Badestranden i Cefalů

En lang gylden sandstrand starter lige uden for byens gamle centrum, hvor husene står helt ned til vandet.

Efter sigende skulle det være en af de bedste strande på Sicilien, og vandet er krystalklart. Man kan leje liggestole osv. som på de fleste italienske strande.

Fodbold på stranden Badestranden
Klik for større billede.

Nu var vi der i maj, og vi er ikke vinterbadere. På den årstid foretrækker vi absolut at se fiskene i deres rette element, nemlig på en tallerken.

Men da jeg ved, at strand og badevand er vigtigt for mange, har jeg lavet denne strandside for at berolige de samme mennesker.

Vi gik tur langs strandpromenaden og kan bevidne, at der var mennesker på stranden, og at der sågar var nogen der badede, selvom vandet ikke er så varmt i maj.

Hen i juli/august, hvor solen bliver nådesløs, og gispende italienerne søger til kysterne, er der sikkert trængsel på Cefalůs strand, men næppe mere end så mange andre steder, som tiltrækker turister.