rigtig godt spisested. Kvaliteten er i top, og den bedste anbefaling er det faktum, at sicilianerne kommer her, når det skal være fint.