Sicilien 2011, onsdag den 18. maj

Arkimedes' maskiner i Tecnoparco Archimede

Skorpion til flere pile

Vejret er strålende, da vi kommer til stoppestedet for den lille gratisbus kl. 9:10. Vi vil til fastlandet for at besøge Tecnoparco Archimede, en udstilling med modeller af Arkimedes' maskiner og krigsmaskiner.

Arkimedes var byens berømte søn, og på min blog har jeg skrevet om geniet, og hvordan hans krigsmaskiner holdt den mægtige romerske hær stangen, da den angreb Siracusa i 214 f.v.t.

Men der kommer ingen bus - måske var den smuttet inden vi kom. Vi venter på den næste. To ældre damer gør os selskab, og de pludrer indbyrdes på uforståelig siciliansk dialekt.

Kl. 9:41 trækker de på alle skuldre og går, og lidt efter gør endnu en ventende det samme. Måske er det ikke så usædvanligt, at bussen udebliver.

Vi giver den stædigt et par minutter mere, før også vi giver op og spadserer til broen, som fører til fastlandet.

Med taxi

Her er en taxiholdeplads, og vi engagerer en chauffør. Da jeg siger, at vi skal til Tecnoparco Archimede, svarer han i et spørgende tonefald: "Den arkæologiske park?"

Jeg insisterer på Tecnoparco. Den kender han ikke, men heldigvis kan jeg inden for en centimeter på kortet vise, hvor den ligger. Det er i nærheden af det græske teater.

Han taler kun italiensk (og formentlig siciliansk). Han spørger, hvor vi kommer fra, og han bliver glad for at høre, at vi kan lide byen. Man skal ikke undervurdere lokalstoltheden på disse kanter - og såmænd heller ikke på andre.

Han er lige ved at køre forbi skiltet, der leder os ind på en gruset sidevej. Porten (eller døren) til Tecnoparco er lukket. Taxameteret er tæt på de 10 €, så jeg stikker ham en tier.

Er parken lukket?

Chaufføren er et venligt menneske, der ikke overlader sine kunder til en uvis skæbne, så han stiger ud sammen med os og går forrest hen til den lukkede dør.

Han giver høfligt udtryk for, at der er lukket, og det har han objektivt set ret i, men jeg peger på skiltet, hvor der står, at de rent teknisk har åbent tirsdag til søndag fra kl. 9:30.

Jeg tror, at vi er kommet til en bagindgang af en slags, og at det er derfor, der er lukket. Chaufføren ringer til nummeret på skiltet, får forbindelse og siger ord som "clienti" og "chiuso". Pludselig låses døren op indefra, og en trivelig herre i tresårsalderen træder ud.

Han kommer med en lang og undskyldende forklaring, som jeg forstår omtrent 10 % af. Det er noget med skoleklasser og træthed, og det lyder jo såre menneskeligt. Jeg takker chaufføren for hjælpen, og vi går ind sammen med Trivelige.

Billet til Tecnoparco Archimede

I den teknologiske park

Arkimedes' skrue

Katapult eller blide

Skorpion
Klik for større foto.

Det koster 10 € for to billetter à 6 €, og Trivelige spørger, om vi vil starte med at se en video? For nemheds skyld takker vi ja og bænkes i en slags telt, hvor Trivelige starter en video om Arkimedes.

Speakeren taler selvfølgelig italiensk, men gør det helt usædvanligt langsomt og tydeligt, så man faktisk forstår en del.

Derefter er det tid at se sig om. Trivelige slukker for fjernsynet og spørger til min profession. Da han hører, at jeg laver cement på en stor fabrik, nikker han forstående: Jeg er selvfølgelig "ingegnère". Man skal aldrig komplicere unødigt, så for nemheds skyld siger jeg "Si".

Jamen, så forstår jeg jo så udmærket de fysiske principper i Arkimedes' maskiner, siger han, og vi bliver sluppet løs. Hans eneste pædagogiske tiltag er at gøre opmærksom på, at skiltene også har forklarende tekst på engelsk.

Det er lidt af en tilsnigelse at kalde dette en park, for området er på størrelse med vores baghave, men der er fine modeller af Arkimedes' Skrue (en snegl der kan bruges til at pumpe vand opad) samt diverse krigsmaskiner som katapulter og "skorpioner" (store mekaniske buer, der kunne skyde med store og op til flere pile).

Alt i alt er det lidt småt, når man betænker "parkens" prætentiøse webside, men det er ganske sjovt, og jeg er sikker på, at de har moret sig storartet med at lave modellerne.

Vi vinker farvel og spadserer hjem, hvilket er en tur på 4 km. Vejret er herligt, og en brise sørger sammen med opsøgt skygge for, at det ikke er for varmt.

Aften og middag på Le Vin d'Assassin

Vi går en lang aftentur. Som i Venedig falder der ro over den gamle by, når alle dagturisterne er borte. Det er en smuk og stille aften, og vi slår os ned på Cafè del Mar nær Fonte Aretusa.

Glødende gelænder Solnedgang i Siracusa
Klik for større billede.

Et glas hvidvin følger solen ned. Udsigten over bugten er meget smuk, og sjælen har det så godt med at se på vand.

0 km til bistroen
Klik for større foto

Ved halvnitiden går vi hen til Le Vin d'Assassin i Via Roma. Det er en fransk bistro, som Blågger Morfar har anbefalet, og som jeg kun har læst godt om.

Man kan undre sig over, hvad en fransk bistro laver i Siracusa, men svaret er enkelt: Den lever af at servere god mad for turister, og nok især franske turister som der er mange af.

Vi er vist heldige med at få bord, for snart er alt optaget. Tjeneren bærer en grøn- og hvidstribet T-shirt og ligner noget fra en gammel sømandsfilm. Man kunne rive ost på hans skægstubbe.

Trods sit piratagtige ydre er han uhyre elskværdig. Menu- og vinkortet er to store tavler. Der er meget, der lyder lækkert, og vi vælger fiskesuppe til forret og konfiteret and som hovedret. Hertil en rød d'Amuri (siciliansk for kærlighed) fra huset Tasca d'Almerita.

Menuen står på tavler
Klik for større foto

Der opstår forvirring, da suppen ankommer i en stor glaseret lerkrukke ledsaget af kun én dyb tallerken samt én tallerken med et konfiteret andelår. Vi vil jo begge have suppe og and! Vi kan dog hurtigt konstatere, at én suppe er rigeligt til to personer, så misforståelsen er ikke helt spildt.

Anden forsvinder ud i køkkenet med et kølvand af undskyldninger, og endnu en suppetallerken kommer på bordet. Suppen er god, nærmest en bouillon uden fiskestykker i. Den koster 9,5, og det nævner jeg kun, fordi tapetklisteret på La Foglia forleden kostede 10,5.

Da vi er færdige med suppen, kulminerer misforståelserne, da der kun lander én and på bordet, men det rettes der op på i rekordtempo og med en ny stribe undskyldninger. Anden er god og serveres med ovnstegte kartofler, tomater og et skiveskåret bagt æble.

Vi lader os forføre til dessert: is med chokoladesauce til mig og crème brûlée til Helle. Mums!

Kaffe og grappa afslutter festen, og vi føler os pakket godt ind i tjenerlig omsorg, mens vi iagttager, hvordan et åbent køkken lukkes ned og gøres skinnende pletfrit.

80 € for hele molevitten er billigt, når man betænker kvaliteten. Godt at vi og ænderne ikke skal vralte ret langt!