Søndag den 15. maj 2011

På opdagelse i Siracusa

Morgenudsigt fra tagterrassen

Jeg vågner udsovet lidt over fire, men det lykkes at slumre hen til kvart i seks. Vi kunne godt have ønsket os en bredere seng, men så ville den ikke kunne være der!

Morgenkaffen smager udsøgt på den lille tagterrasse, mens solen står op, og pibende mursejlere flyver rundt og dyrker halsbrækkende luftgymnastik.

Herfra er der er udsigt over kvarterets tage og tagterrasser, og bebyggelsen synes helt uden plan. Det er ren knopskydning, hvor man har bygget oven på og til, som der nu har været plads og behov. Iblandt er der ruiner med store huller i taget og gabende vinduesåbninger.

Kl. 8:25 er der 20 grader i skyggen, og der er stille bortset fra kvidrende fugle og pibende mursejlere. Vi går ud for at se på byen og finde det supermarked, som Massimo markerede på kortet i går.

Piazza Duomo ligger lige om hjørnet, og derfra er det bare at følge Via Cavour - supermarkedet ligger for enden. Supermarkedets størrelse matcher ikke prisernes. Vi får ikke ret meget for små 30 €.

Hjemme tjekker jeg kassebonen og ser, at de tre liter vin, som fyren foran købte, også optræder på vores bon med 3 x 0,84 €. Tjek altid kassebonen FØR du forlader butikken!

Fortet, Castello Maniace

Søjler og buer i en af fortets sale
Klik for større foto

Vi spadserer det korte stykke ud til det gamle fort, Castello Maniace, på sydspidsen af Ortigia. En billet koster 4 €, og vi dapper rundt og ser på fæstningsværket fra 1200-tallet. Der er godt nok hugget og slæbt mange sten!

Links: Fortets website på italiensk og Wikipedias side om fortet.

Cafè del Mar

Nær kilden, Fonte Aretusa, ligger den lille Cafè del Mar klemt inde mellem spiserestauranter, og den tilbyder kaffe, vand og udsigt over havet.

Et par lokale drenge kravler over rækværket og hopper ud. Der er ca. 4 meter ned til vandet. Det må kræve lokalkendskab, for der er mange sten og ikke meget sandbund. Der er også forholdsvis lavvandet, så det var næppe her, den romerske flåde angreb byen i 214 f.v.t.

Promenaden er et turiststrøg, hvor mange spadserer forbi, så vi forventer, at priserne er pebrede, men slipper med 4 € for kaffe og vand. Det er ikke så galt, og tjeneren er elskværdig uden at være servil.

Fonte Aretusa Stor gummifigen nær kilden
Klik for større billede.

Efter en lille omvej for at se på kvarteret trisser vi hjem. Solen står højt nu, og det er frokosttid.

Aftentur i labyrinten

Faldefærdige huse i Siracusa

Efter siesta og terrasselige sysler spadserer vi en lang tur. Turen går langs havet på Ortigias østside ad Lungomare Ortigia. På et tidspunkt stikker vi ind i labyrinten til venstre.

De smalle gader med gamle huse og potteplanter langs murene minder om både Cefalù og Venedig. Husene har typisk to til tre etager, og så er der altaner. Små porte leder ind til baggårde og pirrer fantasien.

Der er også restauranter i de små gader, og vi studerer menukortene. Klientellet må være lokale beboere, for der er ikke én ret til mere end 10 €.

Nogle drenge spiller fodbold på Piazza Minerva. De ænser ikke de gamle græske tempelsøjler, som er er bygget ind i domkirkens mur, og sådan skal det være. Den dag kommer nok, hvor de får øje for andet end bolden og bliver stolte af deres fortid.

Drenge spiller fodbold på Piazza Minerva Domkirkens mur med de græske tempelsøjler
Klik for større billede.

Via Roma fører tilbage til vores eget kvarter, og i Via Teresa slår vi os ned hos den sværtsvulmende dame (som i øvrigt hedder Teresa) og nyder en aperitif.

Det blæser temmelig kraftigt, men på denne side af øen er der næsten læ. Vi havde snakket om at spise på den franske bistro Le Vin d'Assassin, men vælger i stedet at gå hen på Trattoria La Foglia i Via Capodieci.

En dårlig beslutning, rigtig dårlig!

Trattoria La Foglia - elendigt!

Indretningen er spøjs med masser af tingeltangel, broderier, hæklerier og puder. Selv på menukortene er der applikationer, og et skilt på hylden forkynder, at det er forbudt at spytte på gulvet.

Servitricen har hennarødt hår og ligner en ung Jytte Abildstrøm. Hun taler udmærket engelsk. Fra menuen vælger vi grøntsagssuppe, men det har de ikke. I stedet vælger vi så bønnesuppe (favabønner), kødboller i sauce til mig og grillet kalv i balsamicosauce til Helle.

Der er ingen contorni (tilbehør) på menukortet, så jeg spørger, om det følger med, og det bekræfter hun.

Husets halve røde er okay, men vandet er lunkent, og bønnesuppen har konsistens som en blanding af mørtel og tapetklister. Den smager ikke af en disse, og det er egentlig det bedste, man kan sige om den.

Om jeg fatter, at man kan få sig til at servere sådan en vælling og tage 10,50 € for en portion. Jeg levner 80 %.

Mine kødboller er løse og smagløse, men tomatsaucen er okay. Tilbehøret er en kold klat stuvet peberfrugt og tomat, og den smager i det mindste af noget. Helle er rimeligt tilfreds med sin kalv, om end kniven er på overarbejde.

Regningen lyder på 66 € inkl. 10 % til betjening (servizio). Der er absolut ingen anledning til at runde op. Et meget ringe sted.

Vi går skuffede hjem, sidder en stund på terrassen og så er det sengetid.