Restauranter og spisesteder i Cefalů

Der er færre restauranter i Cefalů, end jeg forventede, men vi færdedes stort set kun i det gamle centrum, og måske er der flere udenfor. Eller måske man kan spise på hotellerne.

Når man går rundt i byen og studerer spisekortene, bemærker man, at de med en enkelt undtagelse (Il Normanno) alle serverer de samme retter. Selvfølgelig er der forskelle, men lighederne er større.

Der er heller ikke den store forskel på priserne. Pizza og pasta er billigt, fisk er dyrere end kød, og turistmenuer er for egen risiko.

Den største prisforskel kommer nok af, hvad du vælger at drikke til. Øl er ca. danske priser, lokal vin er billig, og flaskevin fås i alle prislejer. De laver fremragende vin på Sicilien!

På denne side:

Aperitif på Cafč del Molo

Cafč del Molo har udendørs servering på Piazza Marina nede ved molen og den gamle havn. Her nød vi flere gange en aperitivo.

Aperitif på Cafč del Molo
Klik for større foto.

I solskin er der behagelig parasolskygge, og en dag, hvor det blæste kraftigt, blev hele pladsen pakket ind i noget, der bedst kan beskrives som et stort telt med klare plasticvægge.

Her sidder man godt med udsigt over bugten. Et glas lokal vin kostede 3 euro, så med økonomisk sans bestilte vi en ˝ liter til 6,5 den første aften.

Der er en grund til, at den lokale vin er billig, så derefter bestilte vi noget ikke-lokalt.

Med hvidvin følger en mindre buffet af peanuts, chips, salte kiks, oliven og små pizzaagtige bidder.

Til top


Ristorante La Botte

3˝ glas af 5 mulige 3˝ glas af 5 mulige 3˝ glas af 5 mulige 3˝ glas af 5 mulige 3˝ glas af 5 mulige
La Botte

Det bedste sted vi spiste. Her mine noter fra dagen efter:

Vi er på La Botte ved 8-tiden og får det sidste ledige bord. Bordene længst væk fra indgangen er reserveret til et stort selskab. Prisniveauet er på niveau med (eller lidt lavere) end de øvrige restauranter.

Helle får rejer med majs, og jeg får røget sværdfisk (fy!) og tun (fy!). Fisken smager himmelsk, og brødet er frisk.

Til hovedret bestilte vi involtini siciliana, men det var udsolgt. En skam - den sidste portion på nabobordet ser ellers lækker ud. Plan B er en paneret kalvefilet til Helle og entrecote til mig. Tomatsalat og pommes frites til.

Jeg har bestilt en rød Donnafugata Anghelic til 22 euro. Nero d'Avola + Merlot. God!

Maden er rigtig god og ditto betjeningen. Til dessert får vi husets semifreddo ("halvkolde"), som er denne specielle mandelis + chokoladeis med stumper af mandler og vistnok hasselnødder.

Afslutningsvis kaffe og en stor avec. Denne gang en rigtig Disaronno til Helle og ikke en misforstået "fordøjelsesbitter". Grappa til mig. 94,5 euro og super godt.

Jeg vil gerne reservere bord til i morgen, men mandag er deres lukkedag.

Via Veterani 20 (sidegade til Corso Ruggero tæt på domkirken).


Ristorante Al Porticciolo Di Mendolia Nicolino

3 glas af 5 mulige 3 glas af 5 mulige 3 glas af 5 mulige 3 glas af 5 mulige 3 glas af 5 mulige

Formentlig samme indehaver som Al Porticcioli nedenfor og samme hjemmeside, men mere "ristorantet" og uden pizzaer på kortet.

Vi spiste der én gang, og både mad og betjening var glimrende. Her er de noter, jeg nedfældede dagen efter:

Røget tun

Involtini siciliana

Grillede grøntsager

Tomandsbordet står ved havterrassens rækværk, og den røde sol går ned 8:05. Tjeneren stiller en aperitif, lige efter vi har fået menukortet. Vi bestiller røget tun (fy!) og involtini alla siciliana. Hertil frites og grillede grøntsager.

Den sicilianske rødvin, jeg bestilte, er udsolgt, så tjeneren bringer et andet forslag til samme pris - "Frizzy" eller noget i den dur: en tung, blød Nero d'Avola. Godkendt.

Tunen serveres på firkantede tallerkner af klart glas og smager rigtig godt med sin sarte marinade af olivenolie og citron.

Der er en lille flok små vildkatte på de forrevne klipper nedenfor, og Helle udser sig den, hun gerne vil have med hjem. Senere fortryder hun, da den åbenbart er gravid.

Involtini'erne er okse- eller kalvekødsruller med fyld af bl.a. skinke, ost og noget andet velsmagende. De grillede grøntsager er også rigtigt lækre.

Uopfordret stiller tjeneren to glas citronsorbet, som er så flydende, at den kan drikkes. Det tog ligesom hånd om dessertspørgsmålet, så vi runder af med et glas Vecchia Romagna.

81 euro og hjem i seng.

Se restaurantens placering på et kort.

Til top


Al Porticciolo - ristorante - pizzeria

2 glas af 5 mulige 2 glas af 5 mulige 2 glas af 5 mulige 2 glas af 5 mulige 2 glas af 5 mulige

Her spiste vi 4 gange.

Den første gang var dagen, vi ankom. Vi var ikke specielt sultne og fik en udmærket pizza, som vi indtog på terrassen med dejlig udsigt over havet (den korte tid der var lyst).

Det var også første gang, vi smagte den lokale specialitet, som blev kaldt "semifreddo", hvilket betyder halvkold. En lækker mandelis. Betjeningen var udmærket denne aften.

Anden gang fik vi pasta som hovedret. Helles var med røget laks og OK, men min spaghetti bolognese var så al dente, at den end ikke kunne slå med halen og strinte på min skjorte. Det gik dog an, og indehaveren er en hyggelig fætter.

Tredje gang var der næsten stormvejr. Vi forudså, at der ville blive rift om de indendørs pladser, og kom derfor i god tid.

Suppen (minestrone og løgsuppe) var tydeligvis dybfrost og helt uden den friskkogte suppes aroma. Tjeneren denne aften var en båtnakke, og da vores hovedret (entrecote) blev serveret, måtte jeg rykke for den vin, vi havde bestilt (og som han havde noteret).

Da vi var færdige med hovedretten, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få os til at bestille dessert eller forlade butikken, så det næste hold gæster kunne komme til.

Vi lod os dog ikke presse, men tog os tid til at nyde vinen (en glimrende Donnafugata), og hvis tumpen havde serveret den i tide, havde det ikke taget så lang tid.

Sidste gang var den sidste aften, mandag, hvor alle andre steder syntes at have lukket. Igen en udmærket pizza, men igen blev jeg irriteret over tjeneren.

Udmærkede pizzaer, men for mange gange var betjeningen for ringe og direkte irriterende. Hold dig fra suppen, medmindre den er kogt samme dag. Udmærket vinkort.

Restaurantens hjemmeside.

Se restaurantens placering på et kort.

Til top


Ristorante Vecchia Marina

1 glas af 5 mulige 1 glas af 5 mulige 1 glas af 5 mulige 1 glas af 5 mulige 1 glas af 5 mulige

Hvis du skal bruge en vindtunnel til forsøg, kan du besøge denne restaurant i det gamle Cefalů.

Spisekortet på fiskerestauranten Vecchia Marina så tillokkende ud, og vi var lune på de grillede fisk.

Det var en blæsende aften, og vi fik anvist bord i restaurantens "udestue", hvor alle panoramavinduer mod havet stod pivåbne. Det var lige før, at tallerknerne lettede som frisbees, og det var drønkoldt.

Vi bad om et andet bord indenfor, men her trak det som bare pokker, fordi dør og vinduer ud til gaden stod åbne. Først hen mod måltidets slutning blev de sidste panoramavinduer lukket, men da var det lidt sent at smide vindjakken og få frisuren på plads.

Maden var la-la. Helles rejecocktail var kønsløs, og min melon (+ skinke) må have haft en skyggefuld opvækst - sprød og aldeles uden sødme.

Den skødesløse tjener kom med en åben vinflaske og hældte en smagsprøve op. Da jeg havde nippet og nikket, stillede han flasken, og vi så nu, at det ikke var den vin, vi havde bestilt.

Vinen smagte såmænd udmærket og var ikke dyrere, men det irriterede os. Kunne han ikke bare sige, at de var udgået for Corvo?

De grillede fisk var til den tørre side, men gik an. Fritterne var okay, og spinaten var god. Brødet var daggammelt og tørt og blev kun rørt én gang.

Til dessert kunne vi ikke få stort andet end citronkage, og det havde vi ikke lyst til, så det blev i stedet til limoncello.

Regningen var en blå papirslap med ulæseligt krimskrams. Det eneste læselige var slutbeløbet: 73,5 euro.

Vi sagde ikke arrividerci.

Via Vittorio Emanuele, 75.

Til top


La Brace, Il Normanno og Chat Noir

Disse tre restauranter i den gamle by skulle være okay, men vi besøgte dem ikke.

La Braces udstillede spisekort fandt vi på en eller anden måde for kedeligt, men maden kan jo være god alligevel. Chat Noir blev bare ikke til noget.

Il Normanno har et godt ry, og et studium af spisekortet afslørede også en del mere originalitet end på byens øvrige restauranter, som stort set serverer det samme allesammen.

Maden på Il Normanno er præget af den arabiske indflydelse på Sicilien, men det lød generelt for sødt for vores smag (honning mig her og der), og så kunne jeg ikke forlige mig med tanken om kød serveret med is. Det var måske dumt.